Landsmødet 2026

Landsmødet 2026

Lørdag den 7. november 2026 afholder Adoption & Samfund Landsmøde med efterfølgende Generalforsamling på Scandic Odense, Hvidkærvej 25, 5250 Odense SV.

Dørene åbnes kl. 9.30, og der er mulighed for at nyde morgenmaden i caféen, inden Landsmødet begynder kl. 10.00.

Den svære samtale – hvordan taler vi med hinanden om det, der er mange følelser i?

Vi har valgt et tema i år, som berører noget helt centralt i adoptionsdebatten:

”Hvordan taler vi sammen, når emnerne er svære, følelserne stærke, og vores erfaringer måske er vidt forskellige?”

Adoption rummer mange perspektiver, erfaringer og følelser. Nogle samtaler kan derfor være svære at tage – men de er ikke desto mindre vigtige. Hvordan skaber vi plads til både uenighed, sårbarhed og forskellige ståsteder? Og hvordan kan vi blive bedre til at lytte til hinanden, også når det, vi hører, udfordrer vores egne erfaringer og holdninger? Det skal vi sammen blive klogere på i løbet af Landsmødet.

Fire personlige fortællinger:
På Landsmødet får vi mulighed for at høre fire forskellige personlige fortællinger om de svære samtaler og de følelser, der kan følge med.

  • Ina, der også er internationalt adopteret, fortæller om ”Når ens livsvilkår spænder ben”.
  • Jannie, der er internationalt adopteret, deler sine erfaringer med genforeningen med sine biologiske forældre.
  • Lotte, der er nationalt adopteret, fortæller om de indre samtaler, hun har haft med sig selv.
  • Karina, der er mor til en internationalt adopteret datter, fortæller om den svære samtale, hun tog med sin datter.

Fire forskellige perspektiver. Fire forskellige historier. Og måske også fire forskellige bud på, hvad der sker, når vi tør tage de samtaler, der ikke altid er nemme.

Vi håber, at oplæggene vil give anledning til både refleksion, genkendelse og gode samtaler – også mellem os.

Se hele Landsmødets program her!

Målgruppe:

  • Adoptanter, både til international og national adopterede,
  • Adopterede fra 15 år og opefter,
  • Børn af adopterede fra 15 år og opefter,
  • Fagfolk og andre, der interesserer sig for området.

Både medlemmer og ikke-medlemmer er velkomne, dog har medlemmer fortrinsret.
Vi tager altid imod nye medlemmer, og melder du dig ind og betaler kontingent senest den 20. oktober, deltager du selvfølgelig til medlemspris. Meld dig ind i foreningen her!

Vi glæder os til at se jer til en spændende, nærværende og vigtig dag i Odense den 7. november!

Landsmødeudvalget 2026 v/Shital Andersen, Janet Majlund og Lene Borg

Praktiske oplysninger:

  • Morgenmad i caféen fra kl. 9:30
  • Landsmødet starter kl. 10:00
  • Frokost i caféen kl. 12.30
  • Landsmødet varer fra kl. 10:00 til 16:30.
  • Efter en kort pause afholder vi generalforsamling for foreningens medlemmer fra kl. 17:00 til 19:00. 

Her finder du indkaldelsen og dagsordenen m.m. til Generalforsamlingen 2026

Pris og tilmelding for medlemmer:

Sker efter ´først-til-mølle-princippet´ og skal ske senest fredag den 23. oktober: https://adoptionogsamfund.nemtilmeld.dk/94/

Evt. afbud efter tilmelding skal ske hurtigst muligt, så en anden kan få din plads.

No-Show-Fee:

  • Ved udeblivelse uden afbud senest 48 timer før landsmødet, opkræves et ´No Show Feé´ på 300 kr. til dækning af bestilt forplejning.
  • Til orientering koster det foreningen 605 kr. pr. deltager fra kl. 09:30-19:00.

Økonomi og aftensmad

På grund af et kraftigt fald i antal medlemmer og en deraf følgende stram økonomi betaler vi desværre ikke aftensmaden efter generalforsamlingen i år. 

Aftensmad mod egenbetaling (betales ved tilmeldingen):

  • Du kan bestille en Scandic Burger med et glas vin, øl eller vand til 200 kr., der spises i restauranten.
  • Skal du hurtigt hjem kan du bestille en Sandwich-to-go’ med vand til 140 kr., som du enten kan spise, inden du tager afsted, eller du kan tage den med i toget/bilen.

Overnatning:

  • Medlemmer kan overnatte til en særlig konferencepris inkl. morgenmad:

  • Enkeltværelse: 820 kr. 
  • Dobbeltværelse: 1.020 kr. 
  • 3-sengsværelse: 1.220 kr. 

Pris og tilmelding:

Medlemmer

  • Medlemmer deltager gratis, men der opkræves ´No-Show-Fee´

IKKE-medlemmer

  • IKKE-medlemmer skal betale kr. 450,00.
  • Meld dig ind her: https://adoption.dk/medlemskab/
  • Beløbet på de kr. 450,00 udgør delvis dækning af bestilt fortæring til dagsprogrammet.
  • Melder du dig ind og betaler kontingent inden den 22. oktober, deltager du som medlem.

Praktiske oplysninger:

Kontaktperson:

Har du spørgsmål, kontakt landsmødekoordinator Lene Borg: E-mail: LB@adoption.dk tlf.: 4060 9201


Lene Borg

Comments are closed.