Kommentarer og fakta til åbent brev fra Adoptionspolitisk Forum

Adoptionspolitisk Forum har netop sendt et åbent brev til Social- og indenrigsministeren og til ordførerne. Adoption & Samfund finder det påkrævet at kommentere og især bidrage med fakta.

Fakta 1: Forældreløse børn

Det er rigtigt, at der i de fleste adoptioner findes biologiske forældre, men det er slet ikke ensbetydende med, at de er i stand til at tage sig af barnet. Siden 70’erne har det internationalt været anerkendt at sætte barnets ret til en tryg opvækst i fokus. Det betyder i praksis, at dette i oprindelseslandene vurderes ud fra forældreevne og ikke ud fra hverken forældreskab eller forældreret. Det er altid de mest udsatte børn, der efter såvel nationale regler som internationale konventioner, har krav på beskyttelse.

Fakta 2: Internationale adoptioner i 2019

DIA har tidligere oplyst os om, at de har gennemgået baggrundsoplysningerne for de i alt 46 børn, der kom til Danmark sidste år. Af disse havde 48 procent kendte forældre, der havde afgivet barnet ved samtykke. 15 procent var bortadopteret fra kendte forældre uden samtykke. 37 procent af børnene lå under kategorien efterladte/forladte. Kun ét af de 46 børn fra 2019 kunne karakteriseres som forældreløs efter FN´s definition. Derfor er det på den ene side korrekt at sige, at der er få forældreløse børn, men på den anden side helt meningsløst at definere et adoptionsbehov ud fra et forældreløshedsbegreb. 

Fakta 3: Anden instanssystem

Vi har i Danmark nok det bedste adoptionssystem i verden. Danmark bruger blandt andet væsentlige resurser på at opretholde et såkaldt anden instanssystem, som sikrer, at der hele tiden er et betydeligt tilsyn med alt, hvad den adoptionsformidlende organisation måtte foretage sig. Det gælder sagsbehandlingen og alle økonomiske dispositioner. Der kan f.eks. ikke sendes penge til et kontaktsted i udlandet, uden at dette er godkendt og indberettet til Ankestyrelsen, som tilsynsmyndighed i Danmark.

Der er sket et væsentligt kvalitetsløft i forhold til sagsbehandlingen i forhold til for 40 år siden. Der er i de seneste fem år etableret helt nye procedurer med tilsyn direkte i hver enkelt adoption, og det er i dag sådan, at det er myndighederne,der gennem deres tilsyn afgør, om en sag kan gå videre. Derfor eksisterer der efter vores mening i dag en fin balance i forhold til formidling af international adoption i Danmark.

Staten er i dag involveret i alle aspekter af adoptionsprocessenmed den ”armslængde”, der sikrer, at Ankestyrelsen kan være en helt uafhængig statslig klageinstans. Men ved en ren statslig formidling vil retssikkerheden for familier og børn blive væsentligt forringet. Er det virkelig det man ønsker? Hvor og til hvem vil f.eks. den adopterede klage, hvis der skulle være sket en fejl i sagsbehandlingen?

Vores nuværende system blev ganske fornuftigt udbygget af de danske politikere ved det seneste adoptionsforlig for seks år siden. I den forbindelse blev der tilført betydelige midler til Ankestyrelsens tilsyn. DIA kan derfor eksempelvis ikke længere lave projektarbejde, og der kan ikke sendes midler til en samarbejdspart uden tilladelse fra og indberetning til de danske myndigheder. Så illusionen om, at der frit ”flyder penge” i dansk international adoption, er mildt sagt forkert. 

Fakta 4: Skandaler

I medierne anvendes ofte ord som ”skandale”, og det gælder desværre også på adoptionsområdet, hvor kriminelle handlinger kædes sammen med legal og konventionsreguleret adoption. Adoption er internationalt socialt arbejde, som er reguleret gennem Haagerkonventionen. Hvis det ikke foregår efter Haagerkonventionens principper, så er der ikke tale om adoption. 

