Gode råd – efter hjemkomsten

Efter hjemkomsten

Hvem skal jeg kontakte og hvad skal jeg huske?

Det praktiske

Det er skønt at være blevet en familie, men det er også en kæmpe omvæltning som kræver al tilgængelig energi. Derfor har vi i Adoption og Samfund samlet en masse gode råd til, hvem man skal kontakte og hvilke formularer, der skal udfyldes umiddelbart efter hjemkomsten.

Kontakt allerførst dit bureau, så de ved I er landet. Det vil være organisationen, der meddeler statsforvaltningen og kommunen om, at I er kommet hjem med et barn samt koordinerer opfølgningsrapporter til dit barns oprindelsesland.

Adoptionsbevilling
Umiddelbart efter hjemkomsten er det også vigtigt at huske at søge om den endelige adoptionsbevilling hos Statsforvaltningen. Det er jeres bureau, der vil sørge for indsendelse af alle nødvendige dokumenter i forbindelse med adoptionen til statsforvaltningen.

Folkeregistret
Inden for den første uges tid skal I tilmelde barnet til folkeregistret. Det kan være en fordel at kontakte kommunen telefonisk først, så I husker at få alle relevante dokumenter med. Kommunen vil udstede cpr. nr. og sundhedskort. Husk at gøre opmærksom på, hvem der er jeres læge, så barnet tilmeldes den samme.

Adoptionsorlov
For at få barselsdagpenge i forbindelse med adoption, så skal Statsforvaltningen skrive et brev om, at den ene forælder, skal blive hjemme med barnet i en periode. Dette brev sendes til Udbetaling Danmark.

I bund og grund ligner reglerne om adoptionsorlov meget de alm. regler om barsels dagpenge, men det er værd at nævne, at din adoptionsorlov formelt starter den dag alle dokumenter og procedurer er afsluttet i barnets oprindelsesland. Ved international adoption betyder dette tidspunktet, hvor barnet kan rejse ud af landet. I forbindelse med selve udrejsen har man også ret til 4 ugers udrejseorlov (kan forlænges med 4 uger). Dette gælder for begge forældre fra den dag I rejser ud. Perioden kan ikke forlænges yderligere, selvom afgiverlandet i visse tilfælde har krav om længere ophold.

Ved adoption fra Danmark, har begge forældre ret til 2 ugers orlov før barnet kommer hjem, men kun hvis man tilbringer tiden sammen med barnet.

Adoptionstilskud
Alle, der kommer hjem med et barn adopteret fra udlandet, har ret til adoptionstilskud. I dag er det udbetaling Danmark, det står for udbetalingen af pengene og ansøgningen findes på: www.borger.dk

Statsforvaltningen skal stadig bekræfte, at barnet er kommet til Danmark, så det udfyldte skema sendes til din statsforvaltning. Statsforvaltningen videresender i nogle tilfælde selv dokumentet til Udbetaling Danmark, men husk lige at tjekke det med dem.

Adoptionstilskuddet, der er et engangsbeløb, udgør kr. 50.871 (2015) og det udbetales i kvartalet efter man har søgt.

Børne- og ungeydelse
I har også ret til børne- og ungeydelse fra kvartalet efter hjemkomst. Ansøgningen kan sendes ind digitalt via www.borger.dk

Pladsanvisning
Kontakt den kommunale pladsanvisning for mere information om, hvordan det foregår i jeres kommune. Reglerne er forskellige fra kommune til kommune. I nogle kommuner har barnet anciennitet fra opskrivelsesdatoen, og i disse kommuner kan det derfor godt betale sig at få barnet skrevet op hurtigst muligt.

Kirkekontoret
Kontakt dit kirkekontor for udstedelse af navnebevis.

