Vi søger nye frivillige rådgivere, der vil hjælpe kommende adoptivfamilier godt på vej!

Vi søger nye frivillige rådgivere, der vil hjælpe kommende adoptivfamilier godt på vej!

Vi taler de adopterede og adoptanternes sag for at sikre de bedst mulige vilkår for alle adoptivfamilier og voksne adopterede i Danmark. Vi har eksisteret i 40 år og har ca. 2600 medlemsfamilier.

Vi laver politisk arbejde, sociale arrangementer og oplæg om adoption ved forskellige fagpersoner, herunder Adoptionsdialogens Dag, udgiver magasinet Adoption & Samfund samt rådgiver bredt inden for adoptionsområdet.

Særligt vores sagsrådgivning er vigtig, da det er her vi hjælper nye potentielle adoptanter med at finde vejen til familieforøgelse. Vi mangler nye rådgivere til at varetage dette vigtige arbejde og søger erfarne socialrådgivere / jurister, der er interesseret i at påtage sig dette frivillige og ulønnede arbejde.

Kontakt raadgiv@adoption.dk eller ring til rådgivningskoordinator Louise Svendsen på tlf. 2624 4064.

Posted in Nyheder | Kommentarer slået fra

Rettelse til nyhedsbrevet af 27. juni 2017

Rettelse til nyhedsbrev nr. 3 – juni 2017

Ved en beklagelig fejl har vi skrevet lidt forkerte oplysninger i det nyhedsbrev, der blev udsendt til Adoption & Samfunds medlemmer. Fejlen var i fakta om DIAs ventelister. De rigtige oplysninger er nedenunder:

I følgende lande kan familiernes sager sendes direkte ud, når de er klargjort:

Filippinerne – ansøgere, der har den nye godkendelse.

Sydkorea – ansøgere, der har den nye godkendelse.

Thailand – ansøgere, der har den nye godkendelse.

Indien – ansøgere, der har den nye godkendelse

Burkina Faso – der er plads på ventelisten til nye familier med den nye godkendelse.

Colombia – ansøgere, der er godkendt til ældre børn og børn med særlige behov.

Taiwan – der er en venteliste, men der er plads til flere familier, der er godkendt til børn mellem tre og fem år.

Vi beklager fejlen.

Hovedbestyrelsen

PS! Har du IKKE modtaget vores nyhedsbrev, kan det være fordi vi ikke har fået din mailadresse.

Du kan tjekke om vi har din mailadresse via vores medlemsdatabase 

BEMÆRK – hvis ikke vi har din mail, kan du skrive til vores medlemsadministration via denne mail: medlemsadm@adoption.dk med nedenstående oplysninger:

Medlemsnavn/e
Vejnavn og nr.
Postnr. og by
Mobilnr.
E-mail

Posted in Nyhedsbrev | Kommentarer slået fra

Oplev – eller genoplev – Adoptionsdialogens dag 2017

 

 Oplev – eller genoplev – Adoptionsdialogens dag

På Adoptionsdialogens dag den 10. maj 2017 var temaet racisme og adoption. Hvordan definerer man racisme og diskrimination, og hvilke former kan den antage? Hvad er racisme i sammenhæng med adoption? Hvordan oplever internationalt adopterede racisme i hverdagen? Og hvad kan vi som adoptivfamilier, politikere og samfund gøre for at mindske racismen – også den utilsigtede racisme – over for adopterede børn og voksne?
Det var nogle af de spørgsmål dagens oplæg og debat tog fat i.

Velkomst ved formand Michael Paaske, Adoption & Samfund – se video

Mira Skadegård, Aalborg Universitet
”Det var ikke det jeg mente! – Hvordan undgår vi diskrimination i hverdagen?”- se video

Jes Eriksen, Koreaklubben
”Perspektiverer racisme ud fra overordnede temaer som mange adopterede oplever dem” – se video 

René P. B. Bjerregaard
”Mikroaggressioner – den sværeste form for racisme at forholde sig til” – se video

Rikke Fuglsang Olsen og Sofie Henze-Pedersen, SFI
SFI-undersøgelsen med temaet: ”At vokse op som adopteret i Danmark” – se video

Paneldebat med et panel bestående af følgende:

  • Mira Skadegård, Aalborg Universitet
  • Jes Eriksen, Koreaklubben
  • René P. B. Bjerregaard
  • Christina Netrika Olsen, fmd. for Adoption & Samfund – Ungdom
  • Trine Torp, Socialistisk Folkeparti
  • Troels Ravn, Socialdemokratiet
  • Susanne Eilersen, Dansk Folkeparti

Se video af Paneldebatten

De forskellige PowerPoints kan ses nedenfor:

Michael Paaske – Adoptionsdialogens Dag 2017

Mira Skadegård – Adoptionsdialogens Dag 2017

Jes Eriksen – Adoptionsdialogens Dag 2017

SFI – Adoptionsdialogens Dag 2017

Posted in Adoptionsdialogens dag | Kommentarer slået fra

Pressemeddelelse – RACISME & ADOPTION: Diskrimination – også i den bedste mening!

