Pressemeddelelse: Adopterede danskere ikke længere danskere

Adopterede regnes ikke længere for danskere

Efter regeringens nye definition af danskhed om, hvad det vil sige at være dansk, kan internationalt adopterede danskere ikke længere kalde sig danske.

Fælles udtalelse fra danske internationalt adopterede i anledning af Folketingets vedtagelse den 9. februar 2017

Et flertal i Folketinget har den 9. februar 2017 vedtaget, at man ikke er dansker, hvis man er efterkommer eller indvandrer fra et ikke-vestligt land.

Adoption & Samfund Ungdom (ASU) og Adoption & Samfund (A&S) udtrykker bestyrtelse over ordvalget i vedtagelsen, der naturligvis rammer alle adoptanter og adopterede særdeles hårdt. Følelsen af at vi ikke er accepterede som danske er en ubærlig følelse for os alle, børn, unge og voksne adopterede.

  • Betyder det nu, at alle vi internationalt adopterede til Danmark skal betragte os selv som ikke-danskere?
  • Betyder det, at alle vi danskere skal deles op i heldanskere, halvdanskere, kvartdanskere, ottendedelsdanskere?

Konsekvenserne af denne vedtagelse er svære at forudse, men Folketinget har gjort det tydeligt, at der ikke må bo for mange efterkommere eller indvandrere fra et ikke-vestligt land inden for et bestemt område. Det vil i praksis betyde, at internationalt adopterede ikke frit kan vælge, hvor de vil bo.

Hvad er det næste skridt efter denne vedtagelse? Historien viser os desværre med al tydelighed, hvad der sker, når man stigmatiserer dele af befolkningen ud fra oprindelse og etnicitet. Vore folkevalgte har efter vores opfattelse en særdeles stor forpligtelse til at anvende et sprogbrug, en tone og en omtaleform, som vi og vore børn kan være bekendt.

Det er vores håb at besindige personer i flertallet i Folketinget indser deres enorme fejltagelse og vil medvirke til at vedtagelsen af 9. februar 2017 fjernes.

Adoption & Samfund Ungdom

Adoption & Samfund

For yderligere kommentarer, kontakt:

Formand for Adoption & Samfund Michael Paaske: 29 48 53 06

Eller formand for Adoption & Samfund Ungdom Christina Netrika Olsen: 42 41 38 88

Pressemeddelelse: Adopterede danskere ikke længere danskere 20170213

Posted in Nyt fra HB, Pressemeddelelse | Kommentarer slået fra

Fokus på adoption på DR

I slutningen af året 2016 blev der på DR1 sat fokus på adoption.

Adoptionstal rammer bundniveau!

Se mere i nyhedsudsendelsen HER – (ca. 18 minutter inde), hvor Michael Paaske, formand for Adoption & Samfund medvirker.

 

Adoptioner rasler ned: Børn bliver på børnehjem

Der kommer markant færre adoptivbørn til Danmark, siger adoptionsbureau.

Markant færre udenlandske børn kommer til Danmark som adoptivbørn. I 2000 kom 716 adoptivbørn til Danmark. Sidste år var antallet nede på 97, og faldet ser ud til at fortsætte i år.
-Vi er meget bekymrede, fordi det kan ende med, at adoptioner er helt væk fra landskabet, siger Michael Paaske, der er formand for Adoption & Samfund, som er en forening for adoptivfamilier, til DR Nyheder. Se mere HER.

 

Det er blevet seks gange så dyrt at adoptere

I dag koster det op til seks gange så meget at adoptere, som for ti år siden.

Forældre, der gerne vil adoptere et udenlandsk barn, skal betale langt højere gebyrer og omkostninger, end for bare ti år siden.
Dengang, i 2006, lå de samlede gebyrer på omkring 80.000 kroner for langt de fleste aftagerlande. I dag er gebyrerne steget til mellem 158.000 og 287.000, afhængig af afgiverland.
– Vi er meget bekymrede for, at de her meget store prisstigninger efterhånden fører til, at det kun er for de få og de velbjergede at adoptere. Det, synes vi, er helt forkert, siger Michael Paaske, der er formand for Adoption & Samfund, som er en forening for adoptivfamilier. Se mere HER.

 

Adoptivforældre: Gebyrerne er steget helt vildt

Det er dobbelt så dyrt, når familien Tang adopterer deres andet barn inden længe.

Heidi og Lars Tang føler sig heldige.
For fem år siden adopterede parret fra nordjyske Nykøbing Mors en dreng fra Sydkorea. Og til næste år vokser familien fra tre til fire medlemmer.
De er blevet godkendt til en ny adoption, så Emil på seks år får en lillesøster. Også hun kommer fra Sydkorea.
– Det bliver bare så dejligt. At blive far igen, og storebror og mor, siger Lars Tang på familiens vegne. Se mere HER.

