Generelt om adoption

Generelt om adoptionHvad er adoption

Adoption: (latin: adoptio, beslægtet med ad-optare, at tilvælge): At tage et barn til sig som sit eget (Den store danske Encyklopædi)

To meget forskellige typer adoptioner: 

Stedbarns- og familie-adoption, hvor børn og adoptanter i forvejen kender hinanden:

  • adoption af ægtefælles børn
  • adoption af søskendebørn, børnebørn eller børn af egen forældre.
  • adoption af andre familiemedlemmer og af bekendtes børn

 

 

Anonym adoption, hvor barnet og adoptanterne ikke kender hinanden:

  • Adoption af børn født i Danmark
  • Adoption af børn født i udlandet

Uanset hvilke form for adoption, der er tale om, så er adopterede siden 1956 juridisk set stillet fuldstændig ligesom andre børn i familien.

Anonym adoption

Ved en anonym adoption adopteres barnet til fremmede adoptanter, hvis identitet forbliver skjult for de biologiske forældre. Gennem de seneste 20-30 år har anonyme adoptioner udviklet sig til en international social opgave, hvilket alene kan ses af, at 19 ud af 20 anonyme adoptioner, der gennemføres i Danmark, handler om børn, der er født i udlandet. I alt er der i de sidste mange år kommet over 500 børn fra udlandet årligt fra mange forskellige lande, hvorimod der kun er 20-30 danske børn til rådighed for adoption.

I forhold til den ideelle verden er adoption kun den næstbedste løsning. Børn har bedst af at vokse op i trygge omgivelser og det vil blandt andet sige at have de samme forældre hele livet igennem. Desværre er verden ikke ideel. Mange børn bliver forældreløse og der er mange børn, hvis forældre ikke er i stand til at give børnene den opvækst, de har krav på. På den anden side er der mange mennesker, der ønsker, men ikke selv kan få børn. Adoption er en god løsning for begge parter.

Et adopteret barn vil altid mere eller mindre have oplevet et fundamentalt svigt af sine oprindelige forældre. Det er væsentligt at huske, at det ikke er adoptionen, der er årsagen. Adoptionen giver det svigtede barn en ny familie, men på trods af alle gode viljer vil en del adopterede altid kunne føle dette svigt og familien må lære at leve med det. Langt de fleste familier klarer sig godt, og for de der har problemer, er der hjælp at hente gennem rådgivning.

Hvis man ønsker et barn gennem en anonym adoption, skal man undersøges med hensyn til egnethed som adoptivforældre. Læs mere om godkendelse til adoption

Comments are closed.