Adoption & Samfunds Høring den 25.3.2014 med temaet “Hvad skal et Videns-og Formidlingscenter for Adoption indeholde?”

Tirsdag den 25. marts 2014 afholdte Adoption & Samfund en Høring i Biografsalen på Nationalmuseet med temaet:

”Hvad skal et Videns-og Formidlingscenter for Adoption indeholde?”

Formanden for Adoption & Samfund Jens Damkjær bød velkommen til de fremmødte,  hvorefter han præsenterede Adoption & Samfunds oplæg til Høringen om ”Hvad skal et Videns-og Formidlingscenter for Adoption indeholde?”

Se A & S’s oplæg her: Oplæg Hvad skal et Videns- og Formidlingscenter for Adoption indeholde 25.3.2014 – JD

Herefter indtog Ole Steen Nielsen, chefkonsulent og leder af Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion (NVIE) talerstolen og kom med sit oplæg om, “hvad et videncenter generelt kan bidrage med”?

Se Ole Steen Nielsens oplæg her: Oplæg adoption den 25.3.2014 – OSN

Som sidste oplægsholder var det Asger Møller  Madsen, adoptivfar og medlem af Børne- og Familieudvalget i Jammerbugt Kommune for Venstre, der kom med sit oplæg om “adoption set fra en kommunal vinkel”.
Asger Møller Madsen fortalte også om de personlige udfordringer hans familie har haft ved børnenes start i hhv. daginstitution og skole.

Herefter præsenterede de paneldeltagere, som ikke allerede havde haft ordet sig, hvorefter paneldebatten gik i gang med spørgsmål fra salen styret af konferencier Paul K. Jeppesen.

I panelet sad følgende personer:
Chefkonsulent, leder af Nationalt Videncenter for Inklusion & Eksklusion Ole Steen Nielsen
Adoptivfar, medl. af Børne-& Familieudvalget, Jammerbugt Kommune (V)  Asger Møller Madsen
Psykolog, dansk adopteret og medlem af Tænketanken Adoption May Britt Skjold
Medlem af Folketinget for Konservativt Folkeparti Mai Mercado
Medlem af Folketinget for Socialdemokratiet Astrid Krag
Social- og sundhedspolitisk medarbejder hos Enhedslisten Camilla Tved
Formand for Adoption & Samfund, Jens Damkjær
Formand for Adoption & Samfund – Ungdom, Ina D. Dygaard

Konferencier: Paul K. Jeppesen, politisk rådgiver for Adoption & Samfund

Efter paneldebatten sluttede formand Jens Damkjær af og takkede deltagerne for deres deltagelse.

Der vil i det næste nummer af Adoption & Samfunds blad være en reportage fra Høringen.

 


Lene Borg

Comments are closed.