Pressemeddelelse – Permanent rådgivning til voksne

Permanent rådgivning til voksne adopterede

Ankestyrelsen offentliggjorde 10. juni 2018 en længe ventet evaluering af pilotprojektet med PAS-rådgivning (Post Adoption Services) til voksne adopterede. I sammenfatningen skrives der, at PAS-rådgivningen i høj grad har været brugbar i forhold til at tackle de udfordringer, voksne adopterede oplever. Flere skriver i deres evaluering, at de har haft svært ved at finde lignende hjælp andre steder og at PAS-tilbuddet har givet dem mulighed for at få professionel rådgivning om den særlige livssituation det er at være adopteret.
Se hele evalueringen her: ast.dk/publikationer/evaluering-af-pas-til-voksne-adopterede

Der er brug for rådgivning til voksne adopterede, da udfordringerne med at være adopteret ikke stopper efter det fyldte 18. år. På Adoptionsdialogens dag 17. maj på Nationalmuseet var temaet ”Identitet”, og her berettede tre voksne adopterede, hvordan det er at vokse op. Det var en eftermiddag med stærke, barske og meget personlige beretninger om bl.a. en splittet identitet og sår på sjælen.

PAS-rådgivningen er en adoptionsfaglig vejledning gennemført af PAS-konsulenter, oftest med psykolog baggrund, ansat af Ankestyrelsen. Den oprindelige PAS-ordning har eksisteret længe, og en evaluering af den, udarbejdet af Rambøll i 2010, viste et tydeligt behov for PAS-rådgivning. Forældrene følte sig klædt bedre på og bedre i stand til at møde deres børn i svære situationer.

Derfor er det ingen overraskelse, at evalueringen af PAS-projektet med rådgivning til voksne adopterede, er overvejende positiv. Korea Klubben, Adoption & Samfund Ungdom og Adoption & Samfund er glade for, at man endelig aktivt inddrager voksne adopteredes erfaringer konstruktivt i udformningen af rådgivningen og håber, at denne tendens fortsætter.

På den baggrund kræver de tre parter nu, at PAS-rådgivningen til voksne adopterede bliver gjort permanent, og at man fra politisk side samtidig sikrer en stabil finansiering. Danmark har ratificeret Haagerkonventionen og skal ifølge denne tilbyde programmer, der støtter adopterede, børn såvel som voksne. De tre foreninger er af den overbevisning, at PAS-rådgivning til voksne adopterede er en god måde at påtage sig det ansvar, som Danmark endnu ikke lever op til.

Med venlig hilsen

Michael Paaske
Landsformand
Adoption & Samfund
Kontaktoplysninger: mail: michael.paaske@adoption.dk, mobil: 2948 5306

Johanna Vigholt
Formand
Adoption & Samfund Ungdom
Kontaktoplysninger: mail: adoptionsamfundungdom@gmail.com, mobil: 6139 7879

Anne Mee Kalvig
Formand
Korea Klubben Kontaktoplysninger: mail: formand@koreaklubben.dk

Pressemeddelelse- Permanent rådgivning til voksne af 26.06.2018

Posted in Post Adoption Service, Pressemeddelelse | Kommentarer slået fra

Er du psykolog eller psykiater med overskud til frivilligt arbejde

Er du psykolog eller psykiater med overskud til frivilligt arbejde? Så hjælp din forening med at hjælpe andre – vi har brug for dig og din kollega i vores rådgivning!

Vi taler de adopterede og adoptanternes sag for at sikre de bedst mulige vilkår for alle adoptivfamilier og voksne adopterede i Danmark. Vi har eksisteret i 40 år og har ca. 2600 medlemsfamilier.

Vi laver politisk arbejde, sociale arrangementer og oplæg om adoption ved forskellige fagpersoner, herunder Adoptionsdialogens Dag, udgiver magasinet Adoption & Samfund samt rådgiver bredt inden for adoptionsområdet.

