Tak til Henrik Lund fordi du deler optagelsen.

Vi har i A&S en stigende opmærksomhed på, om statsforvaltningerne følger fastsatte regler og etik, når sagsbehandlere og samråd indsamler oplysning og træffer beslutninger.
Pt. har et par journaliststuderende fokus på dette tema i en opgave med flg. spørgsmål: Hvilke oplevelser har I haft med adoptionsprocessen? Har I følt jer uretfærdigt behandlet i fase 3? Hvordan synes I reglerne fungere i praksis?
Hvad er jeres opfattelse af sagsbehandlerne?

Kontakt Philippa på mail phillippamaigaard@gmail.com eller tlf. 40534853 senest søndag aften d. 6. maj, og fortæl din historie.

Vi kom. Vi blev hørt og set. Vi gik – og vi tror på, at det lange seje politiske træk åbner flere og flere øjne for, hvor få penge der skal til, for at gøre en stor forskel i adoptionsideens tjeneste.

Alle adopterede og adoptivfamilier ønskes en god weekend

Lars von der Lieth sov ind lørdag den 2. april, den dag han fyldte 72 år.
Det var et privilegium at kende Lars. Lars var en hjertevarm og gavmild person, der ikke var karrig med at øse af sin viden, dele af sit vid og støtte andre i deres udviklingsprocesser. De fleste af os tænker på ham som psykolog med særlig viden om adoption, men lige så kendt, som han er for os, er han det også i den audiologopædiske verden, hvor han har arbejdet med hørehæmmede igennem et langt akademisk liv. Han formåede på fineste vis at kombinere dette arbejde med årelang forskning om sprogets særlige forviklinger og udfordringer hos adopterede: det glemte, gemte sprog, og hvorledes det kunne spænde ben hos det adopterede barn gennem dets skolegang og læringsprocesser. Ikke mindst har Lars åbnet vores øjne for, at problemer hos børn med adoptivbaggrund kræver en anderledes tilgang til fortolkning og forståelse end den, der anvendes hos det ikke adopterede barn. Han har således lært os at være varsom med at stille forhastede diagnoser til adopterede børn.

Lars var en flittig skribent, så hans viden kunne komme alle til gavn. Og var der noget, vi andre ikke lige kunne huske eller forstå omkring adoptionens historie, ja så var Lars ubetinget det mest vidende leksikon at søge til. Lars var også en yderst populær og inspirerende foredragsholder, en aktiv underviser og ikke mindst vejleder for rigtig mange studerende. Opgaver han løste med en fabelagtig veloplagthed og dyb indsigt. Han særlige kærlighed for adoptionssagen blev meget konkret i Den blå serie, som består af udgivelser af specialer inden for adoptionsområdet samt en artikelsamling af hans egne værker; en serie som har gjort ellers snævre forskningsindsatser tilgængelige for dem, de handler om: de adopterede og deres familier.

Lars rakte langt ud over universitets gange, og han var med til at åbne landets første Adoptionsrådgivning tilbage i 1993. Siden hjalp han et ukendt antal af familier gennem sin kloge og empatiske rådgivning i Lørdagsklinikken. Først på hans mangeårige arbejdsplads på Københavns Universitet og siden på hjemmeadressen, efter at der var blevet udbygget og gjort plads til det. Et særligt tilbud til adoptivfamilier med skolesøgende børn, som var ganske gratis. En unik viden og kunnen, som vil blive savnet.

Og som om dette engagement i adoptionssagen ikke var nok, var han formand for landsforeningen Glemte Børn og sidenhen aktiv i DanAdopt, hvor han sad i bestyrelsen i 22 år, heraf de knap 10 som formand. Dette gav ham også mulighed for at glæde familiermed børn, han eskorterede til Danmark fra fjerne dele af verden, som han havde rejst tyndt igennem de mange år. Lars var med i Haag i starten af 90’erne, da de internationale regler for adoption blev grundlagt, og han ledte i perioden 1996-99 vejen for det fælles nordiske samarbejde inden for adoption som formand for NAC. Således har Lars lært os alle om god etik og nænsomhed i adoptionsprocessen, herunder ”bæredygtige adoptioner” hvor der tages hensyn til alle parter i adoptionstrekanten, det vil sige den adopterede, adoptanterne og ikke mindst de biologiske forældre. Han har bidraget til initiativer, der rækker langt ud over egennytten med at skaffe børn til Danmark, fx ved oprettelsen af hjem for vordende mødre, hvor de kunne få rum og støtte til at træffe en velovervejet beslutning om, hvorvidt de ville bortadoptere deres barn eller selv beholde det. Og som organisator af the First Global Research Conference on Adoption i København i 2005, lagde han vægt på også at give stemme til kapaciteter og aktører fra afgiverlandene.

Lars ’s virke indenfor adoptionsverden spændte – som det ses – vidt, og derfor var det også kun naturligt, at Adoption & Samfunds Adoptionspris i 2008 gik til Lars. ”En alsidig kapacitet, en ildsjæl og veteran, hvis livsværk inden for adoptionsområdet er stort og mangefacetteret og har strakt sig over fem årtier” lød det blandt andet i motivationen.

Selv mødte jeg Lars, da jeg i 1996 begyndte at skrive speciale til min kandidateksamen som psykolog. Lars var den, der indførte mig i adoptionsforskningens forunderlige verden. Han støttede mig i, at jeg havde nok viden og kunnen til at deltage på en international forskerkonference, allerede inden jeg forlod universitet. Og siden blev det til mange konferencer med Lars lige ved hånden til at guide og vejlede, når usikkerheden indtraf, og behovet opstod. Lars var også initiativtager til at stifte et forskernetværk inden for adoptionsområdet, som havde til huse på Københavns Universitet og med tiden også inddrog behandlere og andre fagpersoner inden for adoptionsområdet. Siden fik vi også etableret en egentlig supervisionsgruppe, hvor Lars lærte os mindre kyndige om sine mange, mange observationer, gjort gennem et langt liv. En mere generøs læremester gives ikke.