 

Minister klar til at øge adoptions-støtte

Adoption skal ikke være forbeholdt en lille eksklusiv elite, siger ministeren efter at prisen for at adoptere udenlandske børn er flerdoblet på få år.

Der kan meget vel være mere økonomisk hjælp at hente for kommende adoptivforældre.
Børne- og socialministeren lægger op til at øge tilskuddet til adoption.
– Jeg vil gerne drøfte muligheden for at forhøje statstilskuddet med ordførerne for at sikre, at det stadig kan være almindelige mennesker, som adopterer, siger den konservative Mai Mercado til DR Nyheder. Se mere HER.

Posted in Nyheder, Politik | Kommentarer slået fra

Vi skal være åbne over for andres kulturer: Adoption & Samfunds Landsmøde 2016

Landsmødet 2016

Vi skal være åbne over for andres kulturer: Adoption & Samfunds Landsmøde 2016
Af Anna Bridgwater

Efter årets landsmøde i Adoption & Samfund 2016 står en ting helt klart: Det er centralt, at vi lærer af hinandens erfaringer. Overskriften til Landsmødet var ”Adoption og kulturmøde”, og der var lagt op til et døgn med masser af erfaringer og tanker om, hvordan vi håndterer det møde mellem forskellige kulturer, som adoption medfører.

Kulturel åbenhed

Første taler var Monica Pugholm Lorenzo, antropolog og mor til to piger fra Nigeria. Hun talte om omverdenens forventninger til det adopterede barns forhold til oprindelseskulturen. Hun påpegede, at hvis barnet ikke vil svare, når det bliver spurgt, hvor det kommer fra, så bliver det opfattet som udtryk for fortrængning, for alle mennesker forventes at interessere sig for sit ophav. Men vi bør huske, at kultur ikke er noget iboende i et menneske.

Det er ofte de voksne, der er optaget af oprindelseskultur, og kan have genstande fra oprindelseslandet, som skaber en kontakt til oprindelseslandets kultur. Men det bliver ofte en lidt kunstig, folkloristisk måde. En anden mulighed er at skabe kulturelle fællesskaber, fx i landegrupperne, hvor vi skaber et fællesskab centreret om den måde, man er blevet familie på. Men det er ikke et fællesskab grundet i landets oprindelige kultur.

Mere dynamiske måder at bruge oprindelseslandets kultur kunne være i modersmålsundervisning, kulturudveksling med borgere fra oprindelseslandet eller en åbenhed over for afgiverlandets værdier. Det sidste kan være vanskeligt, hvis vores værdier støder mod hinanden. Fx synes nigerianske familier, at danske børn og dermed nigeriansk-fødte danske børn mangler respekt over for voksne. Skal vi så imødekomme afgiverlandets børneopdragelse?

I disse dilemmaer er det vigtigt, at vi minder os selv om, at vi ikke må vælge en enkelt historie om kultur, men være åbne over for, at en kultur ikke er mere værd end en anden.

Projektarbejde i den adopteredes fødeland

Adoptant til to teenagebørn fra Vietnam, Ole Riis, fortalte om ”den vietnamesiske forbindelse”. Han har arbejdet med en NGO i Vietnam og kalder sit samarbejde med afgiverlandet som en form for kulturel kontakt.

Sammen med Dansk-Vietnamesisk forening har Ole Riis stiftet ShelterIndsamlingen, som indsamler midler til at støtte et specifikt børnehjem – The Warm Rose Shelter Home. Han var til dels motiveret af at være en god rollemodel for sin søn. Desuden havde Ole Riis og hans kone som par også en fornemmelse for den biologiske families savn, og de tænkte, at det var vigtigt at integrere børnenes oprindelige kultur og den oprindelige familie i den danske familie. Det betyder, at Ole udover samarbejdet med Dansk-Vietnamesisk forening har kontaktet den vietnamesiske familie, og den danske familie har flere gange besøgt den vietnamesiske familie.

Ole Riis oplever, at der er forskel på, hvordan hans to børn forholder sig – det ene barn er interesseret i sit fødeland, mens det andet barn ikke kan rumme det, men viser alligevel en subtil interesse for det vietnamesiske ved fx at interessere sig for vietnamesisk mad.

Familien har altså bevaret en kontakt til den vietnamesisk kultur og den vietnamesiske familie ved at gøre noget konkret: Indsamlingen og besøg. Initiativerne er drevet af forældrenes trang til at gøre noget for familien og for børnenes fødeland og har sikret børnene en åbenhed over for og kontakt til deres vietnamesiske baggrund.

