Landsforeningen består af frivillige i Hovedbestyrelsen (HB) og en række frivillige rådgivere.
HBs arbejde
Adoption & Samfund holder jævnligt møder med ministre og andre politikere for at påvirke det politiske system, ligesom HB samarbejder med relevante myndigheder for at forholdene for adoption og for adopterede i fremtiden kan blive endnu bedre. Derudover deltager A&S i et nordisk samarbejde – Nordic Adoption Counsel (NAC).
Landsmødet
Hvert år afholdes der landsmøde i starten af november måned i forbindelse med landsgeneralforsamlingen. I mange år har det være afviklet hen over en weekend, hvor der sluttes af med generalforsamling. I 2017 og 2018 blev det afholdt som et 1-dags møde, men i 2019 blev det igen afholdt over en weekend.
Landsmødet, der afholdes et centralt sted i landet, er for foreningens bestyrelse, lokalambasadører landegrupper, interessegrupper, rådgivere og andre medlemmer, der har lyst til at deltage samt særligt indbudte samarbejdspartnere/gæster.
Landsmøderne er temabaserede og bruges til at gennemdrøfte foreningens politik og holdning. Samtidig er der fokus på faglige temaer omkring adoption og medlemmerne kan rådgive og give input til HB. Læs mere her.
Landsgeneralforsamling
Efter Landsmødet afholdes landsgeneralforsamling. Læs mere her.
Adoptionsdialogens Dag
Hvert år i april/maj måned afholdes der en høring “Adoptionsdialogens Dag” i København.
Høringen er temabaseret efter hvad der rører sig i tiden. Til høringen inviteres de forskellige politiske partier og andre relevante parter til en paneldebat.
Rådgivningen
A&S har samlet en række frivillige rådgivere, der tilbyder hjælp og rådgivning i alle faser af adoption. Læs mere om rådgivningen.