Adoptionskonference på Borgen 19. september

Sæt kryds i kalenderen d. 19. september – her holder A&S adoptionskonference på Borgen!

Özlem Cekic fra SF har inviteret A&S ind på Christiansborg for at afholde adoptionskonference. Alle partier bliver inviteret til at deltage i debatten om A&S´centrale indsatsområder: PAS, det særlige børnetilskud, 26 årsreglen og oprettelsen af et videns- og formidlingscenter for adoption…. Det sidste har den forgangne uges artikelserie om Amys børnesag I Næstved Kommune trist og barskt understreget nødvendigheden af.

I dagens udgave af af Politiken kan vi læse, at børnerådet, der skal føre tilsyn med kommunernes børnesagsbehandling, ikke har givet nævneværdig lyd fra sig vedr. Amy-sagen. Måske fordi Næstveds børne- og kulturdirektør, Per B. Christensen der er ansvarlig for Amys børnesag, er medlem af børnerådet! En uheldig sammenblanding af kasketter!

Amy er et stort barn der har brug for støtte – og Amy er et stort adoptivbarn der har brug for adoptionsfaglig støtte til sig selv og dem der skal passe på hende. Lad os fortælle politikerne det d. 19. september på Borgen, så de kan forstå det.

Alle adopterede og adoptivfamilier ønskes en god weekend.


Lene Borg

Comments are closed.