Kultur i forandring

Også Robert Jonasen, direktør for den adoptionsformidlende organisation DIA, talte om kulturmødet. Han mindede om, at kultur hele tiden er i forandring, og at man ikke kan tale om ”kulturen i Togo”. Vores forud dannede meninger spiller ind i den måde, vi opfatter de lande, vi samarbejder med, men vi skal være åbne og tilpasse vores forestillinger til virkeligheden. Vi skal være følsomme over for de forskellige oplevelser af forskellige områder af livet. Fx oplever forskellige kulturer begrebet ”tid” på forskellige måder. Her skal vi passe på, at vi ikke skaber et asymmetrisk kulturelt forhold, hvor vi regner vores egen kultur for mere gyldig end afgiverlandets. For hvis vi er patroniserende eller overlegne i vores kulturforståelse, så kan vi ikke skabe tillid hos vores samarbejdslande. Mere ydmyghed og færre Chanel-tasker, kunne overskriften være.

Robert Jonasen opfordrede til, at A&S tager en del af støttearbejdet på sig, for uden støtte til de fattigere lande er der ingen formidling af børn. Men som formidlende organisation må DIA ikke længere udføre projektarbejde i de lande, vi adopterer fra.

Ina Dygaard fra DIA, talte om kultur i adoptionsarbejdet og om, hvordan kulturforskelle kan skabe udfordringer, fx når en adopteret søger sine rødder. Det er en proces, der tager tid, for kulturforskellene betyder, at man ofte ikke bare kan slå op i et arkiv. Det kan være frustrerende, men handler også om at møde den fremmede kultur med forståelse og åbenhed.

Kulturen i den adopteredes hjem

Psykolog Lars Rasborg, der også er ansat i Ankestyrelsen som PAS-konsulent, talte om åbenhed i adoption. Han mindede om, at åbenhed er forældrenes ansvar. Hvis forældrene ikke går i spidsen for det, kan det opfattes af barnet, som om det er et tabuemne. Adopterede børns tanker og ønsker om åbenhed er forskellige, og deres tanker og ønsker kan ændre sig i løbet af opvæksten, men det er hele tiden adoptivforældrenes ansvar at gøre det klart, at der er en åbenhed.

Lars Rasborg erkender, at det kan være svært at aflæse den adopteredes holdning til sin baggrund. Måske er et barn meget optaget af sin baggrund, fordi det forestiller sig at oprindelseslandet er et sted, hvor det ville høre hjemme, hvis det ikke føler, at det hører til fx i daginstitutionen. Men et andet barn afviser måske sin fortid for ikke at få aktiveret de smertefulde oplevelser fra fortiden. I begge tilfælde skal man skelne mellem det fremtrædende og det bagvedliggende problem. Og før man sygeliggør den adopteredes holdning, må man prøve at vurdere trivslen i hverdagen. Det væsentlige er, at barnet skal leve livet forlæns – altså være i livet og handle. Hvis barnet trives i sin hverdag, så skal man måske ikke problematisere det.

Åbenhed i adoption er vigtig, fordi en veludviklet selvidentitet indebærer, at man føler, at man er ”sig selv”, at ens forskellighed fra andre er positiv, og at man er i et fællesskab med andre. Men sparsom identitet gør det svært at finde mening i sin historie, og resultatet kan blive, at den adopterede kan danne fantasiforestillinger, fx. ”Jeg var nok forkert, siden jeg blev givet bort”. Det væsentligste er, at adoptivforældre og andre er åbne og opmærksomme på, at det handler om at skabe en mening, også selvom brikkerne ikke nødvendigvis bygger på konkret viden.

Når der er forskel mellem adoptivforældrenes ønsker og det, der vurderes som det bedste for barnets udvikling, er det centralt, at der er åbenhed over for barnets individualitet og ønsker. Der findes desværre ikke en one-size løsning på dilemmaerne.

Åbenhed fra fødelandet

Mette Juul Andersen fra Thailandsforeningen talte om at rejse tilbage til Thailand med sin syvårige søn Magnus, som er født i Thailand. Besøget foregik som en ”Native Land Visit”, hvor de thailandske socialmyndigheder inviterer adopterede fra Thailand til at besøge landet og lære kulturen at kende. Det var en stor oplevelse for hele familien at opleve barnets første kultur og møde børnehjemmet. Magnus oplevede en stor glæde ved at gense en barnepige, som kunne huske ham – mødet med et menneske fra hans fortid havde stor betydning.

De adopteredes erfaringer

Liselotte Hae-Jin Birkmose, som er født i Korea og i dag formand for IKAA, sammenslutningen af koreansk adopteredes foreninger, talte om mødet med koreansk kultur, rejsen tilbage til Korea, om mødet med den oprindelige familie og fællesskab med andre koreansk adopterede. Liselotte Hae-Jin Birkmose synes ikke, at kulturdiskussionen har fået nok plads.