Sundhedsplejerske
Hvis det er jeres første barn, så kan det være en god idé at kontakte den kommunale sundhedsplejerske inden afrejsen. Ikke alle kommuner har en sundhedsplejerske med erfaring med adopterede børn, men under alle omstændigheder, så vil hun kunne vejlede jer om kommunens tilbud og komme med gode råd i forbindelse med blandt andet lokale mødregrupper, kost og søvn. Kontakt med sundhedsplejersken kan også være en fordel i forbindelse med valg af institution. Hun kender både vuggestuer og børnehaver i kommunen og vil derfor kunne vejlede jer omkring det rette valg.

Egen læge
Når I føler jer klar, så er det godt at få aftalt en tid hos jeres praktiserende læge. Han skal have kigget på de vaccinationer, der er givet i oprindelseslandet og efterfølgende sørge for, at barnet passes ind i det danske vaccinationsprogram. Nogle gange kan det være nødvendigt med blodprøver, for at få klarlagt hvilke vaccinationer, der er givet og i hvilke doser. På organisationernes hjemmeside findes også huskelister i forbindelse med første besøg hos egen læge.

Hvis man finder det nødvendigt med yderligere undersøgelser, kan man få en henvisning til Ambulatoriet for adoptivbørn på Rigshospitalet.

Private sundhedsforsikringer og Danmark
Husk at tilmelde jeres barn de ordninger I selv er med I.

Adoption og Samfund
Lokalforeningerne arrangerer et bredt udvalg af Temadage med fokus på blandt andet ”Den første tid i hjemmet”, ”Opstart i daginstitution/skole” og ”Tilknytning” m.m.

Nogle lokalforeninger kan også være behjælpelige med kontakt til andre netop hjemvendte adoptanter, således man kan mødes i mødregruppe. Andre muligheder for kontakt til andre adoptanter kan være via vores facebook-side  https://www.facebook.com/groups/adoptionogsamfund/ eller en af de andre forums, der eksisterer for adoptivfamilier.

Hos Adoption og Samfund har vi også et korps af rådgivere klar til at hjælpe dig både før, under og efter adoptionen. Det er opdelt i nedenstående 4 kategorier – læs mere om det på hjemmesiden under “råd og hjælp”. *

Sagsrådgivere (sagsbehandling)

Faglige rådgivere (professionelle fagfolk: læge, sundheds¬plejerske, socialpædagog, pædagog, pædagogisk konsulent, speciallærer, talepædagog, psykolog og socialrådgiver)

Forælder-rådgivere (Temaer: Ventelistefrustrationer, Tab af barn i forslag Anonym adoption af danske børn, Adoption af præmature børn, Adoption af større børn, Skole-problemer og Eneadoption)

Adoptionslinjen, rådgivning for adopterede

Vores omgivelser

Før rejsen
Det er en rigtig god idé at forberede familie, venner, kollegaer m.m. på, hvad det vil sige at adoptere, og hvilke ønsker I har til deres kontakt med barnet den første tid hjemme. Mange har god erfaring med at lave et skriv til nærmeste familie eller evt. invitere dem med til et bedsteforældre-arrangement enten i jeres egen lokalforening eller hos en anden lokalforening. Se kalenderen: http://adoption.dk/?page_id=2006

Eksempel på skriv til nærmeste familie og venner:
”For at gøre vores hjemkomst som familie til en god oplevelse for alle, har vi samlet lidt gode råd til hvordan I bedst hjælper os i den første tid som familie.

Vi håber meget at I vil vise forståelse for, at vores datter i et år har boet på børnehjem og derfor ikke kender til livets gang. Alt er nyt for hende og vi må derfor tage det hele i hendes tempo. Ny familie, ny bolig, ny mad, nyt klima – ja det hele er nyt. Vores datter er kun et barn og vi må hjælpe hende med, at det bliver en god oplevelse at komme til Danmark.

