Fakta om tilskud og støtte til lande, som Danmark samarbejder eller har samarbejdet med, på adoptionsområdet

Adoption & Samfund har i dag sendt nedenstående brev til ordførerne på adoptionsområdet.

Låsby, den 23. september 2020

Kære ordførere

Fakta om tilskud og støtte til lande, som Danmark samarbejder eller har samarbejdet med, på adoptionsområdet

Med en ny aftale påtænker regeringen, SF, Enhedslisten og DF at begrænse det hjælpearbejde og de tilskud som Danish International Adoption (DIA) normalt giver til projekter i udlandet. I Politiken i går optræder ministeren og flere politikere med grove udsagn, hvor man sammenligner adoption med børnehandel og anfægter støtten til de lande, som afgiver børn til adoption. 

Efter henvendelse til DIA kan vi supplere med nogle konkrete og faktuelle forhold

  1. For det første er vigtigt at holde sig for øje, hvad adoptionsrelateret tilskud og hjælpearbejde i virkeligheden er

Adoptionsrelateret hjælpearbejde er en støtte til et projekt, der skal sikre, at børn ikke behøver at skulle adopteres væk, f.eks. støtte til børn og familier, således at adoption ikke ender med at blive den eneste mulighed. Konkret kan det være støtte til skolegang, tøj og mad, men også konkret rådgivning af familier om, hvor de kan få støtte. DIA oplyser, at man yder støtte til rådgivning til teenagere om prævention, og på den måde er DIA med til at arbejde præventivt og dele ud af den viden, vi har i Danmark. Støttearbejdet er klart reguleret i Haager-konventionen, hvor det anbefales, at adoptionsorganisationer kan være med til at understøtte projekter, som har en præventiv effekt i forhold til adoption. Der er således en klar forpligtelse for DIA, sammen med de andre organisationer på verdensplan at være med at forhindre, at børn når til en situation, hvor adoption er eneste mulighed. 

DIA har oplyst om følgende konkrete støtte- og hjælpearbejder:

  • DIA har tilladelse til at tegne fadderskaber, hvilket typisk benyttes af adoptanter, der gerne vil støtte børn, så adoption ikke ender med at være løsningen, og hvor børnene modtager støtte, så de kan forblive i deres familier. DIA har 250 faddere, som betaler ca. 150 kr. om måneden til et barn i Colombia.
  • DIA yder ca. 330.000 kr. om året til særligt godkendte støtteprojekter i Sydkorea og Sydafrika.
  • DIA yder også ca. 30.000 kr. om året til Sydkorea til et krisecenter for enlige kvindelige forsørgere, fordi kvinderne, der ikke har mandens efternavn til sit barn, har vanskeligt ved at begå sig og få sit barn i skole. Støtten gives så kvinderne kan lære, hvordan de skal klare sig trods disse samfundsforhold. Det fungerer ligesom et kvindekrisecenter i Danmark. 
  • I enkelte lande, f.eks. Burkina Faso og Madagaskar, doneres samlet et beløb på godt 20.000 kr. årligt til Socialministeriet, som administreres i forhold til de børnehjem, som de lokalt vurderer, har størst behov for støtte. 

2. For det andet er det vigtigt at forstå, hvad projektstøtte er

DIA oplyser, at man bidrager til projekter, der kan være med til at opbygge et lands sociale kapacitet/struktur. Det er primært støtte til børn og familier med henblik på, at børn ikke kommer i en situation, hvor de skal frigives til adoption.

3. For det tredje bør man forstå, hvorfor projektarbejdet blev stoppet
af et politisk flertal i 2014

Det seneste adoptionsforlig forbød eller begrænsede principielt enhver form for projektstøtte. Frygten var, at projektstøtte kunne skabe et incitament og påvirke adoptioner i en forkert retning. Men der var ingen konkret anledning eller aktuel årsag. For A&S er det vigtigt, at der fortsat arbejdes i de lande, så man kan sikre, at et barn ikke afgives til adoption. Der føres desuden i dag et særdeles grundigt tilsyn med projektstøtten. Dette tilsyn føres både i oprindelseslandet og i Danmark. Ankestyrelsen har i dag godkendt alle konkreter projekter, og projekterne evalueres

4. For det fjerde kan DIA ikke påvirke den lokale domstols-proces ved
at give projektstøtte til et land/børnehjem

Der gennemføres ingen adoptioner, hvor grundlaget for adoptionen ikke er tydeligt socialfagligt underbygget. I Danmark er det Ankestyrelsen, der gennemgår sagerne og fører tilsyn. Det er en domstols- eller ministeriel proces i oprindelseslandet, der afgør, om en adoption er relevant. Om et barn frigives til adoption afhænger derfor overhovedet ikke af, om der er projektstøtte eller ej til et givent børnehjem. Det er en vigtig forståelse at have med.

5. For det femte kan hjælpearbejde og projektstøtte ikke betegnes som
”menneskehandel”

Vi synes faktisk, at det er særdeles groft at sammenligne dette arbejde med børne- eller menneskehandel. Hjælpe- og støttearbejdet sker på baggrund af myndighedsgodkendelser, som er styret af den danske adoptionslov. I bedste fald hviler den i indledningen nævnte politiske aftale på manglende informationer, men i værste fald på decideret misinformation. Det er ærgerligt, hvis det vigtige arbejde med international adoption skal forsøges begrænset gennem dette.

Med venlig hilsen

Michael Paaske
Formand
Adoption & Samfund 

Formand Michael Paaske, Adoption & Samfund,
Klanghøj 47, 8670 Låsby.
E-mail: mjp@adoption.dk, tlf.: 23 89 71 51

NÅR HJÆLPEARBEJDE MISTÆNKELIGGØRES


Lene Borg

Comments are closed.