Vi har i dag den 4. maj 2017 udsendte nedenstående pressemeddelelse:

P R E S S E M E D D E L E L S E            

RACISME & ADOPTION: Diskrimination – også i den bedste mening!

På Adoptionsdialogens Dag den 10. maj kl. 14.30-17.30 på Nationalmuseet sætter Adoption & Samfund fokus på den racisme og diskrimination, der møder transracialt adopterede og multietniske adoptivfamilier i form af fordomme, stereotyper og mikroaggressioner.

Racisme i forskellige grader og på forskellige niveauer er et område, som Adoption & Samfund føler et stærkt behov for at belyse. Vi mener, at det er den eneste måde at skabe en øget sameksistens på, da især voksne transracialt adopterede kan bidrage med væsentlige erfaringer om emnet. Målet er at nuancere og skabe forståelse for, hvad det vil sige at vokse op som adopteret med ikke-vestlig baggrund i det danske samfund.

Gennem en række perspektiverende og personlige oplæg samt paneldiskussion med politikere, fagfolk og oplægsholdere forventer vi, at Adoptionsdialogens Dag vil sætte gang i en debat om, hvordan vi bliver bedre til at anerkende, italesætte og tackle racisme og diskrimination. Det gælder ikke mindst, når der er tale om den mindre åbenlyse og mindre bevidste racisme, som bl.a. opleves gennem diskriminerende udsagn, uanset om de er fremsagt i den bedste mening.

Racisme i relation til adoption rejser også spørgsmål omkring betydning og tilknytning til oprindelsesland, og hvordan man skaber en mere rummelig forståelse af danskhed. Dette spørgsmål er blevet debatteret en del i den seneste tid i de danske medier, ikke mindst efter den nylige vedtagelse i Folketinget (V38) om, at man ikke er dansker, hvis man er efterkommer eller indvandrer fra et ikke-vestligt land.

”Den skærpede tone i den offentlige udlændingedebat gør det mere aktuelt end nogensinde at adressere racisme og diskrimination i vort samfund og lytte til erfaringerne såvel fra de voksne adopterede som fra eksperter,” udtaler Michael Paaske, formand for Adoption & Samfund.

Oplægsholdere:

Mira Skadegaard Thorsen (Aalborg Universitet); Jes Eriksen (Korea Klubben); René P.B. Bjerregaard; Rikke Fuglsang Olsen og Sofie Henze-Pedersen (SFI)

I paneldebatten deltager bl.a. formand for Social-, Indenrigs- og Børneudvalget Troels Ravn, S, familieordfører Trine Torp, SF, samt kommunalordfører Susanne Eilersen, DF.

Moderator: Uzma Ahmed, Konsulent i Sameksistens

En fortsat dialog …

I forlængelse af Adoptionsdialogens Dag vil Adoption & Samfund og Korea Klubben invitere relevante parter til et samarbejde omkring udgivelsen af en bog, der i et let tilgængeligt format kan hjælpe adoptivforældre såvel som voksne adopterede til at tale om racisme med deres børn. Publikationen vil også være henvendt til fagfolk, der beskæftiger sig med adoption, samt andre med interesse for emnet.

Adoptionsdialogens Dag 2017 er tilrettelagt i samarbejde med Korea Klubben, foreningen for koreanske adopterede i Danmark.

Tid og sted: Onsdag d. 10. maj 2017 kl. 14.30 – 17.30 i Festsalen på Nationalmuseet
Prinsens Palæ, Hovedindgangen, Ny Vestergade 10, 1471 København K
Journalister er velkomne og bedes henvende sig til medarbejderen ved indgangen til arrangementet.

Kontaktinformation:
Formand Michael Paaske, Adoption & Samfund, tlf. 2948 5306 eller mail: michael.paaske@adoption.dk
Mødekoordinator Lene Borg, Adoption & Samfund, tlf. 4060 9201 eller mail: lene.borg@adoption.dk

Pressemeddelelsen kan også ses her.

Posted in Ikke kategoriseret | Kommentarer slået fra

Adoptionsdialogens Dag onsdag den 10. maj 2017 på Nationalmuseet i Kbh.