• I er meget velkomne til at komme og hilse på os. Det håber vi faktisk, at I gider, da det er vigtigt for os, at vores datter oplever vores netværk – stykke for stykke. Men i begyndelsen – de første par uger – beder vi om, at besøgene bliver relativt korte. Derefter kan besøgene blive lidt længere, men vi har tænkt os at være rimelig ærlige om, hvornår vi kan mærke, at hun har brug for ro. Vi beder jer også venligt om ikke at komme på uanmeldte besøg, da det godt kan være voldsomt for vores datter, hvis der kommer og går for mange “fremmede”.

• Respekter hvis vores datter i den første tid “går tilbage” i sin udvikling. Det er et sundhedstegn, hvis et adoptivbarn er så trygt, at det tør indhente nogle af de udviklingstrin, det – i kampen for overlevelse – har måttet forcere.

• Vores datters tilknytning til os, og i første omgang kun os, er afgørende for hendes trivsel og udvikling. Det vil betyde meget for hendes fremtidige evne til at knytte sig til andre, bære et ansvar, stole på sig selv, føle empati, fornemme hvad der er rigtigt og forkert, håndtere konflikter og samarbejde.

• Vores datter skal derfor lære, at det først og fremmest er hos os hun græder, spiser og søger tryghed og varme. Hun skal lære, at det er os, der er hendes primære personer. Helt enkelt vil det betyde, at det i starten kun er os, der skifter hende, giver hende mad, trøster hende, putter hende og bærer hende rundt.

• Hvis vores datter i stor udstrækning søger trøst eller tryghed hos jer, kan det være en hjælp, hvis I – i starten – kærligt guider hende tilbage til os. For vores datter kan det sagtens vare længe, før hun føler mere tilknytning til mor og far end til fx andre familiemedlemmer. Modsat skal I heller ikke fortvivle, hvis hun ikke vil kendes ved jer i lang tid. Hun kan meget vel udvælge sig en primær person igennem hvem, hun lærer andre at kende. Når hun ser, at hendes primær person godkender jer, vil hun automatisk lære, at I er gode nok og til at stole på.

• Vores datters fortid er hendes og vores historie. Det er vigtigt for os, at vores datter bliver den første, der kender sin egen historie, og at hun ikke færdes i et miljø, hvor mange kender hende bedre end hun selv gør. Hvis vores datter på et senere tidspunkt har lyst til det, fortæller hun selv sin historie. Vi vil også bede jer om ikke at spørge til vores datters fortid, når hun hører på det. Vi har brug for ro i starten.

• I starten kommer vi nok til at melde afbud til lidt flere arrangementer end normalt. Mange nye ansigter er ikke sundt for vores datter i den første tid, hvor vi arbejder med tilknytningen.

• At få et barn er for de fleste det største, der kan ske. Det gælder uanset om barnet er biologisk eller adopteret. Alligevel er der store forskelle. Som adoptivfamilie er man ikke længere anonym, men særdeles synlig i gadebilledet. Det giver anledning til mange henvendelser, kommentarer og spørgsmål, -også fra fremmede. De fleste henvendelser er heldigvis positive, men mange adoptanter oplever også folks ubetænksomhed. Her vil vi give info til større forståelse og forsøge at aflive myter.

• At adoptere betyder ”at tage til sig som sin egen”. Når man adopterer skal man vælge, hvilket land man vil adoptere fra. Man kan ikke bestemme hverken køn eller alder på barnet. Med en almen godkendelse får man barn i alderen 0 -36 måneder. Adoptanter ønsker sig ikke nødvendigvis helt små børn. Det er ikke nødvendigvis lettere eller bedre at adoptere et lille barn, ligesom det heller ikke er givet, at det adopterede barn får en lettere tilværelse, blot fordi det blev adopteret som spæd. Uanset barnets alder har det været udsat for det største svigt et barn kan komme ud for. Det er lige smertefuldt og traumatisk uanset barnets alder.

