Kom til et spændende Landsmøde

Kom til et spændende Landsmøde

Landsmødeudvalget 2024 kan nu løfte sløret for et spændende program for Landsmødet, der afholdes lørdag den 9. november 2024, på Scandic Odense, Hvidkærvej 25, 5250 Odense.

Temaet er ‘Adoption igennem generationer’ og i fortsættelse af temaet fra sidste år, vil vi i år sætte særligt fokus på:

– Identitetskabelse igennem generationer
– Når den adopterede bliver mor
– At vokse op med en adopteret far med mere…..

Dagens program er følgende:

Generalforsamling for foreningens medlemmer: Læs mere om GF HER

KlEmne  
09:30Morgenmad i caféen  
10:00Velkomst v/forperson Michael Paaske, A & S
Michael orienterer bl.a.  om den aktuelle situation på adoptionsområdet.  
10:20“Adoption igennem generationer” v/Josephine og Robert.
Robert fortæller om sin baggrund som adopteret.
Josephine, der er datter af Robert, fortæller om, hvordan det har været at vokse op i hendes familie, og hvordan det var at være med sin far, da han skulle besøge sin biologiske far i New York.
Josephine vil også fortælle om, hvordan det har været at finde sin identitet som barn og ung af en adopteret.
11:00Film nr. 1 med overskriften “Adoption igennem generationer” v/Shital Andersen  
11:20“Når den adopterede får børn” v/Julie.
Julie er adopteret fra Indien og mor til tre børn, og hun fortæller om sin rejse i moderskabet.  
12:00FROKOST i caféen  
13:00“Når ens traume som adopteret bliver viderebragt til den førstefødte” v/ Louise.
Louise er adopteret fra SydKorea og mor til to børn, og hun fortæller om, hvordan det var for hende at blive mor.  
13:40“Identitetsskabelse gennem generationer” v/Ph. D, lektor og forfatter Inger Glavind Bo  
14:40Film nr. 2 med overskriften “Adoption igennem generationer” v/Shital Andersen  
15:00KAFFEPAUSE i caféen  
15:30Film med overskriften “Grader af åbenhed i adoption”  
16:00Workshop
16:30Evaluering  
16:45Afslutning v/Michael Paaske  
 PAUSE før Generalforsamlingen
17:30Generalforsamling for foreningens medlemmer  
19:00MIDDAG for medlemmer, der deltager i Generalforsamlingen
21:00Farvel og tak for i dag

Der kan forekomme småjusteringer i programmet

Målgruppe:
Adoptanter, adopterede, efterkommere af adopterede og andre interesserede.

Minimumsalder:
Vi har vurderet, at man skal være fyldt 15 år, men som forældre, kan du bedst selv vurdere om dit barn er modent nok til at deltage.

Er dine børn voksne og har børn i den aldersgruppe, er de også velkomne til at deltage. De kan dog ikke deltage på dit medlemskab, da det kun dækker husstanden, men de kan deltage som IKKE-medlemmer eller vælge at melde sig ind i foreningen.
Som IKKE-medlemmer skal du bruge nedenstående tilmeldingslink.

Tilmelding og pris incl. fuld forplejning:

Medlemmer:
Foreningens medlemmer skal indbetale et depositum på 200 kr. pr. person. Beløbet tilbagebetales efter Landsmødet på den betingelse, at man har deltaget i hele det tidsrum, man er tilmeldt til at deltage i.
Tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet SENEST den 24. oktober via NemTilmeld.

Ikke-medlemmer
Selvom du ikke er medlem af foreningen, er du velkommen til at deltage. Det koster 300 kr. pr. person.
Tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet SENEST den 24. oktober via NemTilmeld.

Vi glæder os til at se en masse af jer!

Lad os sammen skabe et fantastisk Landsmøde – igen i år.

Har du spørgsmål til Landsmødet, er du velkommen til at kontakte Landsmødekoordinator Lene Borg, e-mail: LB@adoption.dk, Tel:40609201

Landsmødeudvalget 2024

Shital Andersen & Lene Borg

Programmet er opdateret den 4. november 2024/Lene


Lene Borg

Comments are closed.