19 maj 2016 / by Lene Borg / in Adoptionsdialogens dag
Adoptionsdialogens Dag 2016 – Viljen til åbenhed findes, men der er brug for viden!
Viljen til åbenhed findes, men der er brug for viden!
Adoptionsdialogens Dag onsdag d. 18. maj bød på masser af tankevækkende udsagn om åbenhed i adoption, men afslørede også, at der mangler viden og forskning på området.
Af Anna Bridgwater
Adoptanter, adopterede og andre interessenter samledes i Nationalmuseets festsal til en eftermiddag med oplæg og paneldebat om åbenhed i adoption. Alle parter er positive om åbenhed, men der blev rejst flere spørgsmål, som kan pege på potentielle udfordringer.
Mere åbenhed på vej
Tendensen går i retningen af, at adoptivfamilier i stigende grad bliver mere åbne om deres barns eller børns baggrund. Som formand for Adoption & Samfund, Jens Damkjær, sagde i sin åbningstale, så ændrer sprog og holdninger sig over tiden, og derfor skal den måde, vi anskuer adoption på, nødvendigvis også ændre og udvikle sig. Historisk set har adoptioner – i hvert fald i den vestlige verden – været anonyme og uden kontakt mellem den oprindelige familie og adoptivfamilien. Men i dag er alle, der har adoption tæt inde på livet, bevidste om, at manglende viden om sin baggrund kan betyde, at den adopterede mangler nøglen til sin egen identitet.
Se Jens Damkjærs velkomst her!
I sit oplæg udfordrede antropolog og adoptivmor Monica Lorenzo Pugholm denne traditionelle tankegang og opfordrede adoptanter til at stille spørgsmål om egen praksis og overveje, hvad familieskab og en attraktiv fortælling om sin egen baggrund består i. I dag, hvor familier dannes på mange forskellige måder, kan en familie ikke defineres ud fra biologiske bånd, men ud fra forbundethed. Den forbundethed og dermed familien opstår gennem tid og konkrete udvekslinger, som en fælles hverdag er fuld af.
Se Monica Lorenzo Pugholms præsentation her!
Lyt til den adopterede
To af dagens oplægsholdere, Diego Bønke og Anne Nim Pedersen, er adopterede og har hver deres erfaringer med kontakt til deres oprindelige familie. For Diego Bønke var kendskab og kontakt til sin familie i Colombia nødvendig, for at han kunne danne sig et billede af, hvem han var. Men for Anne Nim Pedersen var en henvendelse fra sin familie i Sydkorea en unødvendig forstyrrelse i livet. Hun havde ikke bedt om kontakten, og selvom hun selv endte med at rejse til Sydkorea for at besøge sin oprindelige familie, så betegner hun stadig kontakten som en forstyrrelse. Både Diego Bønke og Anne Nim Pedersen fastslår, at det er vigtigt, at adoptivfamilier lytter til de adopteredes behov, når der er tale om åbenhed i adoptionen. Og begge understregede den store oplevelse at møde nogen, der så ud, som de selv gør.
Flemming Bøchmann Andersen, konsulent og adoptivfar, og Niels Barkholt, næstformand i Dansk Socialrådgiverforening, talte om nationale adoptioner og om, hvordan adoption kan være den bedste løsning for børn i en socialt udsat position. De slog fast, at børn har krav på at få svar på grundlæggende spørgsmål, men at det nu ikke er indskrevet i loven, at dansk adopterede børn har ret til at få viden om deres baggrund. Deres oprindelige forældre har ifølge loven lov til at opsøge barnet, mens barnet ikke har noget retskrav.
Se Flemming Bøchmann Andersen og Niels Barkholts præsentation her!
Ikke altid let med åbenhed
I den efterfølgende paneldebat slog Trine Torp fra SF fast, at enhver situation er unik, for ethvert barn er unikt, og der kan derfor ikke opstilles normer for den rigtige adoption.
Trine Bramsen fra Socialdemokratiet pointerede, at det aldrig kan blive en pligt at skabe åbenhed i adoption, fordi der ikke altid er tilgængelig viden om et barns baggrund, og mulighederne for åbenhed er forskellige.
Flere stemmer bød ind med bekymringer om åbenhed i adoption. Fra Dansk Folkeparti’s Susanne Eilersen lød en opfordring til, at man støtter de adoptivforældre, som er nervøse for, hvad åbenhed kan betyde for relationen til deres adopterede barn. Fra salen udtrykte flere debattører, at man skal være opmærksom på, at forholdet mellem adoptivforældre og oprindelige forældre altid er ulige, og at åbenheden altid vil ske på adoptivfamiliernes præmisser.
Erfaringer mangler
Direktør for DIA, Danish International Adoption, Robert Jonasen, fremhævede nødvendigheden af forskning, for tendensen med åbenhed i adoption endnu er forholdsvis ny. Derfor skal der høstes og deles erfaringer, inden man med sikkerhed kan sige, hvordan åbenhed i og om adoption takles bedst. Hidtil stammer det meste tilgængelige forskning i åbenhed i adoptioner fra nationale adoptioner i USA og Storbritannien, og det er den forskning, som helhedsanalysen af det danske adoptionssystem tager udgangspunkt i mht. åbenhed i adoption.
René Cromefeldt-Bie, som selv er adopteret og medlem af Adoption & Samfunds hovedbestyrelse slog fast, at det er væsentligt at lytte til de adopterede og deres ønsker og erfaringer, når man indsamler viden.
Jens Damkjær tog Robert Jonasens opfordring op i sin afslutning, hvor han lovede, at Adoption & Samfund meget gerne vil være med til at samle og formidle viden om åbenhed i adoptioner, så nutidens og fremtidens adoptioner kan foregå på den bedst mulige måde.
Programmet for Adoptionsdialogens Dag den 18.5.2016 kan ses her!