Nyt fra Hovedbestyrelsen

Lørdag den 12. januar 2013 mødtes Hovedbestyrelsen (HB) på Hotel Trinity i Fredericia til årets første HB-møde, og emnerne, der blev taget fat på, var mange, ja faktisk så mange, at vi ikke kunne nå at gå i dybden med dem allesammen!

Forretningsordenen, der skal gælde for dette år blev vedtaget, og der blev præsenteret både et udkast til en mediestrategi samt en politisk strategi. P.t. afventer vi, at socialminister Karen Hækkerup indkalder os til et møde på baggrund af hendes julehilsen til foreningen, hvori hun inviterede os til at komme ind og drøfte adoptionsområdet.

Landsmødets program blev også gennemgået, og særligt punktet med Paneldebatten med temaet:
“Sådan kan Folketinget støtte adoption, som en famlieform, det er værd at kæmpe for” blev diskuteret. Alle HB-medlemmer blev bedt om at gå i tænkeboks nogle dage, for at finde emner frem, som vi kan bruge i et oplæg, der sendes rundt til de politikere og andre, der skal deltage i debatten.

Hver fredag lægger vores landsformand Jens Damkjær en opdatering ind på vores facebookgruppe, så hvis du er medlem af foreningen eller støtter vores arbejde, så har du chancen for at følge med i, hvad vi går og laver i HB, så kig endelig forbi gruppen og bliv evt medlem!

Du finder os her: https://www.facebook.com/groups/adoptionogsamfund/

 


Lene Borg

Comments are closed.