Vil du være med til at sætte dit præg på det fremtidige adoptionsarbejde i Danmark?

Vil du være med til at sætte dit præg på det fremtidige adoptionsarbejde i Danmark – og gøre en forskel for såvel nuværende som kommende adoptanter og adopterede?

Adoption & Samfund afholder Landsgeneralforsamling søndag den 15. november 2015 kl. 11:15 på Hotel Hedegaarden, Valdemar Poulsensvej 4, 7100 Vejle.

Der skal vælges nye bestyrelsesmedlemmer og suppleanter til Hovedbestyrelsen (HB), og vi efterlyser derfor kandidater, der har lyst til at stille op til HB!

Vi har brug for nogle nye kræfter, der – udover at være adoptant, kommende adoptant eller adopteret – har en eller flere af nedenstående kompetencer:

    • Har politisk erfaring eller interessere for politik, og evt. har et netværk på ”Christiansborg”.
    • Har ”fingeren på pulsen” m.h.t. nyheder, der vedrører adoptionsområdet.
    • Kan ”ryste en pressemeddelelse ud af ærmet”, når det kræves.
    • Har erfaring fra bestyrelsesarbejde i en interesseorganisation.
    • Har erfaring med hvordan vi som forening kan gøre os mere synlige i mediernes verden.
    • Har erfaring med WordPress og kan være backup for vores webmaster.
    • Har kendskab til fundraising.
    • Har lyst til at arbejde for et tættere samarbejde mellem oprindelseslande og Danmark.
    • Vil være med og styrke organisationsudviklingen af Adoption & Samfund i fremtiden.

Det vigtigste er dog, at du har tid og lyst til at engagere dig i vores foreningsarbejde og gerne vil yde en indsats på de områder, som du brænder for!

Du skal naturligvis være betalende medlem af foreningen for at stille op til HB!

Overvejer du at stille op, så ring til en af os i HB og hør nærmere!

Du kan finde os her!

Hovedbestyrelsen

BEMÆRK
Det vil være en rigtig god idé at deltage i vores Landsmøde, der afholdes den 14. og 15. november 2015.
Læs mere og tilmeld dig via linket på denne her side!


Lene Borg

Comments are closed.