Lars åbnede også sit hjem for os andre. Vi var mange, der følte med ham, da han for 2 måneder siden mistede Mette, hans livsledsager gennem mere end 40 år. Og derfor går mine tanker især til hans to voksne børn, der begge er adopteret fra Korea, og hans børnebørn.

Lars din viden, gavmildhed og varme vil blive husket og savnet i den danske Adoptionsverden og de enkeltes hjerter. Du har om nogen sat dig spor, som ikke uden videre lader sig viske bort.

Ankestyrelsens Familieretsafdeling (tidligere Familiestyrelsen) kan nu tilbyde
et gratis kursus for dig eller jer, der venter, og som gerne vil have genopfrisket
nogle af de centrale emner fra det adoptionsforberedende kursus.

Kurset er ikke obligatorisk, så det er ganske frivilligt, om du eller I ønsker at
benytte denne mulighed.

Kursets indhold
• Det første møde med barnet og overdragelsen
• Om tilknytning
• Forældrenes tilknytning til barnet
• Barnets tilknytning til forældrene
• Barnets reaktioner på det store skift
• Den nye rolle som forældre
• Den første tid med barnet – at aflæse og forstå barnets reaktioner
• Om at fortælle barnets historie.
Kursets form tager udgangspunkt i oplæg fra kursuslederen, videoklip, dialog
og korte gruppearbejder.

Deltagere
Ansøgere som er godkendt til adoption og venter på at få et barn i forslag.

Læs mere om kurset

Skulle flere have lyst til at hjælpe med det frivillige arbejde i A&S hører vi gerne fra jer. Der er mange opgaver både lokalt og på landsplan der venter på flere frivillige.

God påske til alle adopterede og adoptivfamilier

Vi har i den forgangne uge haft en god kommunikation med Trine Hede fra Familieretsafdelingen vedr. budget og rammer for PAS, som afsæt for et oplæg til PAS på finansloven til socialministeren. På samme måde knokler en arbejdsgruppe med et oplæg til etablering af et videns- og formidlingscenter om adoption. Strategien er klar og arbejdet skrider støt fremad.

Alle adopterede og adoptivfamilier ønskes en god weekend

Omkring 25.000 børn, unge og voksne danskere er adopteret. Langt de fleste er født i andre lande som Etiopien, Kina, Korea, hvor de har mistet deres forældre, været på børnehjem og er blevet bortadopteret til forældre i Danmark. Adoption betyder ”at tage til sig som sin egen” og det lykkes for heldigvis for langt de fleste forældre og adoptivbørn at skabe gode og sunde familier. Det synes derimod langt sværere for det danske samfund og øvrige borgere at se på adopterede og adoptivfamilier som det ”danske samfunds egne, og dette viser sig ofte som hverdagsracisme på flere niveauer.

En ung flot fyr adopteret fra Etiopien blev gang på gang forhindret adgang til et diskotek mens hans hvide kammerater måtte gå ind. Adopterede med mørk hud oplever gang på gang, at etnisk hvide ikke vil sidde ved siden af dem i bussen, eller at de bliver kaldt neger, skævøje eller andre nedsættende ord – blot pga. deres hudfarve. På samfundsplan oplever eneadoptanter, at de ikke er berettiget til det særlige børnetilskud, som alle andre enlige forældre med biologiske børn får tildelt, og voksne adopterede, der kom til Danmark som seksårige eller ældre, skal helt grotesk vurderes efter 26 -årsreglen, for at få vurderet deres tilknytning til Danmark, hvis de ønsker at gifte sig med en ikke-eu-borger.

Adoption & Samfund og Adoption & Samfunds Ungdom repræsenter 3.500 adoptivfamilier. Vi ønsker på denne racismedag, at få dig til at stoppe op et øjeblik og reflektere over, hvad du kan gøre for at standse hverdagsracismen overfor adoptivfamilier, så alle adopterede kan føle sig 100 DK.

Projekt om rådgivning efter adoption

Der gennemføres i 2012 og 2013 et projekt, der skal rådgive adoptivfamilierne om de problemstillinger, der kan opstå i tiden efter adoptionen.

Et rådgivningsforløb finder sted hos en rådgiver, som ud over en relevant terapeutisk uddannelse, har faglig erfaring med de problemstillinger, som adoptivfamilier kan opleve efter adoptionen.

Ankestyrelsen finansierer størstedelen af rådgivningen med satspuljemidler. Familien skal dog selv betale 100 kr. pr. time, som betales direkte til rådgiveren.

Hvem kan deltage i forsøgsprojektet?

Adoptivfamilier, inden for de første fem år siden hjemtagelsen af det sidste barn. Barnets alder har ingen betydning.
Uanset om barnet/børnene er født i Danmark eller i udlandet kan familien deltage i projektet
Hvordan foregår et rådgivningsforløb?

Familien kontakter selv den rådgiver, som man ønsker at starte et forløb hos. Hvis den rådgiver, man har valgt, ikke har mulighed for at yde rådgivning, vil man blive henvist til en anden rådgiver. Det besluttes sammen med den enkelte rådgiver, hvordan forløbet mere specifikt bør foregå i forhold til den enkelte familie.

http://www.facebook.com/groups/adoptionogsamfund/

Alle adopterede og adoptivfamilierne ønskes en god weekend