Den første tid med barnet

Vi har valgt kort at beskrive nogle af de udfordringer, man kan komme ud for i løbet af den første tid med barnet.
Vi anbefaler, at man udover dette skriv også benytter sig af litteraturlisten samt ens eget netværk.

Vi anbefaler også, at man tager vel imod Ankestyrelsens obligatoriske PAS-rådgivningsforløb ved hjemtagelse af barn samt de øvrige tilbud om PAS indtil barnets 18. år.

Læs mere om PAS tilbud på Ankestyrelsens hjemmeside www.ast.dk

• Praktiske forhold
• Sundhedsproblemer
• Tilpasningsproblemer
• Søvn
• Spiseproblemer
• Regression
• “Veltilpasset” barn
• Urolige og aggressive børn
• Sprog
• Hvor kan man hente hjælp
• Praktiske forhold

Adoptivbørn har samme ret til sundhedspleje, lægeundersøgelser og vaccinationer som andre børn. Sundhedsplejersken kommer ikke af sig selv, så man skal selv kontakte hende for at få et besøg. Det er en god ide at få en aftale med sundhedsplejersken – også selvom barnet er lidt ældre. For det første har alle forældre et stort behov for at tale om deres børn, og sundhedsplejersken kommer, fordi man har fået et barn og ikke for at vurdere ens forældreevne. Og for det andet kan sundhedsplejersken give råd og vejledning og vurdere barnets udvikling, og så har hun et godt kendskab til institutioner, legestuer og andre aktiviteter for børn i lokalområdet.

Hvornår man skal gå til læge afhænger selvfølgelig af barnets tilstand. Hvis barnet absolut intet frembyder kan det være en fordel at vente lidt med at gå til læge, da man på det tidspunkt kender sit barn bedre og derfor bedre kan trøste og støtte barnet. Men der kan selvfølgelig være nogle ting som man enten ved eller som viser sig efter modtagelsen af barnet, som er helt nødvendige at få undersøgt.

En mulighed er også at konsultere Adoptionsambulatoriet på Rigshospitalet, der har åbent en dag om ugen.
Her kan man blandt andet få en vurdering af vækst og udvikling, ernæring og kost, psykologisk/pædagogisk udredning, infektionspædiatrisk og neuropædiatrisk.

Sundhedsproblemer:

Maveproblemer i form af diarre er ikke ualmindeligt. Det kan selvfølgelig skyldes parasitter, så ved vedvarende diarre er det hensigtsmæssigt at få afføringen undersøgt. Større børn, der har levet længe på børnehjem, bør også have undersøgt afføringen.

Diarre kan også være en reaktion på omskiftningen i kosten og det ses hos både små og store børn og kræver ikke andet end tilvænning. Endelig skal man vide at børn op til 2-3 år ofte reagerer med diarre i forbindelse med andre infektioner, f.eks. forkølelse.

Diarre kan også skyldes psykiske problemer i forbindelse med omstillingen til familien.

Børn fra asiatiske lande kan lide af laktoseintolerens, hvilket vil sige at de ikke kan nedbryde laktosen i mælken. I de mildere tilfælde er det nok at skifte drikkemælken ud med ikke komælksbaseret produkter, i sværere tilfælde må man også være tilbageholden med den skjulte mælk i kosten. Det er ikke mælkeallergi.

Undgå mælk og saft ved diarre, giv barnet kogt vand, tynd the og cola. Evt. revolyt. A 38 er som regel godt ved tynd mave.

Hudinfektioner i form af børnesår og forskellige former for infektiøse knopper(pustuloser). Fnat forekommer ofte. Dette kræver tilsyn af læge og evt. behandling.

Hyppige luftvejsinfektioner kan skyldes klimaændringer eller tilvænning til vores virus og bakterier.

Mongolpletter, blå mærker især på lænden ses især hos koreanske børn, men kan også ses hos andre børn især fra Asien.

