Er du vores nye bestyrelsesmedlem?
Brænder du for at gøre en forskel for adoptionsområdet i Danmark, så har vi brug for:
- dig, der er adopteret
- dig, der er adoptant
- dig, der brænder for at gøre en forskel – og
- dig, der vil være med til at løfte opgaver inden for blandt andet politik, kommunikation og GDPR.
Det er vigtigt for os, at bestyrelsen afspejler adoption i Danmark bedre og i en tid, hvor det ikke længere er de transnationale adoptioner alene, men i høj grad også de nationale adoptioner, der fylder i formidlingsbilledet, har vi i bestyrelsen brug for dig, der er nationalt adopteret eller dig, der har adopteret eller er i proces med at adoptere nationalt.
Hvis du har spørgsmål til bestyrelsesarbejdet, så kontakt 1. næstformand Sanne Vindahl Nyvang pr. e-mail: svn@adoption.dk eller pr. telefon nr. 53882840.
Lokalambassadør for Region Syddanmark og tovholdere til det meste af landet søges!
Aktivitetsudvalget under Adoption & Samfund søger både en lokalambassadør til Region Syddanmark samt tovholdere i både region Syddanmark, Midtjylland, Sjælland og Hovedstaden og herunder også Bornholm.
Aktivitetsudvalget har ansvaret for at sikre medlemmerne en palet af spændende sociale og faglige aktiviteter rundt omkring i landet, men lige nu mangler vi flere gode kræfter.
Lokalambassadøren sidder også i Aktivitetsudvalget, der vælges på generalforsamlingen i Middelfart lørdag den 6. november 2021.
Se indkaldelsen til generalforsamlingen her.
Tovholderne er dem, der hjælper Lokalambassadøren med at afvikle arrangementer i deres lokalområde.
Vi håber, at I vil være med til at styrke Aktivitetsudvalget, så vi fortsat kan tilbyde en masse spændende arrangementer rundt omkring i landet.
Vil du vide mere om dette arbejde, så læs her
Er du interesseret i at være Lokalambassadør, så send en mail til AU@adoption.dk eller ring til bestyrelsesmedlem og lokalambassadør Lene Borg på tlf. 40609201