HUSK Tilmelding til Landsmøde og Generalforsamling
Påmindelse: Adoption & Samfunds Landsmøde 2026
Dato: Lørdag den 7. november 2026
Sted: Hotel Scandic Odense, Hvidkærvej 25, 5250 Odense
Tema:
“Den svære samtale – hvordan taler vi med hinanden om det, der er mange følelser i?”
Vi har valgt et tema i år, som berører noget helt centralt i adoptionsdebatten:
”Hvordan taler vi sammen, når emnerne er svære, følelserne stærke, og vores erfaringer måske er vidt forskellige?”
Adoption rummer mange perspektiver, erfaringer og følelser. Nogle samtaler kan derfor være svære at tage – men de er ikke desto mindre vigtige. Hvordan skaber vi plads til både uenighed, sårbarhed og forskellige ståsteder? Og hvordan kan vi blive bedre til at lytte til hinanden, også når det, vi hører, udfordrer vores egne erfaringer og holdninger? Det skal vi sammen blive klogere på i løbet af Landsmødet.
Du vil kunne høre fire stærke personlige fortællinger fra adopterede og en forælder
- Ina (internationalt adopteret) om “Når ens livsvilkår spænder ben”
- Jannie (internationalt adopteret) om genforeningen med sine biologiske forældre
- Lotte (nationalt adopteret) om de indre samtaler med sig selv
- Karina (mor til internationalt adopteret datter) om den svære samtale med sin datter
Fire historier, fire perspektiver – med plads til refleksion, genkendelse og gode samtaler.
Læs mere på denne side, hvor du også finder linket til Landsmødets program og andre praktiske oplysninger!
Vi glæder os meget til at byde dig velkommen til en dag fuld af indsigt, åbenhed og styrkende fællesskab.
Har du spørgsmål, kontakt Lene Borg på LB@adoption.dk eller tlf. 4060 9201
