Møde med Ministeren – Internationalt adopterede i kontanthjælpssystemet

Kampen om ligestilling for adopterede og retten til at være dansk har fyldt meget i årets første 6 måneder.  Det er blevet til mange møder i ministerierne og på Christiansborg. Men vi er lykkes. Adopterede er undtaget fra beskæftigelseskravet i kontanthjælpsreformen, og vi håber dette skriv vil svare på nogle af alle de spørgsmål I måtte sidde med.

Hvad fremtiden byder på, ved vi ikke, og derfor arbejder vi på en løsning i CPR-registeret, så adopterede ikke længere vil stå som indrejst. Læs mere om dette længere nede.

Tirsdag den 18. juni 2025 var vi sammen med Koreaklubben, Adoptionspolitisk Forum og DKRG inviteret til opfølgningsmøde hos Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen.

Siden den meget omtalte sag om kontanthjælpsreform har vi sammen med ministeren haft fokus på at finde en løsning på, hvordan vi undgår lignende sager i fremtiden samt kortlægge hvilke andre områder, der kunne være problematiske.

Som første punkt på dagsordenen fik vi en gennemgang af forløbet med lovforslag nr. L 208 om ændring af lov om aktiv socialpolitik. Loven der retter op og ligestiller adopterede fra udlandet med personer født her i riget i forhold til opholds- og beskæftigelseskravene, og som 11. juni blev enstemmigt vedtaget i Folketinget. Ministeren beklagede endnu en gang overfor alle parter, at vi overhovedet står i denne situation, og hun ville have ønsket, at de i forligsgruppen havde været mere opmærksomme på problematikken inden den oprindelige lov blev sendt til afstemning. Alle parter, der var til stede ved mødet, kvitterede for hendes imødekommenhed og vi takkede alle for hendes og ministeriets indsats og vedholdenhed med også at finde en løsning fremadrettet.

Lovforslaget, der undtager adopterede, træder i kraft 1. juli 2025 samtidig med det nye kontanthjælpssystem og det skærpede beskæftigelseskrav, så alle adopterede er efter denne dato, ligestillede med danskfødte. Der er i den sammenhæng også udarbejdet en vejledning, som er sendt ud til alle landets kommuner og Ankestyrelsen. I denne vejledning kan man blandt andet læse følgende:

For adopterede omfattet af § 11, stk. 12, nr. 1, skal kommunen undersøge, om den enkelte berørte er førstegangsindrejst i riget som mindreårig og adopteret af en adoptant her i riget. Oplysning om eventuel adoptionsbaggrund skal indhentes hos den berørte. Hvis den berørte ikke selv er i besiddelse af adoptionsbevillingen, vil den berørte kunne indhente en erklæring om adoptionen fra Ankestyrelsen.

Dette affødte en drøftelse om, hvorfor det igen er op til den adopterede at indhente dokumentation for noget der burde være en selvfølge. Spørger man Socialministeren er adopterede ligestillede, da der ved adoptionen sker et fuldt familieskifte.

Der er i vejledningen til kommunen åbnet op for muligheden for at den adopterede kan afgive sit samtykke til at sagsbehandleren selv indhenter den ønskede dokumentation. I vejledningen står der følgende:

Kommunerne kan efter § 11 a, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område efter forudgående samtykke fra ansøgeren forlange, at andre offentlige myndigheder m.v. giver oplysninger om den pågældende, der er nødvendige for at behandle sagen. Dette gælder også oplysninger om en persons rent private forhold og andre fortrolige oplysninger. Samtykket efter retssikkerhedslovens § 11 a, stk. 1, skal være tilstrækkeligt præcist til, at borgeren ved, hvilke typer oplysninger der vil blive indhentet, hvem de vil blive indhentet fra, og hvilken sag oplysningerne skal bruges til at behandle.

Der er i første omgang stadig nødvendigt at dokumentere overfor kommunen, at man er adopteret, men man kan få kommunen til selv at indhente denne oplysning. Eksempler der blev givet på mødet er, at det kan være en fordel i sager, hvor adoptionsbevillingen er bortkommet og/eller den adopterede ikke har kontakt til sine forældre, der måtte ligge inde med adoptionsbevillingen.

Når vejledningen bliver tilgængelig på STAR, deler vi den her på hjemmesiden samt på vores sociale medier.

På det første møde med Beskæftigelsesministeren tilbage i marts opfordrede ministeren alle til at komme med eksempler på andre steder i lovgivningen, som var problematiske og der kom vi blandt andet ind på dokumentationskrav ved vielse. Det viser sig nemlig, at den vejledning der lå, ikke var korrekt og derfor nu er opdateret. Danske statsborgere født i udlandet skal IKKE fremvise pas ifm. Vielser. Kommuner er også orienteret om denne rettelse.

Verificering i CPR-registeret
Der har også den seneste tid været en del snak om manglende verificering i CPR-registeret, som har betydet at flere adopterede i forbindelse med f.eks. en arvesag har oplevet at blive afkrævet dokumentation for adoptionen for at kunne bevise, at man er sine forældres barn. Dette er desværre en fejl man ser og problemstillingen er ikke begrænset til internationalt adopterede. Ministeren forklarer det således:

Der er en igangværende proces med at digitalisere kirkebøgerne, men fejl i disse kan lede til manglende verificering i CPR-registeret. Ved manglende verificering kan borgeren blive stillet krav om dokumentation ved f.eks. navneskift og udstedelse af pas. De gamle kirkebøger er håndskrevne og kan være fejlbehæftede. Digitale kirkebøger sikrer automatisk verificering, og internationalt adopterede efter 2001 er verificeret.

Frivillig registrering som adopteret i CPR-registeret
Alle adopterede står som indrejst i CPR-registeret, hvilket er årsagen til at de rammes af kontanthjælpsreformen. Og hvad kan man så gøre for fremadrettet ikke at blive ramt af lovgivning, der er tiltænkt andre grupper. Vi har løbende været i dialog med Ministeren om en frivillig om registrering i CPR-registeret, så man som adopteret ikke stod som indrejst, men i stedet for stod som adopteret.  

Vores anbefalinger til en sådan ordning er, at det er frivilligt og noget man som adopteret selv tager stilling til, når man bliver 18 år. Det er således ikke noget, man som forældre kan gøre på sit barns vegne, det er beslutningen for stor til.

Hvis man vælger at lade sig registrere i CPR-registeret vil kommunerne kunne undtage den pågældende uden krav om yderligere dokumentation ift. Ansøgning om kontanthjælp. Der vil dog være krav om dokumentation i forbindelse med registreringen, men den vil forhåbentlig også kunne klares ved at give samtykke til at kommunen selv indhenter informationen.

Vi er ikke helt i mål endnu, da der stadig er et par uafklarede spørgsmål. For hvordan gør man, hvis man ønsker at få sin registrering slettet igen og hvor i CPR-registeret giver det bedst mening at registreringen sker?

Vi følger selvfølgelig løbende op på det og skal nok informere, når der er nyt.

Hvis I oplever udfordringer med kommunernes håndtering af den nye undtagelse eller har spørgsmål til ovenstående er i velkomne til at kontakte mig direkte på mail.

Sanne Vindahl Nyvang
1.næstforperson
Adoption & Samfund
E-mail: svn@adoption.dk