Juraen omkring særligt børnetilskud til børn af eneadoptanter.

Bemærk: Loven blev ændret pr. 1. januar 2009. Det er nu både børn af eneadoptanter og af fertilitetsbehandlede enlige, der er undtaget fra tilskuddet. Nedenstående tekst relaterer sig til den gamle lovtekst.

Den nuværende administration af Børnetilskudslovens §4 er efter Adoption & Samfunds opfattelse er i strid med Adoptionsloven.

De relevante uddrag af Børnetilskudslovens § 4 lyder, jf. lovbekendtgørelse nr. 909 af 3. september 2004:

§4 Der kan endvidere ydes et særligt børnetilskud efter reglerne i stk. 2 og 3.

Stk. 2. Der ydes 2 gange det særlige børnetilskud, jf. stk. 3, når ingen af barnets forældre lever.

Stk. 3. Det særlige børnetilskud udgør 8.436 kr årligt,

når faderskabet til barnet ikke er fastslået
når kun en af barnets forældre lever
når barnet, efter at forældremyndighedens indehaver er død, adopteres af dennes ægtefælle, eller af en enlig person,
…..
Stk. 4. Der ydes 2 gange tillæg, jf. stk. 5, til det særlige børnetilskud, jf. stk. 2.

Stk. 5. Der ydes et tillæg, som udgør 1.260 kr. årligt, til det særlige børnetilskud, jf. stk. 3, nr. 1, 2, 3 ….

NB: De anførte beløb er grundbeløb fra 1986. Beløbet reguleres årligt.

Danmark har siden 1956 haft såkaldte stærke adoptioner, hvor enhver juridisk forbindelse mellem den oprindelige slægt og adoptivbarnet bliver afbrudt ved adoptionen. For os synes det derfor indlysende, at børn adopteret af eneadoptanter må være omfattet af mindst en af betingelserne i stk. 3 nr. 1-3 og derfor berettiget til særligt børnetilskud.

Men administrationen af Børnetilskudsloven er en anden. Den Sociale Ankestyrelse har afgjort to ankesager med henvisning til lovens §4, stk. 3, nr. 3. Disse principielle afgørelser er offentliggjort i Sociale Meddelelser (SM B-4-95) og bruges som grundlag for afslag til samtlige børn af eneadoptanter. Så vidt vi kan vurdere, er denne bestemmelse indsat i loven for at tilgodese helt andre typer af adoptioner end enliges anonyme adoption.

Der er flere absurde elementer i disse afgørelser:

Der knyttes i afgørelserne bånd til den oprindelige slægt i strid med Adoptionslovens §16, hvori det hedder “Samtidigt bortfalder retsforholdet mellem adoptivbarnet og dets oprindelige slægt”.
Ankestyrelsen pålægger adoptanten at løfte bevisbyrden for, at forældremyndighedens indehaver er død. Denne bevisbyrde kan kun i sjældne tilfælde løftes, dels fordi en stor del af de adopterede er hittebørn, dels fordi adoptanterne stort set aldrig får den type dokumenter vedr. den oprindelige slægt. Bestemmelsen henfører til “forældremyndighedens indehaver” og ikke til den oprindelige slægt. For hittebørn er det i mange afgiverlande en offentlig myndighed eller en institution, der har forældremyndigheden forud for adoptionen.
Ankestyrelsen hænger sig i sine afgørelser udelukkende i §4, stk. 3, nr. 3, men kunne ligeså vel anvende nr. 1, ifølge hvilken, der kan gives børnetilskud “når faderskabet til barnet ikke er fastslået”. Selv hvis man accepterede Ankestyrelsens udgangspunkt om, at Børnetilskudsloven træder forud for Adoptionsloven, finder vi det uforståeligt, at styrelsen ikke finder nr. 1 relevant overfor adoptanter af f.eks. hittebørn.
Den sociale Ankestyrelse har i sit svar til ombudsmanden (dateret 4 maj 2000) refereret til bemærkningerne til lovforslaget vedr. lov 336 af 15/6 1973 samt til bemærkningerne til lovforslaget vedr. lov nr. 350 af 4 juni 1986.

I bemærkningerne til lovforslaget af 1973 står der at bestemmelsen om særligt børnetilskud ikke skulle omfatte enliges adoptioner uden for slægtsforhold. Dengang lød 3) når barnet, efter at forældremyndighedens indehaver er død, adopteres af dennes ægtefælle eller af en enlig person i barnets slægt.

I bemærkningerne til forslaget af 1986, hvor “i barnets slægt” bortfalder, hedder det: …er det foreslået, at der kan ydes særligt børnetilskud efter §4 stk 3 nr. 3 i alle de tilfælde, hvor en efterlevende ægtefælle eller en enlig person adopterer et forældreløst barn uden at der herved kræves slægtsforhold.

Adoption & Samfund har i den forbindelse skrevet til Ombudsmanden:

I den forbindelse bør Ombudsmanden være opmærksom på, at det frem til 1971 ikke var muligt for enlige at blive godkendt til at adoptere anonymt. Fra 1971 til 1976 var det principielt muligt for enlige at adoptere ikke-nordiske børn anonymt; men det fremgår flere steder, at det var meget vanskeligt at blive godkendt.

Se f.eks. Mødrehjælpens årsberetninger og betænkning nr. 775 fra 1976, afsnit 2.2.

Fra 1976 kunne enlige ikke godkendes til anonym adoption.

I 1984 blev det igen muligt for enlige at blive godkendt til adoption, idet adoptionsbekendtgørelsen blev ændret pr. 1/7-1984.

Ændringen i 1986 af lov om børnetilskud, §4, stk. 3, nr. 3, hvor tilføjelsen “i barnets slægt” udgår er således en konsekvens af ændringen af adoptionsbekendtgørelsen.

I bemærkningerne fremgår det da også, at “der kan ydes særligt børnetilskud i alle de tilfælde hvor ……..en enlig person, der adopterer et forældreløst barn, uden at der herved kræves et slægtsforhold”. Den efterfølgende sætning præciserer, at dette er i modsætning til reglerne fra loven af 1973.

Derfor er Den Sociale Ankestyrelses svar af 4 maj 2000 vedr. denne sag misvisende, når der står “det er ikke i bemærkningerne til lovforslaget uddybet, hvorfor bestemmelsen er ændret”.

Note: Både Børnetilskudsloven og Adoptionsloven er blevet ændret siden Den sociale Ankestyrelses afgørelse fra 1995. Det gælder også formuleringen af de regler der er relevante for særligt børnetilskud til børn adopteret af eneadoptanter – men essensen er uændret. I det ovenstående er anvendt de formuleringer, der er gældende i øjeblikket.

Comments are closed.