Brænder du for at gøre en forskel……. vi søger nye ILDSJÆLE til HB!

Brænder du for at gøre en forskel for foreningens medlemsfamilier, så har du chancen nu, idet vi søger nye ILDSJÆLE” til Hovedbestyrelsen!

Til Landsgeneralforsamlingen, der afholdes lørdag, den 2. november 2013 på Hotel Trinity i Fredericia skal der traditionen tro vælges nye bestyrelsesmedlemmer og suppleanter til Hovedbestyrelsen (kaldet HB), og vi efterlyser derfor nye kandidater, der har tid, lyst og kræfter til at stille op!

I HB har vi mange forskellige opgaver/udfordringer at tage os af, og jo flere vi er, jo flere opgaver/udfordringer kan vi løse til gavn for vore medlemsfamilier! Har du lyst til at være med til dette, så læs mere her:

Hvilke personprofiler er der brug for?

• En person der har politisk erfaring eller som interesserer sig for politik, og gerne en,
der har sin daglige gang eller  har et netværk på ”Borgen”
• En person der har kendskab til WordPress og dermed kan være back-up for vores webmaster
• En person – evt. en journalist – der altid har ”fingeren på pulsen” m.h.t. nyheder, der vedrører
adoptionsområdet, og som hurtigt kan ”ryste en pressemeddelelse ud af ærmet”
• Personer der har erfaring fra arbejdet i en interesseorganisation
• Personer der har kendskab til fundraising
• Personer der ved hvordan vi som forening kan gøre os mere synlige i mediernes verden

Herudover kan vi bruge:
• Kommende adoptanter, der står på venteliste
• Værende adoptanter til enten små, større børn, teenagere eller voksne børn
• Voksne adopterede
• Adoptanter til dansk adopterede børn

Det allervigtigste er dog, at du har tid og lyst til at engagere dig i bestyrelsesarbejdet og gerne vil yde en indsats på de områder, som du brænder for og dermed gøre en forskel for foreningens mange medlemsfamilier!

Hvor tit afholdes der HB møder?
Der afholdes ca. 6 møder om året, og det foregår som regel en lørdag fra 10.00-16.30 og afholdes enten på Fyn, i Jylland eller på Sjælland. Derudover afholder vi Landsmøde i en weekend i foråret, hvor vi naturligvis gerne ser, at så mange HB-medlemmer som overhovedet muligt deltager.
Herudover skal du afsætte en weekend i forbindelse med Landsgeneralforsamlingen, der normalt afholdes i første halvdel af november måned, idet vi holder bestyrelsesmøde både før og efter Landsgeneralforsamlingen!
Når der er tale om weekendmøder overnatter vi på stedet, hvor mødes afholdes.
Indimellem afholdes der også telefon- eller Skype-møder i de forskellige udvalg.
Det forventes, at du deltager i langt de fleste af møderne, men naturligvis kan der opstå situationer, hvor man af forskellige årsager må melde fra, og det er der selvfølgelig plads til. Men det er klart, at jo mere du deltager, jo større viden får du om arbejdet i A & S og jo bedre og stærkere netværk får du i foreningen.

Hvor lang tid binder man sig for?
Hvis du vil vælges som HB-medlem binder du dig for en 2-årig periode. Har du ikke mod på at lade dig binde for en 2-årig periode, kan du vælge kun at stille op som suppleant, da du dermed kun er valgt for 1 år og dermed også kun binder dig til at arbejde for foreningen i 1 år. Det skal bemærkes, at som suppleant indgår du i bestyrelsesarbejdet på lige fod med bestyrelsesmedlemmerne, men du har ikke stemmeret, hvis der skulle være en afstemning. Ønsker du efter det 1 år at fortsætte i HB, skal du genopstilles på næste års Generalforsamling på lige fod med andre kandidater.

Delegeret = stemmeret, men hvordan?
Hvis du vil have stemmeret til Landsgeneralforsamlingen, skal du vælges som delegeret på generalforsamlingen i din lokalforening. Har du ikke mulighed for at deltage i denne, eller har den allerede været afholdt, kan du kontakte formanden i din lokalforening og spørge om de har flere pladser tilbage! Du kan godt deltage uden at være delegeret, men så har du bare ikke nogen stemmeret.

Overvejer du at stille op til HB?
Og har du lyst til at høre mere om bestyrelsesarbejdet, så kontakt en af os, der sidder i HB for yderligere oplysninger. Du finder vores tlf. nr. eller mailadresse forrest i bladet!

Vil du gerne hjælpe os med nogle konkrete opgaver uden at sidde i HB
Hvis du er i besiddelse af en af de kompetencer, som vi søger, og gerne vil udføre nogle konkrete opgaver for foreningen, men ikke har tid til det egentlige bestyrelsesarbejde, så kan du melde dig som en ”resurseperson”, og du vil dermed blive registreret i vores RESURSEBASE.
Får vi brug for dig til en specifik opgave, så kontakter vi dig.
Du skal blot sende en mail til Resurse@adoption.dk, hvor du skriver lidt om dig selv, og hvad du kan tilbyde foreningen, så bliver du kontaktet af en af os.

Vi ser meget frem til at høre fra dig!

Hovedbestyrelsen


Lene Borg

Comments are closed.