Når et barn skal flytte fra plejefamilien/institutionen og hen til sine kommende adoptivforældre, kaldes perioden og processen noget forskelligt afhængigt af, hvem der beskriver den:

• Ankestyrelsen bruger begrebet hjemtagelse
• Kommunerne taler om udslusning eller overdragelse/overlevering

Uanset betegnelsen er formålet det samme, nemlig at sikre en nænsom og tryg overgang, hvor barnet i sit eget tempo får mulighed for at flytte sin tilknytning fra plejefamilien til sine adoptivforældre.

Ifølge Inger Thormann, en af landets mest erfarne psykologer på området, tager en nænsom hjemtagelse/overlevering minimum 2-3 uger, hvor adoptivforældre og plejeforældre er sammen om barnet.

Hjemtagelsen handler om at skabe en følelsesmæssig bro for barnet – fra det kendte til det nye.
Denne proces kan ikke standardiseres eller forceres, men skal tilrettelægges med udgangspunkt i barnets behov, alder og udvikling.

Både i adoptioner med og uden forældrenes samtykke er det kommunerne, der sørger for anbringelsen af barnet i en plejefamilie, inden barnet skal videre til sin adoptivfamilie. Det er derfor også kommunen, der har hovedansvaret for at arrangere og planlægge hjemtagelsen og have kommunikationen med plejefamilien og adoptanterne i denne del af processen. Det er meget forskelligt, hvor meget adoptanter og plejefamilier bliver hørt og medinddraget i beslutningen om forløbet.

Vi anbefaler, at man benytter sig af sin PAS-konsulent, som kan give støtte gennem hele processen, og vi anbefaler at samarbejde tæt med den plejefamilie, som barnet bor hos, da det er barnets nuværende vigtigste ressource. Kommunen kender ikke barnet, men det gør plejefamilien, og de kan give værdifuld viden og hjælpe barnet trygt ind i en ny favn – de nye forældres favn.

• Vi anbefaler at læse det hæfte, som Social-og Boligstyrelsen udkom med i 2026, der handler om overgangen til adoptanter: Når et barn får ny familie. Overgang fra plejefamilie til adoptivfamilie ved national adoption uden samtykke | Social- og Boligstyrelsen

• Vi anbefaler også at læse Adoption & Samfunds magasin nr. 01/2023, som også har fokus på hjemtagelsen og dens betydning for barnet eller læse ’Den nænsomme anbringelse’ af Inger Thormann & Charlotte Guldberg.

• Derudover kan man orientere sig i Ankestyrelsens ’Henstilling om hjemtagelse og udslusning af børn ved nationale adoptioner’ fra 2022. Selvom indholdet i dag bør ses i lyset af nyere praksis og erfaringer, giver den et indblik i de overvejelser, der tidligere har ligget til grund for området. Henstillinger