Hovedbestyrelsen 2017 – 2018
På Landsgeneralforsamlingen den 4. november 2017 sagde vi farvel til Claus Bo Hansen, René Vilstrup-Bie og de 4 suppleanter.
Tak for jeres indsats for foreningen.
Nyvalgt til Hovedbestyrelsen blev Ina D. Dygaard og Janet Majlund.
Bestyrelsen for 2017-2018, der konstituerede sig i søndags den 5. november 2017 ser således ud:
HB = Hovedbestyrelsen
LF= Lokalforening
Michael Paaske, 54 år – Formand
Michael er gift og er far til 2 piger på 18 og 20 år, der er adopteret fra Kina.
Han er uddannet cand. jur., og arbejder som HR-manager.
Michael har været medlem af HB siden 1999, formand i perioden 2001-2011, og igen fra 2016, næstformand 2014-2016. Siden 2007 har han været medlem af bestyrelsen i Nordic Adoption Council, og har også for år tilbage været formand for LF Fyn og næstformand i Kinaforeningen.
Er medlem af Forretningsudvalget.
Sanne Vindahl Nyvang, 40 år – 1. næstformand
Gift med Morten, mor til Anna Vy på 9 år født i Vietnam. Sanne er i øjeblikket på barsel med lillesøster Rosa Linh, også fra Vietnam. Bor i Holte.
Sanne er uddannet eksportingeniør og arbejder som salgsingeniør hos Klinger Danmark.
Er medlem af Forretningsudvalget.
Ina Dulanjani Dygaard, 26 år – 2. næstformand
Ina er adopteret fra Sri Lanka.
Hun er uddannet i international virksomhedskommunikation og tysk som erhvervssprog, og arbejder til daglig i møbelbranchen.
Tidligere var Ina formand for Adoption & Samfund – Ungdom (ASU), og senest har hun været ansat som Post Adoption Coordinator hos DIA.
Er medlem af Forretningsudvalget
Lene Borg
Lene gift med Preben, og er mor til 2 piger på 25 og 33 år, begge født i Sydkorea og mormor til 2 børn på 1 og 10 år.
Hun er uddannet sekretær og merkonom i organisation, og arbejder som sekretær/webmaster hos rådgivningsfirmaet Aktivfinans.
Siden 2005 har Lene været formand for LF Midt-og Vestsjælland, og hun har siddet i HB siden 2008.
Er medlem af Forretningsudvalget.
Tina Maria Petersen, 45 år
Tina er gift med Dennis og mor til to piger på henholdsvis 8 og 4 år, begge født i Kina. Er bosiddende i Stensballe i Horsens.
Hun er uddannet lærer og har arbejdet indenfor ledelse de seneste 8 år og er i dette år blevet leder af et Botilbud for unge med Autisme.
Tina er med i bestyrelsen i LF Østjylland og har været medlem af HB siden 2015.
Er medlem af Forretningsudvalget.
Marianne Østergaard
Marianne er eneadoptant og er mor til en voksen søn fra Nepal.
Hun er uddannet journalist og cand.mag.
Er medlem af Forretningsudvalget
Sine Knorr, 36 år
Sine er gift med Christian og bosat i Silkeborg.
Hun er uddannet læge.
Er godkendt til adoption i 2015 og står på venteliste til barn fra Madagaskar.
Lilian Vigtoft-Jessen
Lilian er gift med Henrik og har to børn, som er adopteret fra Indien.
Hun sidder i bestyrelsen i LF Sydvestjylland siden 2006, hvor hun varetager kassererposten.
Lilian har været medlem af HB siden 2011.
Torben Ammitzbøll, 53 år
Torben er gift med Sidse og har 2 børn, Benjamin på 27 år og Karla på 12 år, og hun er fra Kina. Er bosat i Viborg.
Han er dekoratør, arbejdet med undervisning af medieelever, været TV-producer og ansat i et kunstgalleri.
Pt. designer og fremstiller han eksklusiv emballage og æsker på Bruunshåb gamle papfabrik.
Torben har siden 2013 været med i bestyrelsen i LF Gudenåen, hvor han nu er næstformand, og siden 2015 har han været med i HB.
Christina Netrika Olsen, 24 år
Chirstina er adopteret fra Indien. Bor i Silkeborg.
Hun går i skole, og er under uddannelse til social- og sundhedsassistent.
Siden 2010 har Christina været en del af Adoption & Samfund – Ungdom (ASU). De seneste 4 år som bestyrelsesmedlem, og siden 2016 har hun været medlem af HB.
Janet Majlund
Janet er mor til 3 børn på 28, 21 og 9 år. De de 2 yngste er adopteret fra Colombia og Sydafrika.
Janet er uddannet skolelærer, specialpædagogisk konsulent og er ansat som faglig leder og teamleder på Roskilde PPR.
Hun har været aktiv i LF København siden 2009.
Siden 2010 har hun desuden været sagsrådgiver og forældrerådgiver på skoleområdet.
Hvis du vil kontakte et af Hovedbestyrelsens medlemmer kan du finde kontaktoplysninger her.