Landsforeningen består af frivillige i bestyrelsen og en række frivillige rådgivere.
Bestyrelsens arbejde
Adoption & Samfund holder jævnligt møder med ministre og andre politikere for at påvirke det politiske system, ligesom bestyrelsen samarbejder med relevante myndigheder for at forholdene for adoption og for adopterede i fremtiden kan blive endnu bedre. Derudover deltager A&S i et nordisk samarbejde – Nordic Adoption Counsel (NAC).
Landsmødet
Hvert år afholdes der landsmøde i starten af november måned i forbindelse med generalforsamlingen. I mange år har det være afviklet hen over en weekend, hvor der sluttes af med generalforsamling. I 2024 blev det afholdt som et heldags møde.
Landsmødet, der afholdes et centralt sted i landet, er for foreningens aktive medlemmer (bestyrelsen, rådgivere m.fl.), menige medlemmer samt særligt indbudte samarbejdspartnere/gæster.
Landsmøderne er temabaserede og bruges til at gennemdrøfte foreningens politik og holdning. Samtidig er der fokus på faglige temaer omkring adoption og medlemmerne kan rådgive og give input til bestyrelsen. Læs mere her.
Generalforsamling
Efter landsmødet afholdes generalforsamling. Læs mere her.
Adoptionsdialogens Dag
I flere år har vi afholdt en årlig høring, “Adoptionsdialogens Dag”, i april/maj måned i København. Pt. har vi ikke planer om en høring.
Rådgivningen
A&S har samlet en række frivillige rådgivere, der tilbyder hjælp og rådgivning i alle faser af adoption. Læs mere om rådgivningen.