Det er ingen naturlov, at adopterede er interesseret i fødelandets kultur, men etnisk identitet kan alligevel have en stor betydning. Her har Danmark en forpligtelse til at sørge for, at den kultur er tilgængelig for de adopterede. Koreaklubben blev i starten opfattet som noget kontroversielt, fordi man her i landet havde brugt kræfter på at gøre de adopterede danske, og så ville de fokusere på deres fødelande. Men Liselotte Hae-Jin Birkmose opfordrer til, at det er vigtigt, at man anerkender og identificerer sig med sin oprindelse og sit udseende. Man kan fjerne en person fra Korea, men man kan ikke fjerne Korea fra personen, som hun sagde med et citat af Jes Eriksen fra en artikel i Korea Klubbens medlemsblad Ch’ingu. Selvom man er dansk statsborger, vil man blive mødt med den holdning, at man er fremmed, fordi man ser fremmed ud.

Liselotte Hae-Jin Birkmose har gennem årene været i kontakt med mange, mange adopterede og oplever, at behov forandrer sig alt efter alder og livssituation, og desuden udvikler den koreanske kultur sig også konstant. Alligevel kan kontakt til koreansk kultur være en lettelse, der giver brikker i egen identitet. Men kulturen tiltrækker kun, hvis man i forvejen er interesseret i kultur, og her siger Liselotte Hae-Jin Birkmose, at maden er den nemmeste indgang til koreansk kultur. Derfor er Copenhagen Kimchi Festival for koreansk mad en stor succes.

Det er ikke altid et ønske om at finde den biologiske familie, der driver et ønske om at rejse tilbage til oprindelseslandet. Det kan også være at finde sin egen identitet som adopteret. Det er en måde at komme i kontakt med den del af en selv, der er koreansk. For mange fylder rejsen tilbage til Korea meget, og regeringen i Korea har etableret nogle forskellige programmer for de hjemvendte adopterede, fx Summer Schools. Det har haft stor betydning for etablering af relationer mellem adopterede, og der er opstået en art subkultur blandt de hjemvendte koreansk adopterede. I denne subkultur opstår der en hybrididentitet, hvor man både er dansker og koreaner og adopteret. Men Liselotte Hae-Jin Birkmose mindede om, at der er mange måder at opfatte identitet, også for koreansk-adopterede.

Liselotte Hae-Jin Birkmose opfordrede til, at Adoption & Samfund inddrager de adopteredes foreninger, men med respekt for, at vi har forskellige positioner. Hun understregede, at der mangler fokus på, at adopterede vokser op her med et anderledes udseende end flertallet. Det har stor betydning for den adopteredes identitet og behov for kulturelle rødder.

Globale borgere

Det sidste ord fik Niels Peter Rygaard, psykolog, tidligere modtager af Adoptionsprisen og grundlægger af Fairstart, som uddanner omsorgsgivere for børn uden forældrekontakt til bæredygtig levevis.

Han mindede om, at transnationalt adopterede er nogle af de første borgere i en egentlig globaliseret kultur – i modsætning til en national kultur. Nok kan de adopterede føle sig rodløse, men de er bestemt ikke de sidste borgere i verden, der kommer til at vokse op splittet mellem forskellige kulturer.

Læs mere om Fairstart her: http://fairstartfoundation.com/

 

Posted in Landsmøde | Kommentarer slået fra

Pressemeddelelse – Racisme er hverdag for adopterede danskere!

PRESSEMEDDELELSE

Mandag den 31. oktober 2016

Racisme er hverdag for adopterede danskere

For de mange tusinde danskere, som er kommet her til landet som adopterede fra andre lande, er racisme og fordomme desværre en del af livet.

Det problem sætter foreningen Adoption & Samfund fokus på i det nyeste nummer af magasinet Adoption & Samfund, hvor en række udenlandske adopterede fortæller, hvordan det er at leve med mørk hud i Danmark. De fortæller om at vokse op med øgenavne som ”risgnasker”, ”negerdukke” eller ”skævøje”.

Mere end 20.000 adopterede er siden 1970 kommet til Danmark fra andre lande, og for mange af dem medfører deres mørke hud eller anden måde at se anderledes ud på, ikke kun anledning til ubehagelige øgenavne. Racismen og diskrimination giver en oplevelse af ikke at høre til her i landet. Flere adopterede fortæller, at ingen hvide danskere griber ind, når de bliver chikaneret i offentlige transportmidler. Andre oplever diskrimination som en del af hverdagen, hvor de konstant mindes om, at de ser anderledes ud:

”Jeg kunne ikke få rollen som Sandy i Grease,” som Sri Lankansk-fødte Kira Pumali Pedersen siger.

