Korea-rapport kalder på opfølgning

Ankestyrelsen udgav den 25. januar 2024 rapporten Adoptionsformidlingen fra Sydkorea til Danmark i 1970’erne og 1980’erne.

Rapporten er en kortlægning af adoptionerne fra Sydkorea til Danmark i de to årtier, og formålet er udelukkende at ”tilvejebringe viden om generelle forhold i adoptionsformidlingen fra Sydkorea i den pågældende periode”. 

Det følger af retningslinjerne for Ankestyrelsens historiske undersøgelser, at formålet ikke er at be- eller afkræfte, om ulovlig adfærd har været knyttet til den danske formidling. Der vil med andre ord ikke blive placeret et ansvar.

Rapporten peger utvetydigt på og konkluderer, at adoptionsformidlingen i den undersøgte periode ”var præget af et ureguleret formidlingssystem og en uheldig incitamentsstruktur, hvor store pengebeløb blev overført mellem de danske og sydkoreanske organisationer i forbindelse med adoptionen. Den mangelfulde regulering af formidlingssystemet og de sydkoreanske regler om familieregistrering skabte et råderum for de sydkoreanske organisationer til at ændre den adopteredes identitet og baggrundshistorie i de officielle sydkoreanske dokumenter og i de oplysninger, der forelå i den sag, der blev sendt til Danmark om barnet. (…) AC Børnehjælp og DanAdopt var vidende om denne praksis.”

Rapporten afdækker endvidere en uetisk ”varegørelse” af børnene i en prisstruktur, hvor formidling af spæde og raske børn kostede adoptanterne mere end formidling af ældre børn og med kendte udfordringer, sygdomme eller handicaps. Denne prisforskel giver jo ingen mening, hvis det er selve formidlingsarbejdet, adoptanterne betalte for.

I sidste ende synes de koreanske formidlende organisationers økonomiske eksistensgrundlag bygget på formidling af adoptioner. Med stigende krav fra Sydkorea og et faldende antal adoptioner støttede de danske organisationer deres koreanske samarbejdspartnere yderligere gennem donationer ud over det aftalte formidlingsgebyr.

Det er positivt, at Ankestyrelsen så klart konkluderer, at der har været tale om en uetisk, uacceptabel og i visse tilfælde også ulovlig praksis. Og det er slående, at i hvert fald en del af dette skyldes de daværende og mangelfulde regelsæt på området, samt manglende handling fra daværende danske tilsynsmyndigheder og formidlende organisationer. I et nutidigt perspektiv vil sådanne forhold utvetydigt være risikoskabende og imod de internationale regler på området. Hvor rapporten er et godt første skridt, er det en kilde til undren, at det igen skal være de adopterede selv, der opdager og skal gøre opmærksom på de problemer, som ser ud til at have været systemiske – og igen skal afvente politisk handling og støtte.

De mange berørte adopterede og adoptivfamilier, der i årtier er blevet ført bag lyset, står tilbage med undren over, at disse forhold ifølge Ankestyrelsen ikke er ansvarspådragende, hverken for de formidlende organisationer eller tilsynsmyndighederne, dvs. staten. Det er i sidste ende statens ansvar, også det der foregik i 70’erne og 80’erne, og det er desværre ikke uden fortilfælde indenfor anbringelsesområdet. 

Vi skylder som samfund de mange adopterede at slå dette ansvar helt fast.

De krænkede parter er i første række de adopterede, der er blevet berøvet deres identitet og historie, men også de biologiske forældre, der er blevet frataget deres børn, og adoptivforældrene, der har adopteret på baggrund af en fortælling og forudsætning om, at børnene ikke havde familie i Sydkorea. 

Adoption & Samfund opfordrer til, at rapporten følges op af en tilbundsgående juridisk undersøgelse, der placerer et ansvar. Selv om de pågældende medarbejdere og ledelser i de formidlende organisationer i Danmark og Sydkorea og tilsynsmyndigheder ikke længere arbejder eller lever, bør der placeres et juridisk ansvar f.eks. hos de daværende tilsynsmyndigheder. Om ansvarsplaceringen skal føre til en offentlig undskyldning, godtgørelse eller lignende, er for tidligt at konkludere. Men udelukkes bør det ikke. 

Efter Adoption & Samfunds opfattelse nødvendiggør rapporten også ordentlig fremadrettet og ubegrænset støtte i form af velfungerende PAS-tilbud af såvel teknisk som psykologisk karakter specielt rettet mod unge og voksne adopterede, der ønsker at rekonstruere deres identitet og evt. opspore og møde deres familie. 

Ankestyrelsen skriver i forordet, at deres rapport udgør et selvstændigt arbejde i forhold til den rapport, der er under udarbejdelse fra Truth and Reconciliaton Commission og forventes offentliggjort i foråret. Vi ser med spænding frem til kommissionens konklusioner.

PS! Den fulde rapport kan læses her.

Bestyrelsen 
Adoption & Samfund