I mange år har vi lagt stor vægt på, at alle kan få en snak med en uvildig og adoptionskyndig psykolog. Mange af de problemer der er med tilknytning, opvækst og familieliv får hjælp via PAS. Vi supplerer denne ordning med mere bredde, muligheden for anonymitet og hurtig hjælp. Ofte er der også tale om krisesamtaler efter afslag eller samtaler af mere afdækkende og eksistentiel karakter. Ligeledes har vi i flere år ønsket at udvide gruppen af rådgivere med en børne-ungepsykiater, der kan hjælpe familier med at finde vej i diagnosejunglen. Vi mangler nye rådgivere til at varetage disse vigtige funktioner og søger erfarne adoptionskyndige psykologer og psykiatere, der er interesseret i at påtage sig dette frivillige og ulønnede arbejde.

Kontakt radgiv@adoption.dk eller ring til rådgivningskoordinator Louise Svendsen på tlf. 2624 4064.

Posted in Rådgivning | Kommentarer slået fra

Er du jurist, socialrådgiver eller tilsvarende har din forening brug for dig

Er du jurist, socialrådgiver eller tilsvarende har din forening brug for dig! Vi mangler frivillige rådgivere, der vil hjælpe kommende adoptanter godt på vej!

Vi taler de adopterede og adoptanternes sag for at sikre de bedst mulige vilkår for alle adoptivfamilier og voksne adopterede i Danmark. Vi har eksisteret i 40 år og har ca. 2600 medlemsfamilier.

Vi laver politisk arbejde, sociale arrangementer og oplæg om adoption ved forskellige fagpersoner, herunder Adoptionsdialogens Dag, udgiver magasinet Adoption & Samfund samt rådgiver bredt inden for adoptionsområdet.

Særligt vores sagsrådgivning er vigtig, da det er her vi hjælper nye potentielle adoptanter med at finde vejen til familieforøgelse. Vi mangler nye rådgivere til at varetage dette vigtige arbejde og søger erfarne socialrådgivere / jurister, der er interesseret i at påtage sig dette frivillige og ulønnede arbejde.

Kontakt radgiv@adoption.dk eller ring til rådgivningskoordinator Louise Svendsen på tlf. 2624 4064.

Posted in Rådgivning | Kommentarer slået fra

Adoptionsdialogens Dag 2018 – en eftermiddag med stærke, barske og personlige indlæg

Hvor stammer identiteten fra?

Det var en eftermiddag med stærke, barske og personlige indlæg, da Adoption & Samfund afholdte Adoptiondialogens Dag.
Af Anna Bridgwater

Temaet var ”Identitet”, da Adoption & Samfund den 17. maj 2018 afholdte Adoptiondialogens Dag på Nationalmuseet. Formanden for foreningen, Michael Paaske, bød velkommen og indledte med at stille nogle retoriske spørgsmål: Hvad er det, der afgør, hvem et menneske er, og hvor det enkelte menneske hører til?

Emnet er væsentligt i Adoption & Samfund, fordi den adopteredes identitet har flere facetter: Adopterede kan både være en del af flertallet i Danmark og samtidig tilhøre en synlig minoritet, som omverdenen har en holdning til. Adopterede er danskere og samtidig født med en anden oprindelse. Og adopterede tilhører deres adoptivfamilier og kan på samme tid opleve sig selv som en del af deres biologiske familie. At der kan være så flydende grænser for identitet kan volde problemer for den adopterede, for det kan være svært at vide, hvor man som individ hører til.

Vi skaber vores egen identitet
Første oplægsholder var psykolog May Britt Skjold, og hun forklarede, at hendes identitet både var der som professionel, som har beskæftiget sig med adoption siden 1995, og som adopteret.

May Britt Skjolds fokus var, hvordan den enkelte oplever sit eget liv, og hun gjorde opmærksom på, at adopterede kan føle sig reducerede, når der tales om dem som en gruppe – de kan opleve, at de bliver set som del af en sammenhængende gruppe, hvor deres identitet udelukkende er at være adopteret, som om de ikke rummer andet.

May Britt Skjold talte også om oprindelsen af ordet ”identitet” – der har samme grundstamme som ordet ”identisk”, og begge ord handler om, at noget er det samme som noget andet. May Britt Skjold nævnte også, at det er forholdsvis nyt, at mennesker selv skal danne deres egen identitet. Tidligere fik vi identitet via bopæl, familie og erhverv. Nu skal vi selv vælge, hvor vi bor, hvad vi vil lave, og om vi vil have familie eller ej.