27. marts 2017

Kom til Adoptionsdialogens Dag
onsdag den 10. maj 2017 fra kl. 14:30-17:30
i Festsalen på Nationalmuseet,
Prinsens Palæ, Hovedindgangen, Ny Vestergade.  10, 1471 København K

Temaet for Adoptionsdialogens Dag er ”Racisme og adoption – diskrimination også i den bedste mening”

Moderator: Uzma Ahmed

Med årets tema ønsker Adoption & Samfund at sætte fokus på den racisme, som møder transracialt adopterede og multietniske adoptivfamilier i form af fordomme, stereotyper og mikroaggressioner. I modsætning til den direkte, bevidste racisme kan det være svært at italesætte eller tackle diskriminerende udsagn, der ofte bliver fremsat i den bedste mening men ikke desto mindre er med til at ekskludere den adopterede fra den hvide danske majoritet.

Racisme i forskellige grader og på forskellige niveauer er et område, som Adoption & Samfund føler et stigende behov for at belyse, da voksne transracialt adopterede i dag kan bidrage med vigtige erfaringer om emnet. Det er med til at nuancere og skabe større forståelse for, hvad det vil sige at vokse op som adopteret med ikke-vestlig baggrund i det danske samfund. Således kan vi på bedste vis understøtte og skabe rammer af respekt for den adopterede og deres familier.

Racisme i relation til adoption rejser også spørgsmål omkring betydning af oprindelsesland, – kultur og – sprog, og hvordan man skaber en større rummelighed for danskhed. Dette spørgsmål er blevet debatteret en del i den seneste tid i de danske medier ikke mindst efter den seneste vedtagelse i Folketinget V38, om at man ikke er dansker, hvis man er efterkommer eller indvandrer fra et ikke-vestligt land.

PROGRAM
Kl. 14.30   Velkomst og præsentation v/Michael Paaske, formand for Adoption & Samfund

Herefter er der oplæg ved:

  • Mira Skadegaard Thorsen, Aalborg Universitet
    Det var ikke det jeg mente! – Hvordan undgår vi diskrimination i hverdagen?”
  • Jes Eriksen, Koreaklubben
    Perspektiverer racisme ud fra overordnede temaer som mange adopterede oplever dem”
  •  René P. B. Bjerregaard
    Mikroaggressioner – den sværeste form for racisme at forholde sig til”
  •  Rikke Fuglsang Olsen og Sofie Henze-Pedersen, SFI
    SFI-undersøgelsen med temaet: ”At vokse op som adopteret i Danmark”

Kl. 16.30   Paneldebat med et panel bestående af følgende:

Mira Skadegaard Thorsen, Aalborg Universitet
Jes Eriksen, Koreaklubben
René P. B. Bjerregaard
Christina Netrika Olsen, fmd. for Adoption & Samfund – Ungdom
Trine Torp, Socialistisk Folkeparti
Troels Ravn, Socialdemokratiet
Susanne Eilersen, Dansk Folkeparti

Kl. 17.30   Afslutning og tak for i dag v/Michael Paaske, formand for Adoption & Samfund

DER ER LUKKET FOR BILLETSALGET.

Evt. spørgsmål omkring Adoptionsdialogens Dag kan sendes til hoering@adoption.dk

Praktiske oplysninger:

Der vil blive optaget film under arrangementet.

Arrangementet er ikke beregnet for børn.

Udvalget for Adoptionsdialogens Dag

Posted in Adoptionsdialogens dag | Kommentarer slået fra

Pressemeddelelse: Adopterede danskere ikke længere danskere

Adopterede regnes ikke længere for danskere

Efter regeringens nye definition af danskhed om, hvad det vil sige at være dansk, kan internationalt adopterede danskere ikke længere kalde sig danske.

Fælles udtalelse fra danske internationalt adopterede i anledning af Folketingets vedtagelse den 9. februar 2017

Et flertal i Folketinget har den 9. februar 2017 vedtaget, at man ikke er dansker, hvis man er efterkommer eller indvandrer fra et ikke-vestligt land.

Adoption & Samfund Ungdom (ASU) og Adoption & Samfund (A&S) udtrykker bestyrtelse over ordvalget i vedtagelsen, der naturligvis rammer alle adoptanter og adopterede særdeles hårdt. Følelsen af at vi ikke er accepterede som danske er en ubærlig følelse for os alle, børn, unge og voksne adopterede.

  • Betyder det nu, at alle vi internationalt adopterede til Danmark skal betragte os selv som ikke-danskere?
  • Betyder det, at alle vi danskere skal deles op i heldanskere, halvdanskere, kvartdanskere, ottendedelsdanskere?