Det et faktum, at der ikke har været en eneste sag i Danmark de sidste fem år, som har givet anledning til standsning af en adoption, endsige påtale. De sager, der refereres til i medierne, er derfor ofte enkeltsager fra før den seneste lovændring, hvor der i medierne er afdækket én version af virkeligheden. Men der findes ofte et langt mere nuanceret billede, end det vi bliver præsenteret for.

Det er ikke korrekt, at DIA ikke på eget initiativ har undersøgt sager, hvor der har været tvivl. Faktum er, at DIA er gået videre,end det foreskrives i forhold til at dokumentere et barns fortid op til adoptionen. DIA har ifølge vores oplysninger f.eks. opsøgt slægtninge og fundet vidner til et barns færden mv. DIA har på eget eller Ankestyrelsens initiativ gennemgået alle sager fra et land med henblik på uregelmæssigheder. Så det er ikke rigtigt, at dette arbejde ikke foretages. Det er tværtimod et vigtigt og essentielt arbejde, der er med til at give værdifuld viden til udvikling af processerne i formidling. 

Aktuelt er DIA efter vores oplysninger i gang med at gennemgå adoptioner fra et specifikt land, hvor adoptionerne ligger ca. 40 år tilbage. Altså fra et tidspunkt hvor lovgivningen både i Danmark og i oprindelseslandene samt konventionerne var helt anderledes,end de er i dag. 

Fakta 5: Konventioner og FN

Det er en helt odiøs påstand, når man gentagne gange forsøger at skabe en fortælling om, at FN´s børnekonvention ikke er i overensstemmelse med Haagerkonventionen og omvendt. Det fremgår helt klart af FN´s børnekonvention, at adoption anerkendes som et indgreb, der kan sikre barnet beskyttelse og omsorg, når det er nødvendigt, og der ikke er andre muligheder for barnet nationalt. Alt i alt spiller de to konventioner sammen,idet Haagerkonventionen mere eksplicit udmønter rettigheder og forpligtelser gennem et fælles regelsæt, der bør gælde for alle stater ved overvejelser om og gennemførelse af internationale adoptioner. Det er også besynderligt at påstå, at der ikke er sammenhæng mellem netop de konventioner, som er med til at sikre børns rettigheder. Det er der jo netop det, der er.

Fakta 6: Langt de fleste finder det positivt at være adopteret

I Danmark har vi i dag mere end 22.000 adopterede. En undersøgelse fra 2014, udarbejdet af Ankestyrelsen, med deltagelse af mere end 2.300 internationalt adopterede i Danmark viste en udbredt positiv holdning. Stort set alle de adopterede er tilfredse med, at de er adopteret. Lige så stor en andel mener, at det at være adopteret er positivt. Hele 98 procent af de adopterede er i nogen eller i høj grad samlet set tilfredse med, at de er blevet adopteret, og 83 procent af de adopterede mener, at der i nogen eller i høj grad, er mange positive sider ved at være adopteret.

Undersøgelsen kan læses i sin helhed på Ankestyrelsens hjemmeside. 

En indgribende intervention som adoption, giver erfaringsmæssigt både berigelse og belastning. Her i Danmark er vi blevet gode til at anerkende de belastninger, en adoption kan føre med sig, og vi har bl.a. på vores initiativ opbygget et meget kompetent system til støtte, som er blevet kendt verden over, nemlig det vi kalder PAS (Post Adoption Service). Der er ingen tvivl om, at det også fremover er vigtigt at holde denne type af støtteforanstaltninger knyttet til adoption i live, så vi hele tiden sikrer en god kvalitet i disse tilbud.

Formand Michael Paaske, Adoption & Samfund, Klanghøj 47, 8670 Låsby

E-mail: mjp@adoption.dk, tlf.: 23 89 71 51

Brevet fra Adoptionspolitisk Forum kan ses her: https://www.adoptionspolitiskforum.org/aabent-brev-til-social-og-indenrigsminister-astrid-krag/?fbclid=IwAR3dBTzeOBzxkz9kqDmuGCW86hVfI1lZ_VOG5icRjyO2p3kL-0hgJkbIHYY