Vi mennesker sammensætter vores identitet ud af forskellige smådele og brudstykker fortalte May Britt Skjold. Hun forklarede, at en identitet beskytter os mod tab af mening. Identitet giver os en oplevelse af at være en del af en flok (eller flere flokke), for der er andre, der er ligesom os, og en flok er nødvendig for både identitet og overlevelse. Derfor hænger overlevelsestrangen sammen med identiteten.

Alle gør ting, der skal opbygge og opretholde identiteten. Nogle mennesker – fx soldater efter en krig – kan få ”sjælechok”, eller sammenbrud af identitet, hvis de får en oplevelse af, at de ikke er det menneske, de troede, de var. Derfor er det så hårdt for mennesker, hvis identiteten vakler.

May Britt Skjold forklarede, at vi mennesker oplever vores identitet på tre måder:

Først oplever vi, at vi har en identitet. Det er den identitet, der ligger i at have en krop og en personlighed og være til i verden. For det andet har vi en oplevelse af, hvem vi er. Her er historisk kontinuitet vigtig. Er der sammenhæng, eller er vores historie fragmenteret? Her er der en risiko for splittelse, hvis den enkelte ikke kan fortælle en sammenhængende historie om sig selv. Endelig hænger identiteten sammen med oplevelsen af at være en del af en gruppe. Vi har alle sammen brug for, at vores omverden tager imod os, som dem, vi er. Men adopterede kan slås med overtilpasning, hvor de slår knuder på sig selv for at blive modtaget og anerkendt af gruppen. For som May Britt Skjold siger, så har flertallet magten i et samfund, og det er voldsomt at være oppe imod den magt, hvis ens egen identitet er forbundet med at være en del af et mindretal.

Flydende identitet
Næste taler var Karoline Sofie Lee, som er skuespiller og født i Sydkorea.

Karoline Sofie Lee stillede spørgsmålet: ”Kan man vide, hvem man er, når man ikke kender sin baggrund?”
Karoline Sofie Lee spiller med i filmen The Return af sydkoreanskfødte Malene Choi. Karoline Sofie Lee forklarede, at filmen er en hybrid med en flydende grænse mellem fiktion og virkelighed, ligesom der kan være en flydende virkelighed for mange adopterede. Filmen The Return blander en fiktiv historie om Thomas og Karoline, begge født i Sydkorea, som rejser til Seoul på jagt efter deres rødder.

Rejsen er den fiktive Thomas og den fiktive Karolines forsøg på at forstå deres egen baggrund, for som Karolien Sofie Lee sagde, så er der en menneskelig trang til at putte ting ned i kasser og kategorisere for at kunne forstå og konstruere en identitet. Og hun fortalte, at filmens krav til hende som skuespiller udfordrede hendes opfattelse af, hvem hun var, når hun fx skulle presse en socialrådgiver langt hårdere, end hun ville have gjort af egen drift.

Karoline Sofie Lee understregede, at vi skal kunne turde lytte til os selv, når vi konstruerer vores identitet. Hun mente, at mennesker skal stole på sig selv, for vi kan finde ind til os selv, når vi lytter til os selv. Og på den måde kan vi styrke os selv, når vi danner identitet.

Krænkelser blev en del af identiteten
Patricia Jiménez Nedergaard talte om at kunne fortælle sin egen livshistorie og om sin identitet som krænket adopteret barn, som levede med en evig angst for at fortælle sin historie af angst for, at hun ville blive givet væk igen. Det betød, at hun gennem hele barndommen blev udsat for grov mobning og vold, som ingen greb ind overfor.