Konsekvenserne af denne vedtagelse er svære at forudse, men Folketinget har gjort det tydeligt, at der ikke må bo for mange efterkommere eller indvandrere fra et ikke-vestligt land inden for et bestemt område. Det vil i praksis betyde, at internationalt adopterede ikke frit kan vælge, hvor de vil bo.

Hvad er det næste skridt efter denne vedtagelse? Historien viser os desværre med al tydelighed, hvad der sker, når man stigmatiserer dele af befolkningen ud fra oprindelse og etnicitet. Vore folkevalgte har efter vores opfattelse en særdeles stor forpligtelse til at anvende et sprogbrug, en tone og en omtaleform, som vi og vore børn kan være bekendt.

Det er vores håb at besindige personer i flertallet i Folketinget indser deres enorme fejltagelse og vil medvirke til at vedtagelsen af 9. februar 2017 fjernes.

Adoption & Samfund Ungdom

Adoption & Samfund

For yderligere kommentarer, kontakt:

Formand for Adoption & Samfund Michael Paaske: 29 48 53 06

Eller formand for Adoption & Samfund Ungdom Christina Netrika Olsen: 42 41 38 88

Pressemeddelelse: Adopterede danskere ikke længere danskere 20170213

Posted in Nyt fra HB, Pressemeddelelse | Kommentarer slået fra

Fokus på adoption på DR

I slutningen af året 2016 blev der på DR1 sat fokus på adoption.

Adoptionstal rammer bundniveau!

Se mere i nyhedsudsendelsen HER – (ca. 18 minutter inde), hvor Michael Paaske, formand for Adoption & Samfund medvirker.

 

Adoptioner rasler ned: Børn bliver på børnehjem

Der kommer markant færre adoptivbørn til Danmark, siger adoptionsbureau.

Markant færre udenlandske børn kommer til Danmark som adoptivbørn. I 2000 kom 716 adoptivbørn til Danmark. Sidste år var antallet nede på 97, og faldet ser ud til at fortsætte i år.
-Vi er meget bekymrede, fordi det kan ende med, at adoptioner er helt væk fra landskabet, siger Michael Paaske, der er formand for Adoption & Samfund, som er en forening for adoptivfamilier, til DR Nyheder. Se mere HER.

 

Det er blevet seks gange så dyrt at adoptere

I dag koster det op til seks gange så meget at adoptere, som for ti år siden.

Forældre, der gerne vil adoptere et udenlandsk barn, skal betale langt højere gebyrer og omkostninger, end for bare ti år siden.
Dengang, i 2006, lå de samlede gebyrer på omkring 80.000 kroner for langt de fleste aftagerlande. I dag er gebyrerne steget til mellem 158.000 og 287.000, afhængig af afgiverland.
– Vi er meget bekymrede for, at de her meget store prisstigninger efterhånden fører til, at det kun er for de få og de velbjergede at adoptere. Det, synes vi, er helt forkert, siger Michael Paaske, der er formand for Adoption & Samfund, som er en forening for adoptivfamilier. Se mere HER.

 

Adoptivforældre: Gebyrerne er steget helt vildt

Det er dobbelt så dyrt, når familien Tang adopterer deres andet barn inden længe.

Heidi og Lars Tang føler sig heldige.
For fem år siden adopterede parret fra nordjyske Nykøbing Mors en dreng fra Sydkorea. Og til næste år vokser familien fra tre til fire medlemmer.
De er blevet godkendt til en ny adoption, så Emil på seks år får en lillesøster. Også hun kommer fra Sydkorea.
– Det bliver bare så dejligt. At blive far igen, og storebror og mor, siger Lars Tang på familiens vegne. Se mere HER.

 

Minister klar til at øge adoptions-støtte

Adoption skal ikke være forbeholdt en lille eksklusiv elite, siger ministeren efter at prisen for at adoptere udenlandske børn er flerdoblet på få år.

Der kan meget vel være mere økonomisk hjælp at hente for kommende adoptivforældre.
Børne- og socialministeren lægger op til at øge tilskuddet til adoption.
– Jeg vil gerne drøfte muligheden for at forhøje statstilskuddet med ordførerne for at sikre, at det stadig kan være almindelige mennesker, som adopterer, siger den konservative Mai Mercado til DR Nyheder. Se mere HER.

Posted in Nyheder, Politik | Kommentarer slået fra

Vi skal være åbne over for andres kulturer: Adoption & Samfunds Landsmøde 2016

Landsmødet 2016

Vi skal være åbne over for andres kulturer: Adoption & Samfunds Landsmøde 2016
Af Anna Bridgwater

Efter årets landsmøde i Adoption & Samfund 2016 står en ting helt klart: Det er centralt, at vi lærer af hinandens erfaringer. Overskriften til Landsmødet var ”Adoption og kulturmøde”, og der var lagt op til et døgn med masser af erfaringer og tanker om, hvordan vi håndterer det møde mellem forskellige kulturer, som adoption medfører.

