DIA stopper for nye adoptanter!

Her til morgen har DIA desværre set sig nødsaget til at orientere alle om, at de fra årsskiftet ikke tager nye adoptanter ind til International adoption. Baggrunden for dette skal vi blandt andet finde i en meget forsinket redegørelse fra Ankestyrelsen samt en manglende politisk vilje til at sikre ansøgere og driften af DIA økonomisk, indtil en ny løsning bliver implementeret ultimo 2021. 

I Adoption & Samfund forstår vi godt behovet for at finde en ny og bæredygtig model på adoptionsområdet, for med kun 45 adoptioner årligt, så er det nuværende system ikke gangbart længere. Kontrollen med DIA har taget overhånd og Ankestyrelsen har nu brugt mere end 20 millioner kr. på tilsyn – et beløb der bare stiger og stiger også selvom antallet af adoptioner falder og falder. 

Vi finder det kritisabelt at man hos Ankestyrelsen uden begrundelse udskyder deadlines, rapporter og afgørelser med mere end 1½ år og derfor arbejder vi aktivt i Adoption & Samfund for, at man hurtigst muligt finder en løsning, der sikrer at hele adoptionsområdet ikke tabes på gulvet. 

I kan læse mere om DIA’s beslutning her: http://www.d-i-a.dk/dia-har-besluttet-at-standse-for-nye-ansogere-til-adoption/


Lene Borg

Comments are closed.