Patricia Jiménez Nedergaard har haft svært ved at mærke, hvor hun hørte til og har aldrig oplevet, at hun havde et tilhørsforhold noget sted. Som voksen lagde hun den hårde barndom bag sig og hun tog identiteten som den velfungerende adopterede på sig, men så slet ikke de problematiske aspekter. En rejse tilbage til fødelandet Colombia viste hende, at hendes identitet var mere dansk, end hun troede. Fx at hun kan lide at være alene i højere grad, end de fleste colombianere, hun mødte. Alt i alt mener Patricia Jiménez Nedergaard, at rejsen tilbage til Colombia og det at kende sin egen historie var en forudsætning for, at hun kunne finde hjem til sig selv. I dag er hun blevet venligere ved sig selv og er holdt op med at kræve så meget af sig selv, og hun anerkender, at det er en sorg, at hun blev bortadopteret.

I dag oplever hun, at hendes identitet er først og fremmest at være menneske og kvinde, og dernæst at være adopteret, og at det er hendes eget ansvar at arbejde med sorgen over at være adopteret. Og gennem psykoterapi har hun opdaget, at hun må selv give sig den omsorg, hun ikke fik som barn.

Krise og splittelse
Fjerde taler var Cecilie Hedegaard på 24 år. Hun er født i Sydkorea og har oplevet en stor identitetskrise. Hun har følt, at splittelse har været hendes følgesvend hele livet.

Som 18-årig begyndte hun at overveje sin adoption, og hun hadede at blive mødt med andre invaderende spørgsmål og holdninger. Hun følte sig sat i en situation, hvor der manglede sammenhæng mellem hendes udseende og hendes sociale jeg.

Hun rejste tilbage til Sydkorea, men efter rejsen følte hun sig fortabt. Alle i hendes omgangskreds havde travlt med at fortælle hende, at hun skulle forholde sig til rejsen, men Cecelie vidste det ikke selv. Alt ved Sydkorea var fremmed for hende, men hun lignede ikke en dansker. Da hendes elskede mormor døde, følte Cecelie ikke, at hun havde en platform i livet.

Cecilie gik meget i byen, og efter sin anden rejse til Sydkorea, oplevede hun, at hele hendes identitet var krakeleret. Hun trådte vande i depression og endte med at tage en overdosis piller. Hun fortrød, og selvmordsforsøget endte med en udpumpning og en indlæggelse.

Gennem AA og terapi fik Cecelie det bedre, men hun fortæller, at det, der hjælper hende mest, er at tale om sine oplevelser og få orden på tankerne. Og hun fortalte, at mødet med sin biologiske familie til dels har fordrevet den ensomhed, hun oplevede under hele barndommen.

Behov for fællesskab og støtte
Unge fra ASU, Adoption & Samfund Ungdom, sluttede eftermiddagen af med at reklamere for det fællesskab, ASU tilbyder unge. Under sloganet ”Med forståelse for forskellighed” skaber ASU et rum, hvor alle adoptionsrelaterede emner er relevante, og hvor alle kan være med, så længe de er unge og adopterede.

I sin afrunding nævnte A&S’s formand, Michael Paaske, at de barske beretninger fra de adopterede slår fast, at der er brug for PAS – Post Adoption Services – til voksne adopterede. Oplæggene har vist, at det at vokse op som adopteret kan skabe udfordringer for den enkelte, når de skal samle byggeklodser til deres identitet.

Posted in Adoptionsdialogens dag | Kommentarer slået fra

Adoptionsdialogens Dag torsdag den 17. maj 2018

Adoptionsdialogens Dag afholdes torsdag den 17. maj 2018 fra kl 14.30 – 17.30 i Festsalen på Nationalmuseet, Prinsens Palæ, Hovedindgangen, Ny Vestergade 10, 1471 København K.
Moderator: integrationsrådgiver, debattør og foredragsholder Uzma Ahmed

Årets tema er Identitet

Vi vil igennem dagen høre om både den personlige identitet – ”hvem er jeg” – samt den sociale identitet – ”hvordan vil jeg gerne have andre ser mig, og hvilken rolle indtager jeg i gruppen”.

Med årets tema ønsker Adoption & Samfund og Adoption & Samfund Ungdom at sætte fokus på identitet i forhold til adoption. Som adopteret har man forskellige identiteter i forskellige kontekster. Man er en del af majoriteten, en del af en minoritet, en del af en oprindelig familie og en del af en adoptivfamilie. At håndtere disse forskellige identiteter kan være svært for den adopterede, og det kan være svært for den adopteredes omverden at forstå. Dette resulterer ofte i, at den adopterede føler sig misforstået og bliver afkrævet, men ikke er i stand til at formulere konkrete årsager.