Kulturel åbenhed

Første taler var Monica Pugholm Lorenzo, antropolog og mor til to piger fra Nigeria. Hun talte om omverdenens forventninger til det adopterede barns forhold til oprindelseskulturen. Hun påpegede, at hvis barnet ikke vil svare, når det bliver spurgt, hvor det kommer fra, så bliver det opfattet som udtryk for fortrængning, for alle mennesker forventes at interessere sig for sit ophav. Men vi bør huske, at kultur ikke er noget iboende i et menneske.

Det er ofte de voksne, der er optaget af oprindelseskultur, og kan have genstande fra oprindelseslandet, som skaber en kontakt til oprindelseslandets kultur. Men det bliver ofte en lidt kunstig, folkloristisk måde. En anden mulighed er at skabe kulturelle fællesskaber, fx i landegrupperne, hvor vi skaber et fællesskab centreret om den måde, man er blevet familie på. Men det er ikke et fællesskab grundet i landets oprindelige kultur.

Mere dynamiske måder at bruge oprindelseslandets kultur kunne være i modersmålsundervisning, kulturudveksling med borgere fra oprindelseslandet eller en åbenhed over for afgiverlandets værdier. Det sidste kan være vanskeligt, hvis vores værdier støder mod hinanden. Fx synes nigerianske familier, at danske børn og dermed nigeriansk-fødte danske børn mangler respekt over for voksne. Skal vi så imødekomme afgiverlandets børneopdragelse?

I disse dilemmaer er det vigtigt, at vi minder os selv om, at vi ikke må vælge en enkelt historie om kultur, men være åbne over for, at en kultur ikke er mere værd end en anden.

Projektarbejde i den adopteredes fødeland

Adoptant til to teenagebørn fra Vietnam, Ole Riis, fortalte om ”den vietnamesiske forbindelse”. Han har arbejdet med en NGO i Vietnam og kalder sit samarbejde med afgiverlandet som en form for kulturel kontakt.

Sammen med Dansk-Vietnamesisk forening har Ole Riis stiftet ShelterIndsamlingen, som indsamler midler til at støtte et specifikt børnehjem – The Warm Rose Shelter Home. Han var til dels motiveret af at være en god rollemodel for sin søn. Desuden havde Ole Riis og hans kone som par også en fornemmelse for den biologiske families savn, og de tænkte, at det var vigtigt at integrere børnenes oprindelige kultur og den oprindelige familie i den danske familie. Det betyder, at Ole udover samarbejdet med Dansk-Vietnamesisk forening har kontaktet den vietnamesiske familie, og den danske familie har flere gange besøgt den vietnamesiske familie.

Ole Riis oplever, at der er forskel på, hvordan hans to børn forholder sig – det ene barn er interesseret i sit fødeland, mens det andet barn ikke kan rumme det, men viser alligevel en subtil interesse for det vietnamesiske ved fx at interessere sig for vietnamesisk mad.

Familien har altså bevaret en kontakt til den vietnamesisk kultur og den vietnamesiske familie ved at gøre noget konkret: Indsamlingen og besøg. Initiativerne er drevet af forældrenes trang til at gøre noget for familien og for børnenes fødeland og har sikret børnene en åbenhed over for og kontakt til deres vietnamesiske baggrund.

Kultur i forandring

Også Robert Jonasen, direktør for den adoptionsformidlende organisation DIA, talte om kulturmødet. Han mindede om, at kultur hele tiden er i forandring, og at man ikke kan tale om ”kulturen i Togo”. Vores forud dannede meninger spiller ind i den måde, vi opfatter de lande, vi samarbejder med, men vi skal være åbne og tilpasse vores forestillinger til virkeligheden. Vi skal være følsomme over for de forskellige oplevelser af forskellige områder af livet. Fx oplever forskellige kulturer begrebet ”tid” på forskellige måder. Her skal vi passe på, at vi ikke skaber et asymmetrisk kulturelt forhold, hvor vi regner vores egen kultur for mere gyldig end afgiverlandets. For hvis vi er patroniserende eller overlegne i vores kulturforståelse, så kan vi ikke skabe tillid hos vores samarbejdslande. Mere ydmyghed og færre Chanel-tasker, kunne overskriften være.

Robert Jonasen opfordrede til, at A&S tager en del af støttearbejdet på sig, for uden støtte til de fattigere lande er der ingen formidling af børn. Men som formidlende organisation må DIA ikke længere udføre projektarbejde i de lande, vi adopterer fra.

