Arv og adoption.

Er adopterede børn ligestillet med biologisk børn i arvesager?

SVAR:

Arveretlige regler er næppe et emne, der ligger vordende adoptanter meget på sinde. Blandt personer uden direkte tilknytning til adoption og adoptivbørn, lader det imidlertid til, at der er en udbredt forkert opfattelse af de nugældende arveretlige regler. Jeg skal derfor nedenfor kort gennemgå de relevante arveretlige regler og deres historiske sammenhæng. Afslutningsvis skal jeg kommentere en ny afgørelse fra Højesteret på et relateret område. Gennemgangen kan ikke belyse alle detaljer, og denne artikel kan ikke for adoptanter i blot lidt mere specielle situationer erstatte rådgivning fra en advokat om de konkrete forhold. Artiklen gennemgår endvidere kun dansk ret, og der er således ikke taget hensyn til lovregler i afgiverlandet.

De grundlæggende danske arveregler

Systemet i de danske arveretlige regler kaldes i juridiske termer for parentelsystemet, og går i grove træk ud på følgende (idet vi forudsætter, at der ikke er oprettet testamente):

Afgår en ugift person (som vi for eksemplets skyld kan kalde for Peter) ved døden, arver Peters børn sammen med Peters hustru. Er der ingen hustru, arver børnene alene. Er Peters børn afgået ved døden før Peter, arver Peters børnebørn eller deres børn, eller deres børn o.s.v. Findes der ingen børn eller efterkommere i øvrigt til Peter, arver Peters forældre. Hvis også Peters forældre er afgået ved døden, arver Peters forældres andre børn, altså Peters søskende. Er Peters søskende også afgået ved døden, arver Peters søskendes børn (altså Peters nevøer og niecer). Findes der ingen søskende eller søskendebørn, arver Peters bedsteforældre, eller hvis også de er døde, bedsteforældrenes andre børn (altså Peters onkler og tanter). Men der stopper arvefølgen så. Peters fætre og kusiner arver ikke Peter.

Peters børn og disses efterkommere (og i øvrigt Peters hustru) er tvangsarvinger til halvdelen af Peters formue. De kan således ikke ved oprettelse af testamente afskæres fra at arve deres del af halvdelen af Peters formue. Den anden halvdel af Peters formue, kan Peter derimod ved testamente frit tildele sin elskerinde, sin nabo eller Dyrenes Beskyttelse. Har Peter ikke oprettet testamente, vil tvangsarvingerne arve hele Peters formue.

De nugældende regler for adopterede

Adoptivbørn er arveretligt set i dag stillet som biologiske børn. Et adoptivbarn er derfor arving til adoptivforældrene og disses slægt i overensstemmelse med Arvelovens almindelige regler, og endvidere tvangsarving til adoptivforældrene og dermed også til adoptivbedsteforældrene. Et adoptivbarn kan derfor ikke afskæres fra at arve i videre omfang end et biologisk barn/barnebarn.

Som følge af adoptivbarnets arveretlige status, vil adoptivbørn også kunne arve sine søskende og omvendt. Således vil adoptivbarnet t.eks. kunne arve halvsøskende fra en adoptivforælders evt. tidligere ægteskab. Ligeledes vil adoptivforældrene kunne arve adoptivbarnet. I de to sidstnævnte relationer, er der imidlertid (som for biologiske børn) ikke tvangsarveret, og adoptivbarnets søskende henholdsvis adoptivbarnet vil kunne afskære en arveret som ellers bestod.

På den anden side vil det bortadopterede barn derimod efter dansk lovgivning helt miste retten til at arve de biologiske forældre og disses slægt. Arv efter den biologiske slægt vil for udenlandske adopterede i hovedsagen være af teoretisk interesse, mens det for danske bortadopterede børn kan have praktisk betydning.

Måtte biologiske forældre ønske at oprette testamente til fordel for det bortadopterede barn, kan dette naturligvis ske (med de begrænsninger evt. andre biologiske børn vil give). Med relation hertil skal jeg sidst i denne artikel omtale en praksisændring, der følger af en Højesteretsdom fra tidligere i år. Det skal understreges, at de netop vedtagne ændringer i Adoptionsloven ikke vedrører de arvemæssige relationer mellem det adopterede barn og adoptanten.

Historisk set

De nuværende regler for adoptivbørn følger af adoptionsloven af 1972.

Før 1. oktober 1972 gjaldt Adoptionsloven af 1956. Reglerne i '56-loven svarede stort set til dem efter '72-loven. På et punkt var der dog en forskel. De biologiske forældre, der bortadopterede et barn, kunne tage forbehold for at barnet stadig skulle være arving efter sin biologiske slægt. Reglen kan i dag synes mærkelig, men indsattes af hensyn til adoptioner, der skete mellem slægtninge, t.eks. fra forældre til bedsteforældre, onkler og tanter eller til nære venner, hvor den personlige relation mellem adoptivbarnet og de biologiske forældre forventedes bevaret. Dette forbehold blev imidlertid ikke anvendt i praksis, og udgik ved lovrevisionen i 1972. Før 1. januar 1957 gjaldt Adoptionsloven af 1923. Denne var til gengæld væ-sentlig forskellig fra '56 og '72-loven.

Efter '23 loven, og altså for adoptioner mellem 1. april 1923 og 31. december 1956, gjaldt at adoptivforældrene ved adoptionen kunne tage et såkaldt testationsforbehold. Var et sådant forbehold taget, kunne adoptivforældrene ved testamente frit råde over hele deres formue, og adoptivbarnet kunne således afskæres fra at arve. Var dette forbehold ikke taget, var adoptivbarnet arving og tvangsarving til adoptanten, men derimod ikke til adoptantens øvrige slægt, og således f.eks. ikke arving til sine egne adoptivsøskende. Et så-dant testationsforbehold blev taget i ca. 75% af alle adoptioner. Formentlig blot for at adoptivforældrene kunne reserve muligheden for at oprette testamente til fordel for andre, hvis ønsket senere skulle opstå. I hvor mange tilfælde adoptivbarnet faktisk er blevet afskåret fra at arve, er uvist.

Efter '23-loven forblev de arveretlige relationer til den biologiske familie uændrede uanset adoptionen. Det bortadopterede barn arvede således sine biologiske forældre og omvendt.

Adoptivforældrene arvede derimod som hovedregel ikke adoptivbarnet eller dettes slægt, uanset om testationsforbeholdet var taget eller ej.

En ny afgørelse fra Højesteret

Efter de nugældende afgifts-regler i boafgiftsloven (Lov om afgift af dødsboer og gaver), betales der i dødsboer 15% afgift af den arv, der tilfalder den nære familie m.v.

Det var af domstolene og i den juridiske litteratur antaget, at boafgiftloven ændrede praksisen fra den tidligere lov om arveafgift, i henhold til hvilken adoptivbørn kun betalte samme (lave) afgift ved arv fra sine biologiske forældre som andre ikke-bortadopterede børn. Ved ikrafttræden af den nye boafgiftlov fortolkede man lovens motiver således, at adoptivbørn efter de biologiske for-ældre skulle betale samme (høje) afgift som fjernere slægtninge og udenforstående personer.

Denne fortolkning er imidlertid ved Højesterets afgørelse af 11. marts 1999 tilsidesat. Et adoptivbarn skal derfor kun betale den laveste afgift af den arv, som vedkommende måtte arve efter såvel sine adoptiv-forældre som sine biologiske forældre.

Med venlig hilsen

advokat Per Frydenreim Møller

Oktober 99