Adoption & Samfund og Adoption & Samfund Ungdom ønsker med dette tema at bidrage til en større forståelse for, hvad det vil sige at vokse op som adopteret med en anden baggrund i det danske samfund, så vi på bedste vis kan understøtte og skabe rammer af respekt for den adopterede og deres familier.

PROGRAM

• Kl. 14.30 Velkomst og præsentation v/Michael Paaske, formand for Adoption & Samfund

• Kl. 15:00 Psykolog May Britt Skjold, der vil fortælle lidt grundlæggende om hvad identitet er? En livslang proces af tilblivelse og afvikling. Nogle gange i kontrol andre gange ude af kontrol. Om at føle sig magtesløs i den andens blik. Den stærke, den skjulte og den splittede identitet. At blive set ned på, hen til eller op til. Identitet som adopteret? Identitet som frirum eller begrænsning?

• Kl. 15:30 Skuespiller Karoline Sofie Lee, der er den kvindelige hovedrolleindehaver i Malene Chois film ’The Return’. Om sit oplæg siger Karoline: ”Jeg var først og fremmest skuespiller i filmen ‘The Return’ af Malene Choi, som handler om to koreansk adopterede danskere, der tager tilbage til Sydkorea for at finde svar på spørgsmål om identitet, tilhørsforhold og familie. Men i hovedrollen som Karoline, brugte jeg mig selv, mine personlige erfaringer og de reelle følelser, der opstod undervejs for at ramme filmens form som en hybrid mellem dokumentar og fiktion. Det var en utroligt krævende rolle og proces, og jeg kunne ikke undgå også at forholde mig til min egen personlige historie og følelser ved at være tilbage i Korea og igen gennemleve mødet med Holt, andre adopterede, koreanere og den koreanske kultur, som stadig føles så fremmed og lader mig føle mig som en fremmed i det land, jeg er født.”

• Kl. 16:00 PAUSE

• Kl. 16:10 Forfatter Patricia Jiménez Nedergaard, der har skrevet bogen ’Et lille lys i mørket’ udgivet af forlaget Saxo. ’Et lille lys i mørket’ handler om den adopterede Lotus og hendes gensyn med fortiden. Det er en bog om kærlighed, adoption, identitet og en barsk barndom. Det er en bog om rejsen hjem.

Om sit oplæg fortæller hun: ”Mit oplæg omhandler identitet og rejsen mod sig selv og hjem. Følelsen af ”hjem” er dybt forankret i os alle sammen. Vi vil alle høre til et sted. Men som adopterede har vi fået nogle andre forudsætninger her i livet, og den plads, det hjem, kan være svær at finde. Og ikke mindst gå hen og blive en længere rejse.”

• Kl. 16:40 Cecilie Hedegaard er adopteret fra Sydkorea. Hun kom til Danmark som baby og har ingen erindringer om sin tid i Korea. Som 19-årig blev hun genforenet med sin biologiske familie og har siden holdt kontakten med dem. Hun har tidligere holdt et oplæg for Korea Klubben om identitetskrise. Oplægget handler om den emotionelle rejse, hun har været på som adopteret. Første fase værende at skulle acceptere sin identitet som adopteret, afgøre hvorvidt hun havde lyst til at opsøge rødder, opsøge og etablere en relation til min biologiske familie og til sidst at vedligeholde den nye relation. I sit oplæg fortæller hun om den splittelse, der har været hendes følgesvend hele livet. Splittelsen mellem Danmark og Korea. Ensomheden i aldrig at føle sig helt hjemme. Frustrationen over at føle, man har fået frataget sit sprog, sin kultur, sine søskende. Disse følelser har sendt hende ad veje, der indebærer aldeles selvdestruktiv adfærd og til sidst, ved hjælp af terapi, fandt hun vejen, hvor hun har fundet en god balance. Grundet terapi kan hun rumme de problemstillinger og følelser, der følger med det at være adopteret.

