Sidste nyt om Pubertetsudviklingen hos Adopterede Børn

Lægerne Grete Teilmann, Anders Juul og Niels E. Skakkebæk arbejder alle på Rigshospitalets afdeling for Vækst og Reproduktion. De har sat fokus på Adopteredes pubertetsudvikling og i august 2002 inviterede de blandt andre Adoption og Samfund til et møde om deres foreløbige resultater.

Af Louise Svendsen, HB

Hvad er for tidligt og hvilke følger kan det få?

Man taler om for tidlig pubertet, når puberteten hos en pige går i gang inden det 8. leveår og for drenge det 9. år. Endvidere er der en gråzone af tidlig pubertet, her er pigerne i 8-10 års alderen og drengene 9-11 år. Almindeligvis er det kun pigerne, der kommer for tidligt i puberteten. Hvis drenges pubertetsudvikling er forstyrret, er det som regel fordi, den er forsinket. Nogle gange kan forstyrrelser i pubertetsudviklingen skyldes ændringer i hjernestrukturen, hormonændringer eller påvirkning fra hormonlignende stoffer. Men oftest ved man ikke, hvad der er årsagen til forstyrrelsen hos det enkelte barn. Den type tidlig pubertet, hvor vi ikke kender årsagen kaldes diopatisk pubertas præcox. For tidlig pubertet er problematisk af flere årsager, socialt såvel som fysiologisk. Når en pige får sin første menstruation stopper hendes vækst efter kort tid, hvorfor hun så ikke bliver højere. Piger, der ikke bliver behandlet i tide ved tegn på tidlig pubertet, bliver således lave som voksne. Socialt er det problematisk for pigerne, at de tidligere end deres klassekammerater får bryster, pubes hår mv., forhold der er med til at skille dem ud fra gruppen. Pigerne oplever ofte, at de har haft en forkortet barndom, ligesom de føler sig isolerede og ensomme. Der mangler endnu viden om de langsigtede følgevirkninger af for tidlig pubertet.

Tidlige symptomer og behandling

Det er vigtigt at få undersøgt og behandlet evt. for tidlig pubertet så hurtigt som muligt, hvis der er mistanke om, at der er noget galt. De første tegn på tidlig pubertet er:

1. Vækst acceleration. Dette kan alene ses ved, at man jævnligt måler sit barns højde. Det er væsentligt, at barnet følger en normal vækstkurve. Selvom det ligger indenfor normalområdet, kan det springe imellem de forventede kurveforløb, og så er det grund til at få undersøgt barnets vækst nærmere.

2. Brystvævet vokser hos pigerne, og testiklerne vokser hos drengene. Her er det nødvendigt at mærke efter jævnligt, da det gælder om at behandle for tidlig pubertet i dets gryende fase. At vente til der er synlige bryster er ikke tids nok. Pubeshår er ligeledes et tegn på pubertet.

3. Ved røntgenundersøgelse kan man analysere knoglerne. Ved for tidlig pubertet, er knoglerne tilsvarende for tidligt modnet pga. de hormonændringer der følger med puberteten.

For tidlig pubertet starter således med en vækstspurt og ikke med den første menstruation. På dette tidspunkt har 'puberteten' allerede været sat ind nogen tid.

For tidlig pubertet kan behandles, men det er ikke alle børn med tidlig pubertetsudvikling, der har behov for denne behandling. Barnets individuelle situation overvejes altid nøje, og beslutningen tages i samråd med familien. Behandlingen er mest effektiv, hvis den gives så tidligt i forløbet som muligt. Behandlingen består i indsprøjtning af stoffet procren, der kan stoppe den aktuelle pubertetsudvikling. Pigen vil herefter kunne fortsætte sin normale vækstudvikling, og når det er tid til at 'sætte puberteten igang', gøres dette ved at stoppe med procren indsprøjtningerne. Herefter går puberteten igang igen, som havde den ikke været afbrudt. Hvornår det er tid til at stoppe behandlingen vurderes bl.a. på baggrund af pigens højde, hendes øvrige udvikling og evne til at tackle de forskellige psykologiske aspekter af puberteten. