Ændring af status i CPR-registret
CPR-kontoret har kort før jul sendt orienteringsbrev ud til alle landets kommuner om muligheden for at adopterede over 18 år kan ændre deres status som Indrejst i CPR-registret til Adopteret.
På nedenstående link, kan du finde følgende:
Orienteringsbrev 2025 – 3: registrering af oplysninger om indrejse på baggrund af adoption
Orienteringsbrev til landets kommuner fra Digitaliseringsministeriet
Meddelelse til landets kommuner om registrering af oplysning om indrejse på baggrund af adoption
Fra 1. januar 2026 kan adopterede over 18 år henvende sig til deres kommune og blive registreret i CPR-registret som adopteret.
Der arbejdes stadig på systemtilpasningen i Kommunernes Ydelsessystem (KY), som gør, at ydelseskontorerne automatisk kan se i nye kontanthjælpssager, at en borger skal undtages. Forventningen er at dette er på plads i 2. kvartal i 2026.
Hvis du som adopteret (over 18 år) støder på problemer hos din kommune, kan du henvise til de to ovenstående links:
1) orienteringsbrevet til landets kommuner samt
2) meddelelsen til landets kommuner
Vi opdaterer løbende her og på Facebook om nyt.