De udenlandsk adopterede kan desuden, både som børn og voksne, opleve den mere spidsfindige form for racisme, der findes i nogle danskeres fasttømrede holdninger om mennesker med forskellige hudfarver er. De adopterede føler sig som danskere, men bliver konstant mindet om, at de ser anderledes ud.

Karoline Sofie Lee, som er født i Korea, fortæller om dengang, hun droppede sin drøm om at blive skuespiller:

”Jeg ønskede ikke kun at blive tilbudt roller som au pair-pigen.”

Racismen kan også give ubehagelige praktiske udfordringer. Indiskfødte Sebastian Vihang Steenberg oplever, at han kun bliver lukket ind på klubber, hvis han er sammen med hvide danske venner. Han har også oplevet at blive tilbageholdt i en lufthavn, fordi han havde en mørk hudfarve.

Ved at sætte fokus på diskrimination og racisme håber Adoption & Samfund at åbne danskernes øjne for den diskrimination og racisme, der desværre synes at være en fast del af manges hverdag. Målet er at være med til at skabe et samfund, hvor tilværelsen ikke afgøres af hudfarven. Foreningen Adoption & Samfund arbejder for, at alle adopterede og deres familier skal få de bedst mulige vilkår for deres liv her i landet. Derfor ser Adoption & Samfund det som sin opgave at belyse og formidle viden om de problemer, adopterede og deres familier oplever – herunder også racisme.

Uddrag af det seneste nummer af magasinet, der netop er udkommet, kan ses HER!

Såfremt der ønskes yderligere oplysninger kan Adoption & Samfunds formandskab kontaktes.

Med venlig hilsen

Jens Damkjær
Formand
E-mail: jens.damkjaer@adoption.dk
Tlf. 4083 4193

Michael Paaske
Næstformand
E-mail: michael.paaske@adoption.dk
Tlf. 2948 5306

Claus Bo Hansen
Næstformand
E-mail: claus.bo.hansen@adoption.dk
Tlf. 4034 2754

Pressemeddelelsen kan hentes som PDF HER.

Posted in Pressemeddelelse | Kommentarer slået fra

Pressemeddelelse: Adoption – kun for de velstillede?

PRESSEMEDDELELSE

Adoption – kun for de velstillede?

Den samlede udgift for at adoptere et barn har nu nået kr. 300.000.

Det betyder, at mange familier er nødt til at fravælge adoption som en mulighed for at skabe en familie med barn. Andre familier må opgive drømmen om, at deres første barn skal have en lillebror eller en lillesøster.

Danish International Adoption (DIA) er den eneste organisation, der formidler udenlandske adoptioner til danske familier. Den 30. september sendte DIA brev til alle adoptanter på venteliste med information om gebyrstigninger på mellem kr. 7.000 og kr. 57.000.

Den største stigning rammer de adoptanter, der blev godkendt under den tidligere organisation DanAdopt for mere end to år siden, og som fortsat står på ventelisten.

Det betyder, at de gebyrer, som er forbundet med en adoption, for en række lande har passeret 300.000 kr. Hertil kommer udgifterne til diverse dokumenter, lægeerklæringer, psykologudtalelser samt rejse og ophold, så de samlede udgifter overstiger kr. 350.000 pr. barn.

Herfra skal trækkes et pristalsreguleret og statsligt finansieret adoptionstilskud på i alt kr. 51.583. Pristalsreguleringen blev indført tilbage i 1994, og tilskuddet dækkede dengang ca. halvdelen af en families omkostninger til at blive forældre via adoption. I 1994 blev ca. 600 familier forældre på denne måde. I dag ligger tallet på under 100 familier årligt, og statens omkostninger til området er trods pristalsregulering faldet drastisk.

Hvad skyldes udviklingen i omkostningerne?
DIA oplyser, at der i dag er færre adoptioner, hvorfor de faste omkostninger, trods besparelser ved at sammenlægge de to oprindelige organisationer, skal deles ud på færre adoptanter. Ny lovgivning på området og øgede krav fra myndighederne betyder også, at DIAs omkostninger er steget uforholdsmæssigt meget.

Adoption & Samfund ser to mulige løsninger på problematikken:

  • Et øget adoptionstilskud
    Antallet af adoptioner er nu så lavt, at det samlede beløb, som staten yder i adoptionstilskud, er markant mindre end i 1994. I 2015 blev der udbetalt kr. 5 mio. mod kr. 18 mio. i 1994.
    Vi mener, at adoptionstilskuddet skal øges til minimum kr. 150.000. Det svarer til en omkostning for staten på ca. kr. 13 – 15 mio. årligt.
  • 100 % statsfinansieret adoption
    At staten dækker alle omkostninger til driften af organisationen DIA, inklusive de gebyrer, der i dag afholdes af adoptanterne.

