Nyt medlemskab til unge under 30 år

Nyt medlemskab til unge under 30 år

Desværre står vi i den situation, at Adoption & Samfund – Ungdom (ASU) efter mange år må lukke, da det ikke har været muligt at finde nye kræfter til deres bestyrelse.

ASU har i mange år gjort et fantastisk arbejde med sociale arrangementer for de unge, og vi kommer til at savne dem rigtig meget. 

På Adoption & Samfunds Generalforsamling den 13. november 2022 blev det derfor besluttet at oprette et nyt medlemskab for unge under 30 år til halv pris.

Det betyder, at unge under 30 år for kun 225 kr. årligt kan få vores fantastiske magasin leveret direkte til døren 2 gange om året samt få adgang til alle vores spændende arrangementer på lige fod med andre medlemmer. 

BEMÆRK – Hvis ens forældre er medlem af Adoption & Samfund, er man omfattet af deres medlemsskab, så længe man bor hjemme.

Arrangementer for de unge

Der vil i den kommende tid blive arbejdet på nogle nye arrangementer for unge, og vi vil gerne opfordre til, at man melder sig til at give en hånd med samt henvender sig til Aktivitetsudvalget via mailen: AU@adoption.dk med gode idéer til arrangementer for de unge. 

Hvis du har lyst til at blive medlem af foreningen, så meld dig ind her.

Vi glæder os til at møde dig ved et kommende arrangement i Adoption & Samfund


Lene Borg

Comments are closed.