Ina Dygaard fra DIA, talte om kultur i adoptionsarbejdet og om, hvordan kulturforskelle kan skabe udfordringer, fx når en adopteret søger sine rødder. Det er en proces, der tager tid, for kulturforskellene betyder, at man ofte ikke bare kan slå op i et arkiv. Det kan være frustrerende, men handler også om at møde den fremmede kultur med forståelse og åbenhed.

Kulturen i den adopteredes hjem

Psykolog Lars Rasborg, der også er ansat i Ankestyrelsen som PAS-konsulent, talte om åbenhed i adoption. Han mindede om, at åbenhed er forældrenes ansvar. Hvis forældrene ikke går i spidsen for det, kan det opfattes af barnet, som om det er et tabuemne. Adopterede børns tanker og ønsker om åbenhed er forskellige, og deres tanker og ønsker kan ændre sig i løbet af opvæksten, men det er hele tiden adoptivforældrenes ansvar at gøre det klart, at der er en åbenhed.

Lars Rasborg erkender, at det kan være svært at aflæse den adopteredes holdning til sin baggrund. Måske er et barn meget optaget af sin baggrund, fordi det forestiller sig at oprindelseslandet er et sted, hvor det ville høre hjemme, hvis det ikke føler, at det hører til fx i daginstitutionen. Men et andet barn afviser måske sin fortid for ikke at få aktiveret de smertefulde oplevelser fra fortiden. I begge tilfælde skal man skelne mellem det fremtrædende og det bagvedliggende problem. Og før man sygeliggør den adopteredes holdning, må man prøve at vurdere trivslen i hverdagen. Det væsentlige er, at barnet skal leve livet forlæns – altså være i livet og handle. Hvis barnet trives i sin hverdag, så skal man måske ikke problematisere det.

Åbenhed i adoption er vigtig, fordi en veludviklet selvidentitet indebærer, at man føler, at man er ”sig selv”, at ens forskellighed fra andre er positiv, og at man er i et fællesskab med andre. Men sparsom identitet gør det svært at finde mening i sin historie, og resultatet kan blive, at den adopterede kan danne fantasiforestillinger, fx. ”Jeg var nok forkert, siden jeg blev givet bort”. Det væsentligste er, at adoptivforældre og andre er åbne og opmærksomme på, at det handler om at skabe en mening, også selvom brikkerne ikke nødvendigvis bygger på konkret viden.

Når der er forskel mellem adoptivforældrenes ønsker og det, der vurderes som det bedste for barnets udvikling, er det centralt, at der er åbenhed over for barnets individualitet og ønsker. Der findes desværre ikke en one-size løsning på dilemmaerne.

Åbenhed fra fødelandet

Mette Juul Andersen fra Thailandsforeningen talte om at rejse tilbage til Thailand med sin syvårige søn Magnus, som er født i Thailand. Besøget foregik som en ”Native Land Visit”, hvor de thailandske socialmyndigheder inviterer adopterede fra Thailand til at besøge landet og lære kulturen at kende. Det var en stor oplevelse for hele familien at opleve barnets første kultur og møde børnehjemmet. Magnus oplevede en stor glæde ved at gense en barnepige, som kunne huske ham – mødet med et menneske fra hans fortid havde stor betydning.

De adopteredes erfaringer

Liselotte Hae-Jin Birkmose, som er født i Korea og i dag formand for IKAA, sammenslutningen af koreansk adopteredes foreninger, talte om mødet med koreansk kultur, rejsen tilbage til Korea, om mødet med den oprindelige familie og fællesskab med andre koreansk adopterede. Liselotte Hae-Jin Birkmose synes ikke, at kulturdiskussionen har fået nok plads.

Det er ingen naturlov, at adopterede er interesseret i fødelandets kultur, men etnisk identitet kan alligevel have en stor betydning. Her har Danmark en forpligtelse til at sørge for, at den kultur er tilgængelig for de adopterede. Koreaklubben blev i starten opfattet som noget kontroversielt, fordi man her i landet havde brugt kræfter på at gøre de adopterede danske, og så ville de fokusere på deres fødelande. Men Liselotte Hae-Jin Birkmose opfordrer til, at det er vigtigt, at man anerkender og identificerer sig med sin oprindelse og sit udseende. Man kan fjerne en person fra Korea, men man kan ikke fjerne Korea fra personen, som hun sagde med et citat af Jes Eriksen fra en artikel i Korea Klubbens medlemsblad Ch’ingu. Selvom man er dansk statsborger, vil man blive mødt med den holdning, at man er fremmed, fordi man ser fremmed ud.