Et øget tilskud/finansiering af adoptionsområdet er den eneste mulighed for, at adoption igen bliver en realistisk mulighed for at skabe en familie med børn. Hvis der ikke sker noget på området, vil international adoption om få år være historie i Danmark.


Adoption & Samfund

Jens Damkjær, Formand
tlf. 40 83 41 93
Michael Paaske, Næstformand
tlf. 29 48 53 06
Claus Bo Hansen, Næstformand
tlf. 40 34 27 54

13. oktober 2016

På DIA’s HJEMMESIDE KAN MAN LÆSE SVARSKRIVELSEN PÅ VORES PRESSEMEDDELELSE “OMKOSTNINGER VED INTERNATIONAL ADOPTION” – SE HER: HER

Posted in Nyheder, Pressemeddelelse | Kommentarer slået fra

Landsmøde og Landsgeneralforsamling 2016 – TILMELD DIG HER!

Offentliggjort fredag den 30. september 2016

Landsmødet 2016 afholdes i weekenden den 5. og 6. november 2016 i FESTSALEN på Dalum Landbrugsskole, Landbrugsvej 65, 5260 Odense S. Mødet starter lørdag kl. 10:00 og slutter søndag kl. 11:00, hvorefter der holdes Landsgeneralforsamling.

I år sætter vi fokus på “Adoption og Kultur”, og vi har nogle meget spændende indlæg på programmet.

Vi har forsøgt at nytænke programmet lidt i år, og derfor udgår paneldebatten, ligesom vi heller ikke har inviteret nogle folketingspolitikere til mødet. De vil i stedet blive inviteret til Adoptionsdialogens Dag, som vi – traditionen tro – planlægger at afholde i København (og dermed tættere på Christiansborg) en eftermiddag i løbet af maj måned hver år!

I stedet for paneldebatten har vi indlagt “Walk and Talk”, hvor vi alle sammen går en tur i skoven “Fruens Bøge”, der ligger meget tæt på Dalum Landbrugsskole, så det tilrådes at medbringe fornuftigt fodtøj og overtøj!

NB! Deltager du i hele Landsmødet, anbefaler vi dig at medbringe nogle bløde sko til aftenens underholdning :-)

Programmet for Landsmødet kan ses HER.

Landsmødet starter lørdag kl. 10:00 og slutter søndag kl. 11:00, hvorefter der afholdes Landsgeneralforsamling fra kl. 11:00 – 13:30, hvorefter vi slutter weekenden af med en sandwich.

TILMELDINGSFRISTEN TIL LANDSMØDET VAR DEN 24. OKTOBER 2016.

Praktiske oplysninger vedr. tilmeldingen:

  • For at deltage i Landsmødet skal du være medlem af Adoption & Samfund
  • Bindende tilmelding til Landsmødet foregår efter “først til mølle-princippet”
  • Der er et begrænset antal pladser
    • BEMÆRK, når du indtaster dine data, må du IKKE bruge autoudfyld, da du ellers vil få en fejlmelding
  • Hvis du ikke har mulighed for at deltage i hele Landsmødet,
    er du velkommen til at deltage i en del af mødet
  • Når du har udfyldt de forskellige punkter modtager du en mail med flg. overskrift:
    “Tilmelding til Landsmøde og Landsgeneralforsamling 2016 – for medlemmer: Bekræft venligst abonnementet”
  • Herefter bekræfter du din mail, hvorefter du får en mail med følgende tekst:
    Tilmelding til Landsmøde og Landsgeneralforsamling 2016 – for medlemmer: Abonner på liste
    BEMÆRK – du må ikke vælge afmeld her, da din tilmelding ellers vil blive slettet!
  • Herefter skal der indbetales et depositum på kr. 250 til kto. nr. 7971-1049522
  • HUSK dit navn eller medlemsnr. i medd. feltet
  • Først når beløbet er indgået på vores konto, er din tilmelding endelig gældende!
  • Det indbetalt depositum refunderes til deltagerne efter Landsmødet
  • Ved evt. afbud efter den 20. oktober 2016 refunderes dit depositum IKKE

Har du spørgsmål til Landsmødet er du velkommen til at kontakte Lene Borg, tlf. 40609201 eller pr. mail til Landsmoedet@adoption.dk

Landsgeneralforsamlingen

Efter Landsmødet sidste del om søndagen afholdes der Landsgeneralforsamling fra kl. 11:00 – 13:30 med dagsorden ifølge vedtægterne! Dagsordenen kan ses HER

PS! Ønsker du KUN at deltage i Landsgeneralforsamlingen, bedes du tilmelde dig via dette LINK senest den 28. oktober 2016

Har du spørgsmål vedr. Landsgeneralforsamlingen er du velkommen til at skrive til Sekretariatet på denne mail: Sekretaer@adoption.dk

Vi glæder os til at se dig.

