Laktoseintolerans

Adoption og Samfund nr. 5, 1996, af Lars Schriver

Spørgsmål til brevkassen

Jeg har hørt at laktoseintolerans hyppigt forekommer hos adopterede børn, især børn fra Korea. Hvad er laktoseintolerans helt præcist og hvordan skal man i den situation sikre at barnet får tilstrækkelig god ernæring? Skal man give kalk-tilskud?

Svar

Om adoptivbørn kan tåle mælk eller ej, er altid et godt samtaleemne, og diskuteres ofte blandt adoptivforældre, ligesom emnet har været indgående behandlet i de svenske og norske adoptivblade i de sidste par år.

I praksis er problemet vist ikke så stort, de små børn drikker gerne mælk, og har ikke problemer med det, og de store adoptivbørn finder alligvel selv ud af hvad de kan lide, og hvad deres mave kan tåle.

I landbrugslandet Danmark lyder dogmet at mælk er så sundt - ja nærmest uundværligt i kosten! To-tredjedele af jordens befolkning klarer sig dog udmærket uden frisk mælk, og hvad angår knogleskørhed er det en hyppig sygdom i Nordeuropa, hvor vi ellers indtager meget mælk, i forhold til f.eks. Afrika, hvor knogleskørhed er en sjælden sygdom, så også andre forhold spiller ind.

Hvad er laktoseintolerans?

Laktoseintolerans er nedsat eller manglende evne til at optage mælkesukker (laktose) fra tyndtarmen. Laktose findes i mælk og mælkeprodukter som ost, is, chokolade, kiks og meget andet.

Evne til at optage og dermed fordøje laktose har stort set alle spædbørn. Fra 2-3 års alderen aftager mængden af det enzym i tyndtarmen, der hjælper til med at optage laktose, men reduktionen er genetisk bestemt, og meget varierende mellem forskellige racer. Hos etniske skandinaver og andre nordeuropæere aftager enzymmængden kun lidt med alderen, men hos sydeuropæere og hos folk fra Afrika og særligt Asien (f.eks. Vietnam og Korea) er faldet i enzymaktivitet derimod betydeligt efter 6-7 års alderen. Hvis laktosen ikke optages i tyndtarmen passerer den videre til tyktarmen, hvor den forgæres af de mange bakterier, som findes der, hvilket giver følgende symptomer.

Symptomer på laktoseintolerans

Større børn og voksne kan få oppustet mave, rumlen, mavekneb og diare kort efter indtagelse af større mængder mælk eller mælkeprodukter.

Må adoptivbørn så slet ikke få mælk?

Jo, som sagt tåler spædbørn sagtens mælk, og de fleste større børn gør det også, i hvert fald i mindre mængder (1/4 liter mlk), Der sker ikke noget ved at prøve sig frem, barnet eller den unge finder selv ud hvad de kan tåle. Syrnede mælkeprodukter (yougurt, A 38 osv.) går bedre end mælk, fordi en del af mælkesukkeret allerede er omdannet af mælkesyrebakterierne.

Hvad med kalktilskud?

Normalt ikke nødvendigt, fordi de fleste børn alligevel får en mindre mængde laktose1, selvom de ikke drikker mælk (fra kiks, kager, is, chokolade m.m.). Kun hvis barnet slet ikke får mælkeprodukter kan man overveje kalktilskud (tal i så fald med lægen). For at opbygge knoglerne er det vigtig med motion og frisk luft (sollys), samt en sund kost med masser af fisk, der indeholder D-vitamin.

 

1 Note fra webmaster, 21. juli 2005: Der er ganske vist laktose i kiks og kager osv., men netop derfor bør laktoseintolerante ikke spise dem. Kalk med minimalt følgeskab af laktose kan fås i ost og syrnede mælkeprodukter, og kalk helt uden laktose kan fås i grove grøntsager som broccoli, grønkål og spinat samt f.eks. i mandler. Der eksisterer i dag desuden enzym-holdige piller som kan indtages sammen med laktoseholdig mad, hvis det er nødvendigt - men de bedste produkter forhandles desværre ikke i Danmark.