Hepatitis A ses hos nogle børn. Gulsot er en sjældent forekommende følgesygdom.

Hepatitis B, børnene kan testes efter ankomsten for at konstatere om de er smittebærere. Snak med den praktiserende læge om beskyttelse af forældrene og evt. andre børn i familien.

Hiv-smittede børn er aldrig kommet til DK, børn fra risikoområder bør testes.

Tuberkulose ses lejlighedsvis.

Syfilis kan forekomme. Alle børn bør undersøges.

Malaria bør overvejes (hos børn fra malariaområder), hvis barnet får uforklarlige febertilfælde, især hvis milten er forstørret.

Børnene bør følge det danske vaccinationsprogram.

Nogle børn kan have fået vaccinationer i hjemlandet. Hvis vaccinationerne er givet efter barnet er ankommet til børnehjemmet vil det blive oplyst.

Husk altid at holde god hygiejne ved bleskift.

Hyppig håndvask, også barnets hænder.

Snak med sundhedsplejersken om vitaminer og jerntilskud.

Snak med den praktiserende læge om hvilke vaccinationer og undersøgelser der vil være relevante.

Tilpasningsproblemer:

I den biologiske familie er barnet jo helt lille og fuldstændig afhængig af forældrene til at få tilfredsstillet sine behov, og barnet udvikler sig i en naturlig kronologisk rækkefølge. Barnet udvikler sig i et tæt samspil med omgivelserne, først og fremmest forældrene.

I adoptivfamilien er barnet ofte lidt større og har nogle oplevelser med sig, når vi modtager det. Barnet udvikler sig ikke nødvendigvis i en naturlig kronologisk rækkefølge, men det udvikler sig kun i et tæt samspil med forældrene.

Søvn:

Adoptivbarnet har oplevet flere skift og har ikke haft mulighed for at opbygge et fast indsovningsmønster. Det kan ofte være forbundet med angst for barnet at skulle sove. Barnet kan være usikker på, om adoptivforældrene nu også er der, når det vågner. Derfor kan barnet have brug for at have en mor eller far ved siden af sig, når det falder i søvn og brug for at sove tæt på forældrene enten i samme værelse eller i samme seng. Andre børn kan være utrolig nemme og falde i søvn selv i den første tid, men når så tilknytningen til forældrene er blevet stærkere, kan barnet reagere med angst ved sovetid. Her må man vise forståelse for barnets angst og sove med det, indtil man fornemmer, at nu er barnet så trygt i hjemmet, at man kan indføre et andet sovemønster.

Mangel på søvn kan dog også skyldes fysiske forhold fx øresmerter.

Spiseproblemer:

Det kan ofte være vanskeligt at vide, hvad man skal give sit barn at spise. Nogle børn er underernærede, andre er proppet med mad, nogle nægter at spise og andre kaster sig over maden. Barnet kan også fornægte tidligere kendte ting, fx flasken.

Man skal ikke tænke så meget på barnets alder, men mere på barnets vægt, tilstand og reaktioner ved måltiderne. Ofte ved man ikke så meget om, hvad barnet har fået at spise, og selvom man ved det, vil den mad, vi serverer for barnet alligevel være anderledes. De fleste børn er gode til at regulere deres fødeindtagelse efter deres behov, kun ved helt abnorme spisemønstre kan det være nødvendigt at regulere barnets fødeindtagelse. Det småtspisende barn skal have maden serveret i små lækre portioner, og hver måltid skal have et højt kalorieindhold. Det kan være nødvendigt at sætte begrænsninger for barnet, der kaster sig over maden. Mange hyppige måltider kan være nødvendige, så barnet får en forståelse for, at det kan få mad så ofte det behøver det.