• Kl. 17:10 Adoption & Samfund Ungdom fortæller om deres arbejde

• Kl. 17:20 Afrunding af dagen v/landsformand Michael Paaske, Adoption & Samfund

Pga. mange vigtige møder/debatter på Borgen den 17. maj er paneldebatten AFLYST!

Vi venter stadig på rapporten med evalueringen af PAS til voksne, men vi håber, at vi har nyt at fortælle på Adoptionsdialogens Dag.

Praktiske oplysninger

Aldersgruppe:
Vi anbefaler, at deltagerne er over 15 år.

Tilmelding:
Der er ikke flere ledige pladser!

Kontakt:
Evt. spørgsmål kan sendes til Hoering@adoption.dk

Arrangør:
Adoption & Samfund og Adoption & Samfund Ungdom

 

 

Posted in Adoptionsdialogens dag | Kommentarer slået fra

PREP-kursus – ledige pladser 1. halvdel af 2018

Som tidligere oplyst her på hjemmesiden har Adoption & Samfund modtaget kr. 50.000 fra Brødrene Hartmanns Fond.

Disse midler vil blive brugt til støtte til forældre, som ønsker hjælp til at sætte fokus på parforholdet. På PREP kurset arbejdes der med konkrete redskaber til tryg kommunikation og problemløsning for at styrke trivslen i adoptivfamilier.

I kan læse mere om PREP på www.vejenvidere.dk.

Adoption og Samfund støtter medlemmer med kr. 2000 pr. par ud af en samlet deltagerpris pr. par på kr. 4000.

Vi har indgået et samarbejde med Kristine Nielsen og Martin Spanner Neubauer, som begge er adoptionskonsulenter, om afholdelse af kurserne.

Det første kursus blev afholdt i Jylland i starten af februar måned, og som en af deltagerne sagde,“så var det godt kursus, der er relevant for alle parforhold”.

Der er ledige pladser:

  • Fredag den 13 april og lørdag 14. april kl 9.30-16.30 i København. Deadline er den 15.marts 2018 
  • Fredag den 15. juni og lørdag den 16. juni kl 9-16 i Jylland. Deadline er den 1.maj 2018.

Interesserede medlemmer af Adoption og Samfund kan tilmelde sig på spannerneubauer@hotmail.com.

Posted in PREP-kursus | Kommentarer slået fra

Støtte til søgning efter søskende

“Adoption & Samfund er af af den opfattelse, at adopterede og deres familier skal have mulighed for at få den bedst mulige, professionelle støtte fra det danske adoptionssystem, når behovet for at finde eventuelle søskende opstår.

Denne opgave falder som udgangspunkt naturligt i DIA’s regi, og hvis DIA ikke kan finde ressourcer til at løfte den, bør det sikres, at en anden myndighed gør det. Et andet muligt værktøj for adopterede, der søger søskende, kan være oprettelse af et DNA register.

Det danske adoptionssystem bør også – om nødvendigt – kontakte relevante myndigheder eller institutioner i oprindelseslandet, men dog kan man i nogle tilfælde kan være nødt til at acceptere, at sporet ender blindt, og man ikke kan finde et endegyldigt svar på spørgsmålet om der findes søskende.”

 

Posted in Adopterede, Nyt fra HB | Kommentarer slået fra

Glædelig Jul

IMG_2610

Julen 2017

Adoption & Samfund ønsker alle vores medlemsfamilier, samarbejdspartnere og andre, der er interesseret i vores arbejde en rigtig Glædelig Jul samt et Godt Nytår med tak for året, der snart er gået.

På Hovedbestyrelsens vegne

Michael Paaske
Landsformand

Posted in Ikke kategoriseret | Kommentarer slået fra

Hårdere straf for handel med børn

Et dansk par har erkendt at have købt et barn i Polen uden om en formidlende organisation. Sagen viser desværre, at der er huller i dansk, og formentlig også i international, lovgivning.

Adoption & Samfund tager afstand fra den kriminelle gerning, parret har begået, ved at få myndighederne i Holland til at udstede en fødselsattest og at få udstedt et personnummer til barnet i Danmark. Vi tager særligt afstand fra den – synes vi helt oplagte – kriminelle handling, de har begået, ved at købe et spædbarn i Polen af en ung kvinde for 750€ (kr.5.600).