Liselotte Hae-Jin Birkmose har gennem årene været i kontakt med mange, mange adopterede og oplever, at behov forandrer sig alt efter alder og livssituation, og desuden udvikler den koreanske kultur sig også konstant. Alligevel kan kontakt til koreansk kultur være en lettelse, der giver brikker i egen identitet. Men kulturen tiltrækker kun, hvis man i forvejen er interesseret i kultur, og her siger Liselotte Hae-Jin Birkmose, at maden er den nemmeste indgang til koreansk kultur. Derfor er Copenhagen Kimchi Festival for koreansk mad en stor succes.

Det er ikke altid et ønske om at finde den biologiske familie, der driver et ønske om at rejse tilbage til oprindelseslandet. Det kan også være at finde sin egen identitet som adopteret. Det er en måde at komme i kontakt med den del af en selv, der er koreansk. For mange fylder rejsen tilbage til Korea meget, og regeringen i Korea har etableret nogle forskellige programmer for de hjemvendte adopterede, fx Summer Schools. Det har haft stor betydning for etablering af relationer mellem adopterede, og der er opstået en art subkultur blandt de hjemvendte koreansk adopterede. I denne subkultur opstår der en hybrididentitet, hvor man både er dansker og koreaner og adopteret. Men Liselotte Hae-Jin Birkmose mindede om, at der er mange måder at opfatte identitet, også for koreansk-adopterede.

Liselotte Hae-Jin Birkmose opfordrede til, at Adoption & Samfund inddrager de adopteredes foreninger, men med respekt for, at vi har forskellige positioner. Hun understregede, at der mangler fokus på, at adopterede vokser op her med et anderledes udseende end flertallet. Det har stor betydning for den adopteredes identitet og behov for kulturelle rødder.

Globale borgere

Det sidste ord fik Niels Peter Rygaard, psykolog, tidligere modtager af Adoptionsprisen og grundlægger af Fairstart, som uddanner omsorgsgivere for børn uden forældrekontakt til bæredygtig levevis.

Han mindede om, at transnationalt adopterede er nogle af de første borgere i en egentlig globaliseret kultur – i modsætning til en national kultur. Nok kan de adopterede føle sig rodløse, men de er bestemt ikke de sidste borgere i verden, der kommer til at vokse op splittet mellem forskellige kulturer.

Læs mere om Fairstart her: http://fairstartfoundation.com/

 

Posted in Landsmøde | Kommentarer slået fra

Pressemeddelelse – Racisme er hverdag for adopterede danskere!

PRESSEMEDDELELSE

Mandag den 31. oktober 2016

Racisme er hverdag for adopterede danskere

For de mange tusinde danskere, som er kommet her til landet som adopterede fra andre lande, er racisme og fordomme desværre en del af livet.

Det problem sætter foreningen Adoption & Samfund fokus på i det nyeste nummer af magasinet Adoption & Samfund, hvor en række udenlandske adopterede fortæller, hvordan det er at leve med mørk hud i Danmark. De fortæller om at vokse op med øgenavne som ”risgnasker”, ”negerdukke” eller ”skævøje”.

Mere end 20.000 adopterede er siden 1970 kommet til Danmark fra andre lande, og for mange af dem medfører deres mørke hud eller anden måde at se anderledes ud på, ikke kun anledning til ubehagelige øgenavne. Racismen og diskrimination giver en oplevelse af ikke at høre til her i landet. Flere adopterede fortæller, at ingen hvide danskere griber ind, når de bliver chikaneret i offentlige transportmidler. Andre oplever diskrimination som en del af hverdagen, hvor de konstant mindes om, at de ser anderledes ud:

”Jeg kunne ikke få rollen som Sandy i Grease,” som Sri Lankansk-fødte Kira Pumali Pedersen siger.

De udenlandsk adopterede kan desuden, både som børn og voksne, opleve den mere spidsfindige form for racisme, der findes i nogle danskeres fasttømrede holdninger om mennesker med forskellige hudfarver er. De adopterede føler sig som danskere, men bliver konstant mindet om, at de ser anderledes ud.

Karoline Sofie Lee, som er født i Korea, fortæller om dengang, hun droppede sin drøm om at blive skuespiller:

”Jeg ønskede ikke kun at blive tilbudt roller som au pair-pigen.”

Racismen kan også give ubehagelige praktiske udfordringer. Indiskfødte Sebastian Vihang Steenberg oplever, at han kun bliver lukket ind på klubber, hvis han er sammen med hvide danske venner. Han har også oplevet at blive tilbageholdt i en lufthavn, fordi han havde en mørk hudfarve.