Regression:

Mange børn regredierer efter nogen tid i deres nye hjem. Regression vil sige, at barnet går tilbage i udvikling. Det kan blive som baby på ny og forlange behovstilfredsstillelse som en lille baby. Regression kan være meget hensigtsmæssigt for barnet, da det på den måde kan vise, at det har behov for kropskontakt, og at det sammen med adoptivforældrene vil udfylde hullerne i dets udvikling. Et barn er ikke i regression hele tiden. Man kan sagtens løbe rundt og lege det ene øjeblik og være en lille baby, der tisser i bukserne eller vil have sutteflaske det næste øjeblik.

“Veltilpasset” barn:

Andre børn kan virke meget ældre i deres adfærd end deres alder fortæller. Det kan være et forsøg på at gemme alle tidligere regler og normer væk for at “tækkes” adoptivforældrene. Barnet kan have angst for at bruge tidligere adfærdsmønstre af frygt for at blive sendt væk igen. Her er det vigtigt at vise barnet, at man holder af det betingelsesløst, at man reagerer hvis barnet bliver ked af det og græder, at man trøster det og støtter det.

Urolige og aggressive børn:

Uro og aggression hos barnet er ofte et symptom på angst og sorg. Angsten for det nye fremmede og sorgen over det mistede. Uroen kan også være barnets måde at få kontakt og opmærksomhed på, fordi det ikke forstår sproget og ikke selv kan udtrykke sine ønsker og behov. Barnet kan blive aggressivt, hvis det ikke føler sig forstået. Det gælder om at skabe ro og stabilitet omkring barnet. Stil ikke for store krav til barnet, men gør hverdagen enkel og overskuelig. Tilbyd meget kropskontakt.

Sprog:

Jo større barnet er jo mere sprog har det med sig. Den sproglige udvikling er startet allerede i fostertilværelsen, hvor barnet i de sidste måneder af graviditeten har hørt de lyde der omgav det. Man kan derfor opleve, at det lille barn som ikke har lært at tale men endnu pludrer, pludselig holder op med at pludre, for så at begynde igen efter et stykke tid, når det har lært sig sit nye sprog. Større børn med mere sprog lærer som regel hurtigt det danske. Nogle fornægter fuldstændig deres oprindelig sprog, mens andre børn blander sprogene i en periode. Når man modtager et større barn, kan det være en god idé at lære sig et par af de vigtigste gloser for bedre at kunne kommunikere med barnet. På denne måde viser man også barnet, at man møder det på halvvejen.

Det kan være vanskeligt at vurdere barnet sprogligt, fordi man ofte ikke kender til barnets sprogudvikling på dets oprindelsessprog. Mange adoptivbørn har i en kortere eller længere periode sproglige vanskeligheder, udover det at skulle lære et nyt sprog. Når man ved at sprogudviklingen allerede starter i fostertilværelsen, er det klart, at der ofte vil komme nogen forsinkelse på sprogudviklingen. For de børn, der kommer hertil som spæde, vil man ofte ikke kunne spore en væsentlig anderledes sprogudvikling end danske børn, men for de børn, der kommer hertil som lidt større, er det klart, at de vil have en forsinket sprogudvikling. På grund af de mange skift i barnets liv har det ikke haft de optimale muligheder for at udvikle et alderssvarende sprog, og det vil også smitte af på indlæringen af det danske sprog. Nogle børn vil være fuldstændig sprogløse i en periode. Langt de fleste børn opnår en god og alderssvarende sprogudvikling indenfor et år.

Men det kan alligevel vise sig at børnene får problemer i skolen, fordi de mangler dybden i sproget.

Billedbøger, puslespil, ophold i naturen og følelege er sprogstimulerende aktiviteter.

Hvor kan man hente hjælp:

Hvis man har en fornemmelse af at barnets udvikling ikke forløber som den skal, kan man eventuelt efter samtale med lærere henvende sig hos PPR i kommunen.

Andre stedet hvor man kan få hjælp er:

Sundhedsplejerske

Egen læge

Tropemediciner

Børnelæge

Adoptionsrådgivningen

Psykolog

Se Adoption & Samfunds liste over faglige rådgivere.