Manglende lovgivning på området
Men hvor er hjemlen til at dømme parret for at købe et barn?

Politiet har tiltalt parret for overtrædelse af Adoptionslovens bestemmelse om formidling af surrogatmoderskab, jf. § 33, stk. 2, i Adoptionsloven. Parret er blevet frikendt på dette punkt, og de er alene idømt en straf for afgivelse af urigtige oplysninger. Vi mener, at der bør indføres en lovgivning, der i højere grad beskytter børnene og tager det ansvar, som vi, også gennem vigtige internationale konventioner, er forpligtet til. Køber man et barn, så er der tale om en kriminel handel – også selvom aftalen (måske) er indgået frivilligt. Kan man ikke idømme en klar straf i Danmark i en sag som denne, så er der et hul i den danske lovgivning.

”Det er på baggrund af det oplyste i sagen sandsynligt, at der er et hul i lovgivningen. Parret har købt et barn, men de er alene idømt en betinget straf og samfundstjeneste, og dommen bliver ikke anket af anklagemyndigheden. Lovgivningen skal derfor ses efter i sømmene. Der skal være en klar hjemmel til at straffe, hvis man ved at omgå det internationale adoptionssystem køber børn, da der ellers åbnes for en ladeport af internetbaserede lister, hvor man kan handle med børn”, udtaler formand Michael Paaske. ”Vi hilser derfor også Børne- og socialminister Mai Mercados ønske om en granskning af de nuværende regler velkommen.”

Barnets tarv er det vigtigste
Reglerne for de kommende adoptanters godkendelse skal ikke ændres. Vi har nogle tydelige godkendelsesbetingelser, som altid vægter barnets tarv højest. Gennem processernes fase 1-3 sikres, at de kommende adoptivforældre er velforberedte. Fase 4 i processen, som vi har kæmpet for at få indført, kræver rådgivning hos en PAS-konsulent, der specifikt klæder forældrene på til deres kommende rolle som forældre til et adoptivbarn, umiddelbart før og efter adoptionen.

Vores ønske om støtte og vejledning til adoptivfamilier, adoptivbørn, unge og voksne adopterede, har været stort i mange år, og erfaringerne viser med al tydelighed, at alle er bedst tjent med forældre, der er godkendte, velforberedte og har haft mulighed for at få kvalificeret råd, hjælp og vejledning igennem PAS-ordningen og dens velkvalificerede konsulenter.

For yderligere kommentarer kan Adoption & Samfunds formandskab kontaktes.

På vegne af Adoption & Samfunds Hovedbestyrelse

Michael Paaske
Landsformand

Kontaktoplysninger:
Formand Michael Paaske, e-mail: michael.paaske@adoption.dk, tlf. 2948 5306
1. næstformand Sanne Vindahl Nyvang, e-mail: sanne.vindahl.nyvang@adoption.dk, tlf. 2780 5483
2. næstformand Ina D. Dygaard, e-mail: ina.dygaard@adoption.dk, tlf. 2077 0670

Se hele udtalelsen her.

Posted in Formandskabet, Nyheder, Politik | Kommentarer slået fra

Hovedbestyrelsen 2017 – 2018

På Landsgeneralforsamlingen den 4. november 2017 sagde vi farvel til Claus Bo Hansen, René Vilstrup-Bie og de 4 suppleanter.

Tak for jeres indsats for foreningen.

Nyvalgt til Hovedbestyrelsen blev Ina D. Dygaard og Janet Majlund.

Bestyrelsen for 2017-2018, der konstituerede sig i søndags den 5. november 2017 ser således ud:

HB = Hovedbestyrelsen

LF= Lokalforening

Michael Paaske, 54 år – Formand
Michael er gift og er far til 2 piger på 18 og 20 år, der er adopteret fra Kina.
Han er uddannet cand. jur., og arbejder som HR-manager.
Michael har været medlem af HB siden 1999, formand i perioden 2001-2011, og igen fra 2016, næstformand 2014-2016. Siden 2007 har han været medlem af bestyrelsen i Nordic Adoption Council, og har også for år tilbage været formand for LF Fyn og næstformand i Kinaforeningen.
Er medlem af Forretningsudvalget.

