Landsmødet 2016

Landsmødet 2016 blev afholdt på Dalum Landbrugsskole ved Odense den 5. og 6. november 2016.

Formand Jens Damkjær bød velkommen, hvorefter vi sang vores A&S Sang, akkompagneret af formanden på guitar.

Se program, velkomst m.m. HER

Åbningstalen blev afholdt af antropolog Monica Lorenzo Pugholm, der er mor til to børn, der er født i Nigeria.
Antropologien, kan give os en måde at blive klogere på, hvordan vi taler om kultur som noget iboende, og hvilke betydninger det får for os som familie og det enkelte barn, som kan forventes at interessere sig for sin oprindelige kultur.

Se Monica Lorenzo Pugholms præsentation HER.

Den vietnamesiske forbindelse v. Ole Riis
Ole, der er far til to børn født i Vietnam, om et projekt han har iværksat i Vietnam.
Ole er medstifter af ShelterIndsamlingen, som er et initiativ under Dansk-Vietnamesisk Forening.
Shelter støtter udsatte vietnamesiske børn og unge, arbejder for deres menneskerettigheder og hjælper dem med at få en uddannelse.

Se Ole Riis’ præsentation HER.

Direktør Robert Jonasen, Danish International Adoption – DIA fortalte om kulturmødet og forståelse i forbindelse med adoptionsarbejdet.

Post Adoption coordinator Ina Dygaard fortalte om hendes arbejde hos DIA.

Se præsentationen fra DIA HER.

Herefter fortalte cand. psych. Lars Rasborg om Åbenhed i adoption”
Lars Rasborg, der også er ansat som PAS-konsulent i Ankestyrelsen, fortalte om de mange former for åbenhed i adoption og kom ind på, hvilke positive og negative betydninger, de forskellige former for åbenhed udviklingspsykologisk set kan formodes at have for barnets udvikling.

Se Lars Rasborgs præsentation HER.

Native Land, Thailand  v/formand Mette Juul Andersen, Thailandsforeningen
Mette Juul Andersen fortalte om familiens tur til Thailand i sommeren 2015, hvor familier fra hele verden, der har adopteret børn fra Thailand, var inviteret til Thailand af Department of Social Development and Welfare DSDW til det 8. Native Land Visit. En uge i sommerferien fyldt med store indtryk – et meget kompakt program, men en utrolig oplevelse kulturelt såvel som socialt. I alt 134 familier fra hele verden nød tiden sammen – ikke mindst børnene/de unge, som virkelig forstod at finde hinanden på kryds og tværs af landegrænser, familier som alle fulgtes rundt til alle oplevelser.

Formand Liselotte Hae-Jin Birkmose, IKAA – International Korean Adoptee Associations Liselotte Han-Jin Birkmose, der tidligere var formand for Korea Klubben, fortalte om mødet med den koreanske kultur, om rejsen tilbage til Korea, relationer til den oprindelige familie og fællesskabet med andre adopterede.

Niels Peter Rygaard, der tidligere har modtaget Adoptionsprisen, og er stifter af Fairstart kom og fortalte om sit fantastiske projekt, hvor han laver undervisningsmateriale til plejepersonalet på børnehjem osv. til mange lande i verden.

Se mere her: www.http://fairstartfoundation.com/

Om aftenen blev vi det i asiatiske hjørne, idet vi fik undervisning i Tai Chi.

Senere kom der en duo og spillede musik for os, hvorefter der var socialt samvær.

Søndag startede vi traditionen tro op med at synge vores A&S sang, hvorefter formand Jens Damkjær havde en kort introduktion til dagens program, hvorefter vi gik ud i grupper og diskuterede foreningens fremtid med de følgende punkter:

  • Skal vi nedlægge lokalforeningerne? Og hvis vi gør det, hvad skal så erstatte dem?
  • A&S opnår sine resultater politisk, men hvordan får vi A&S` arbejde til at give mening for medlemmerne i dagligdagen?
  • A&S` politiske gennemslagskraft på Borgen er afhængig af et stort antal medlemmer. Hvordan får vi flere til at melde sig ind?
  • Skal vi etablere et A&S-hus rent fysisk med ansatte studentermedhjælpere, pensionister og øvrige medlemmer med tid til frivilligt arbejde for adoptionsidéen?

De svar, HB fik fra grupperne, bliver taget med i det videre arbejde i HB.

Se også omtalen af Landsmødet, der er udarbejdet af redaktør Anna Bridgwater HER.

 

Comments are closed.