• ”Når I nu har adopteret, så får I nok også jeres eget barn!” Selvom det er sagt i god mening, kan det være sårende for en adoptivfamilie, at få sådan en kommentar. For det første, så har vi fået vores EGET BARN, og vi elsker hende overalt på jorden. For det andet har vi ikke længere drømmen om graviditet og biologiske børn.  Adoption er ikke den 2. bedste løsning. Det kan være det 2. valg, men det er aldrig den næst bedste løsning. Adoption er en lang proces, og når man har sagt farvel til drømmen om biologisk barn, er man 100 % indstillet på adoption, og så er det den eneste rigtige løsning – og den bedste!

• Det koster penge at adoptere, men vores datter har ikke kostet noget. Intet kunne være os mere imod end handel med børn! FORMIDLINGEN af hende har derimod været dyr. Pengene dækker lønninger, lægefaglig bistand, administration, barnets pleje, administrative udgifter, advokatsalær, udstedelse af pas, hjælpearbejde i hendes fødeland m.m.

• Det er på ingen måde acceptabelt at komme med fremmedfjendske bemærkninger, når vores datter er i nærheden. Børn skelner ikke mellem adopteret og indvandrer, men vores datter kan føle sig ramt på sit udseende og sin anderledeshed. Børn fornemmer at folk med anderledes udseende ikke er velkomne og vellidte. Børn vil definere det som at være udenfor og det udmønter sig i skyld, skam og mindreværd. Derfor bruger vi ikke negativt ladede ord som nigger, skævøje, perker mm. i vores familie, og det er på ingen måde acceptabelt, at andre gør det, når vores datter hører det”.

Under rejsen
Skype. Under rejsen har mange haft stor glæde af at Skype med familien derhjemme. På den måde får de set barnet og især når det drejer sig om et større barn, så giver det mulighed for barnet at se, hvad der venter i Danmark. Hvis man har mulighed for det, så kan man få familien i Danmark til at give en rundvisning af hjemmet, så det større barn bedre kan forberede sig på den store omvæltning.

Et andet råd kan være at sende en indkøbsseddel hjem. Få familien til at fylde køleskab og fryser op således at man i de første uger hjemme ikke skal tænke så meget på indkøb af dagligvarer og andre fornødenheder. Det er også først nu, efter det første møde med barnet, at man reelt kender deres størrelse, så få familien til at sørge for indkøb af bleer, tøj mm. Erfaringerne viser også, at det kan være med til, at familien føler de gør nytte og bliver en del af adoptionen.

Efter rejsen
Tag den med ro – det er en kæmpe omvæltning for jer alle og det tager tid at lære hinanden at kende. Nogle oplever den store kærlighed hurtigt mens andre skal vokse med opgaven, det er vigtigt at huske på at tilknytning går begge veje. Barnet skal lære jer at kende, men I skal også lære barnet at kende. Mange oplever, at der i starten udelukkende er fokus på at dække barnets behov, mens moder/faderfølelsen langsomt kommer. Og den skal nok komme nogen gange tager det bare længere tid, og hvis I føler behov for det, så står vores rådgivere klar til en snak.

Og nyd det nu – det er skønt at være blevet en familie.

Gode råd til  adoptanter
Fra en voksen adopteret – René Priyadarshan Beck Bjerregaard – har vi modtaget nogle gode råd, som han mener, man som adoptant kan overveje. Læs mere her!

Litteratur om ventetiden, adoptionen og tiden efter:

Adoptionshåndbogen
Det adopterede barn i familien, i dagtilbud og skole
Af Iben Krarup Høgsberg

Barnløshed, adoption og et kulørt familieliv
Fra din mave til min favn
Af Monica Lorenzo Pugholm

Adopterede børn med tidligt omsorgssvigt
Af Charlotte Broberg

Marco er adopteret
Af Anna Maria Meloni Rønn

Mens du venter
Sådan holder du hovedet koldt
Af Lisetlotte Vejborg

 

Comments are closed.