Sanne Vindahl Nyvang, 40 år – 1. næstformand
Gift med Morten, mor til Anna Vy på 9 år født i Vietnam. Sanne er i øjeblikket på barsel med lillesøster Rosa Linh, også fra Vietnam. Bor i Holte.
Sanne er uddannet eksportingeniør og arbejder som salgsingeniør hos Klinger Danmark.
Er medlem af Forretningsudvalget.

Ina Dulanjani Dygaard, 26 år  – 2. næstformand
Ina er adopteret fra Sri Lanka.
Hun er uddannet i international virksomhedskommunikation og tysk som erhvervssprog, og arbejder til daglig i møbelbranchen.
Tidligere var Ina formand for Adoption & Samfund – Ungdom (ASU), og senest har hun været ansat som Post Adoption Coordinator hos DIA.
Er medlem af Forretningsudvalget

Lene Borg 
Lene gift med Preben, og er mor til 2 piger på 25 og 33 år, begge født i Sydkorea og mormor til 2 børn på 1 og 10 år.
Hun er uddannet sekretær og merkonom i organisation, og arbejder som sekretær/webmaster hos rådgivningsfirmaet Aktivfinans.
Siden 2005 har Lene været formand for LF Midt-og Vestsjælland, og hun har siddet i HB siden 2008.
Er medlem af Forretningsudvalget.

Tina Maria Petersen, 45 år
Tina er gift med Dennis og mor til to piger på henholdsvis 8 og 4 år, begge født i Kina. Er bosiddende i Stensballe i Horsens.
Hun er uddannet lærer og har arbejdet indenfor ledelse de seneste 8 år og er i dette år blevet leder af et Botilbud for unge med Autisme.
Tina er med i bestyrelsen i LF Østjylland og har været medlem af HB siden 2015.
Er medlem af Forretningsudvalget.

Marianne Østergaard
Marianne er eneadoptant og er mor til en voksen søn fra Nepal.
Hun er uddannet journalist og cand.mag.
Er medlem af Forretningsudvalget

Sine Knorr, 36 år
Sine er gift med Christian og bosat i Silkeborg.
Hun er uddannet læge.
Er godkendt til adoption i 2015 og står på venteliste til barn fra Madagaskar.

Lilian Vigtoft-Jessen
Lilian er gift med Henrik og har to børn, som er adopteret fra Indien.
Hun sidder i bestyrelsen i LF Sydvestjylland siden 2006, hvor hun varetager kassererposten.
Lilian har været medlem af HB siden 2011.

Torben Ammitzbøll, 53 år
Torben er gift med Sidse og har 2 børn, Benjamin på 27 år og Karla på 12 år, og hun er fra Kina. Er bosat i Viborg.
Han er dekoratør, arbejdet med undervisning af medieelever, været TV-producer og ansat i et kunstgalleri.
Pt. designer og fremstiller han eksklusiv emballage og æsker på Bruunshåb gamle papfabrik.
Torben har siden 2013 været med i bestyrelsen i LF Gudenåen, hvor han nu er næstformand, og siden 2015 har han været med i HB.

Christina Netrika Olsen, 24 år
Chirstina er adopteret fra Indien. Bor i Silkeborg.
Hun går i skole, og er under uddannelse til social- og sundhedsassistent.
Siden 2010 har Christina været en del af Adoption & Samfund – Ungdom (ASU). De seneste 4 år som bestyrelsesmedlem, og siden 2016 har hun været medlem af HB.

Janet Majlund
Janet er mor til 3 børn på 28, 21 og 9 år. De de 2 yngste er adopteret fra Colombia og Sydafrika.
Janet er uddannet skolelærer, specialpædagogisk konsulent og er ansat som faglig leder og teamleder på Roskilde PPR.
Hun har været aktiv i LF København siden 2009.
Siden 2010 har hun desuden været sagsrådgiver og forældrerådgiver på skoleområdet.

Hvis du vil kontakte et af Hovedbestyrelsens medlemmer kan du finde kontaktoplysninger her.

Posted in Nyheder | Kommentarer slået fra