Udvalget for Landsmødet og Landsgeneralforsamlingen 2016

Lene Borg, Sanne Vindahl Nyvang og Carl Erik Agerholm

 

Posted in Landsgeneralforsamling, Landsmøde, Nyt fra HB | Kommentarer slået fra

Landsgeneralforsamling søndag den 6. november 2016

Tirsdag den 6. september 2016, opdateret den 30. september 2016

Landsgeneralforsamling 2016

Landsgeneralforsamlingen foregår igen i år i forlængelse af Landsmødet.

Generalforsamlingen afholdes således søndag den 6. november 2016 i FESTSALEN på Dalum Landbrugsskole, Landbrugsvej 65, 5260 Odense S. fra kl. 11:15 – 13:15, hvorefter vi slutter af med en sandwich!

Dagsorden ifølge vedtægterne kan ses HER

Ønsker du at deltage i generalforsamlingen, bedes du tilmelde dig SENEST den 28. oktober 2016.

Har du spørgsmål vedr. Generalforsamlingen kan du kontakte vores Sekretariat: sekretaer@adoption.dk

Hovedbestyrelsen

Posted in Landsgeneralforsamling | Kommentarer slået fra

Landsmøde 2016 – sæt X i kalenderen allerede NU!

Tirsdag den 6. september 2016

Landsmødet 2016 med temaet “Adoption & Kulturmøde”

Landsmødet, der i år har temaet “Adoption & Kulturmøde”, afholdes i weekenden den 5. og 6. november 2016 og starter lørdag kl. 10:00 og varer til søndag kl. 11:00, hvorefter der afholdes Landsgeneralforsamling!

Mødet foregår som flere gange tidligere på Dalum Landbrugsskole, Landbrugsvej 65, 5260 Odense S.

Programmet er stadig i støbeskeen, men vil blive lagt her på siden, så snart de sidste aftaler med oplægsholderne er i hus.

Tilmelding vil skulle ske efter “først-til-mølle” princippet, så hold øje med siden her!

Landsmødeudvalget 2016

Posted in Landsmøde | Kommentarer slået fra

Vil dit barn være med i et gruppeforløb i en af Ankestyrelsens børnegrupper?

VIL DIT BARN VÆRE MED I ET GRUPPEFORLØB I EN AF ANKESTYRELSENS BØRNEGRUPPER?

Ankestyrelsen vil meget gerne etablere flere børnegrupper rundt om i landet, men de mangler flere ansøgere.

På Sjælland har man med stor succes gennemført gruppeforløb for børn i aldersgruppen 13-14 årige og pt. er der lige startet en ny børnegruppe op – og endnu en gruppe er på vej!

I Jylland starter der snart en gruppe op i Silkeborg-området for 9-10 årige.

På Fyn er der endnu ikke nok ansøgere til, at man kan etablere en gruppe!

Børnene fordeles bl.a. i grupper efter hvor de rent geografisk er bosiddende og efter alder, som fx.:
9-10 årige
11-12 årige
13-14 årige

Hvis du mener dit barn har lyst, evne og overskud til at indgå i et gruppeforløb, kan du læse mere om børnegrupper på Ankestyrelsens hjemmeside.

BEMÆRK!
For at komme i betragtning, skal der udfyldes og indsendes et skema, som du kan finde her:

Læs mere om børnegrupperne her:

Hvis du/I har spørgsmål af praktisk karakter, kan de stiles til ast@ast.dk

Posted in Ikke kategoriseret | Kommentarer slået fra

Adoptionsdialogens Dag 2016 – Viljen til åbenhed findes, men der er brug for viden!

Viljen til åbenhed findes, men der er brug for viden!
Adoptionsdialogens Dag onsdag d. 18. maj bød på masser af tankevækkende udsagn om åbenhed i adoption, men afslørede også, at der mangler viden og forskning på området.


Af Anna Bridgwater

Adoptanter, adopterede og andre interessenter samledes i Nationalmuseets festsal til en eftermiddag med oplæg og paneldebat om åbenhed i adoption. Alle parter er positive om åbenhed, men der blev rejst flere spørgsmål, som kan pege på potentielle udfordringer.

Mere åbenhed på vej
Tendensen går i retningen af, at adoptivfamilier i stigende grad bliver mere åbne om deres barns eller børns baggrund. Som formand for Adoption & Samfund, Jens Damkjær, sagde i sin åbningstale, så ændrer sprog og holdninger sig over tiden, og derfor skal den måde, vi anskuer adoption på, nødvendigvis også ændre og udvikle sig. Historisk set har adoptioner – i hvert fald i den vestlige verden – været anonyme og uden kontakt mellem den oprindelige familie og adoptivfamilien. Men i dag er alle, der har adoption tæt inde på livet, bevidste om, at manglende viden om sin baggrund kan betyde, at den adopterede mangler nøglen til sin egen identitet.