Ved at sætte fokus på diskrimination og racisme håber Adoption & Samfund at åbne danskernes øjne for den diskrimination og racisme, der desværre synes at være en fast del af manges hverdag. Målet er at være med til at skabe et samfund, hvor tilværelsen ikke afgøres af hudfarven. Foreningen Adoption & Samfund arbejder for, at alle adopterede og deres familier skal få de bedst mulige vilkår for deres liv her i landet. Derfor ser Adoption & Samfund det som sin opgave at belyse og formidle viden om de problemer, adopterede og deres familier oplever – herunder også racisme.

Uddrag af det seneste nummer af magasinet, der netop er udkommet, kan ses HER!

Såfremt der ønskes yderligere oplysninger kan Adoption & Samfunds formandskab kontaktes.

Med venlig hilsen

Jens Damkjær
Formand
E-mail: jens.damkjaer@adoption.dk
Tlf. 4083 4193

Michael Paaske
Næstformand
E-mail: michael.paaske@adoption.dk
Tlf. 2948 5306

Claus Bo Hansen
Næstformand
E-mail: claus.bo.hansen@adoption.dk
Tlf. 4034 2754

Pressemeddelelsen kan hentes som PDF HER.

Posted in Pressemeddelelse | Kommentarer slået fra

Pressemeddelelse: Adoption – kun for de velstillede?

PRESSEMEDDELELSE

Adoption – kun for de velstillede?

Den samlede udgift for at adoptere et barn har nu nået kr. 300.000.

Det betyder, at mange familier er nødt til at fravælge adoption som en mulighed for at skabe en familie med barn. Andre familier må opgive drømmen om, at deres første barn skal have en lillebror eller en lillesøster.

Danish International Adoption (DIA) er den eneste organisation, der formidler udenlandske adoptioner til danske familier. Den 30. september sendte DIA brev til alle adoptanter på venteliste med information om gebyrstigninger på mellem kr. 7.000 og kr. 57.000.

Den største stigning rammer de adoptanter, der blev godkendt under den tidligere organisation DanAdopt for mere end to år siden, og som fortsat står på ventelisten.

Det betyder, at de gebyrer, som er forbundet med en adoption, for en række lande har passeret 300.000 kr. Hertil kommer udgifterne til diverse dokumenter, lægeerklæringer, psykologudtalelser samt rejse og ophold, så de samlede udgifter overstiger kr. 350.000 pr. barn.

Herfra skal trækkes et pristalsreguleret og statsligt finansieret adoptionstilskud på i alt kr. 51.583. Pristalsreguleringen blev indført tilbage i 1994, og tilskuddet dækkede dengang ca. halvdelen af en families omkostninger til at blive forældre via adoption. I 1994 blev ca. 600 familier forældre på denne måde. I dag ligger tallet på under 100 familier årligt, og statens omkostninger til området er trods pristalsregulering faldet drastisk.

Hvad skyldes udviklingen i omkostningerne?
DIA oplyser, at der i dag er færre adoptioner, hvorfor de faste omkostninger, trods besparelser ved at sammenlægge de to oprindelige organisationer, skal deles ud på færre adoptanter. Ny lovgivning på området og øgede krav fra myndighederne betyder også, at DIAs omkostninger er steget uforholdsmæssigt meget.

Adoption & Samfund ser to mulige løsninger på problematikken:

  • Et øget adoptionstilskud
    Antallet af adoptioner er nu så lavt, at det samlede beløb, som staten yder i adoptionstilskud, er markant mindre end i 1994. I 2015 blev der udbetalt kr. 5 mio. mod kr. 18 mio. i 1994.
    Vi mener, at adoptionstilskuddet skal øges til minimum kr. 150.000. Det svarer til en omkostning for staten på ca. kr. 13 – 15 mio. årligt.
  • 100 % statsfinansieret adoption
    At staten dækker alle omkostninger til driften af organisationen DIA, inklusive de gebyrer, der i dag afholdes af adoptanterne.

Et øget tilskud/finansiering af adoptionsområdet er den eneste mulighed for, at adoption igen bliver en realistisk mulighed for at skabe en familie med børn. Hvis der ikke sker noget på området, vil international adoption om få år være historie i Danmark.


Adoption & Samfund

Jens Damkjær, Formand
tlf. 40 83 41 93
Michael Paaske, Næstformand
tlf. 29 48 53 06
Claus Bo Hansen, Næstformand
tlf. 40 34 27 54

13. oktober 2016

På DIA’s HJEMMESIDE KAN MAN LÆSE SVARSKRIVELSEN PÅ VORES PRESSEMEDDELELSE “OMKOSTNINGER VED INTERNATIONAL ADOPTION” – SE HER: HER

Posted in Nyheder, Pressemeddelelse | Kommentarer slået fra