Se Jens Damkjærs velkomst her!

I sit oplæg udfordrede antropolog og adoptivmor Monica Lorenzo Pugholm denne traditionelle tankegang og opfordrede adoptanter til at stille spørgsmål om egen praksis og overveje, hvad familieskab og en attraktiv fortælling om sin egen baggrund består i. I dag, hvor familier dannes på mange forskellige måder, kan en familie ikke defineres ud fra biologiske bånd, men ud fra forbundethed. Den forbundethed og dermed familien opstår gennem tid og konkrete udvekslinger, som en fælles hverdag er fuld af.

Se Monica Lorenzo Pugholms præsentation her!

Lyt til den adopterede
To af dagens oplægsholdere, Diego Bønke og Anne Nim Pedersen, er adopterede og har hver deres erfaringer med kontakt til deres oprindelige familie. For Diego Bønke var kendskab og kontakt til sin familie i Colombia nødvendig, for at han kunne danne sig et billede af, hvem han var. Men for Anne Nim Pedersen var en henvendelse fra sin familie i Sydkorea en unødvendig forstyrrelse i livet. Hun havde ikke bedt om kontakten, og selvom hun selv endte med at rejse til Sydkorea for at besøge sin oprindelige familie, så betegner hun stadig kontakten som en forstyrrelse. Både Diego Bønke og Anne Nim Pedersen fastslår, at det er vigtigt, at adoptivfamilier lytter til de adopteredes behov, når der er tale om åbenhed i adoptionen. Og begge understregede den store oplevelse at møde nogen, der så ud, som de selv gør.

Se Diego Bønkes oplæg her!

Flemming Bøchmann Andersen, konsulent og adoptivfar, og Niels Barkholt, næstformand i Dansk Socialrådgiverforening, talte om nationale adoptioner og om, hvordan adoption kan være den bedste løsning for børn i en socialt udsat position. De slog fast, at børn har krav på at få svar på grundlæggende spørgsmål, men at det nu ikke er indskrevet i loven, at dansk adopterede børn har ret til at få viden om deres baggrund. Deres oprindelige forældre har ifølge loven lov til at opsøge barnet, mens barnet ikke har noget retskrav.

Se Flemming Bøchmann Andersen og Niels Barkholts præsentation her!

Ikke altid let med åbenhed
I den efterfølgende paneldebat slog Trine Torp fra SF fast, at enhver situation er unik, for ethvert barn er unikt, og der kan derfor ikke opstilles normer for den rigtige adoption.

Trine Bramsen fra Socialdemokratiet pointerede, at det aldrig kan blive en pligt at skabe åbenhed i adoption, fordi der ikke altid er tilgængelig viden om et barns baggrund, og mulighederne for åbenhed er forskellige.

Flere stemmer bød ind med bekymringer om åbenhed i adoption. Fra Dansk Folkeparti’s Susanne Eilersen lød en opfordring til, at man støtter de adoptivforældre, som er nervøse for, hvad åbenhed kan betyde for relationen til deres adopterede barn.  Fra salen udtrykte flere debattører, at man skal være opmærksom på, at forholdet mellem adoptivforældre og oprindelige forældre altid er ulige, og at åbenheden altid vil ske på adoptivfamiliernes præmisser.

Erfaringer mangler
Direktør for DIA, Danish International Adoption, Robert Jonasen, fremhævede nødvendigheden af forskning, for tendensen med åbenhed i adoption endnu er forholdsvis ny. Derfor skal der høstes og deles erfaringer, inden man med sikkerhed kan sige, hvordan åbenhed i og om adoption takles bedst. Hidtil stammer det meste tilgængelige forskning i åbenhed i adoptioner fra nationale adoptioner i USA og Storbritannien, og det er den forskning, som helhedsanalysen af det danske adoptionssystem tager udgangspunkt i mht. åbenhed i adoption.

René Cromefeldt-Bie, som selv er adopteret og medlem af Adoption & Samfunds hovedbestyrelse slog fast, at det er væsentligt at lytte til de adopterede og deres ønsker og erfaringer, når man indsamler viden.

Jens Damkjær tog Robert Jonasens opfordring op i sin afslutning, hvor han lovede, at Adoption & Samfund meget gerne vil være med til at samle og formidle viden om åbenhed i adoptioner, så nutidens og fremtidens adoptioner kan foregå på den bedst mulige måde.

Programmet for Adoptionsdialogens Dag den 18.5.2016 kan ses her!

 

Posted in Adoptionsdialogens dag | Kommentarer slået fra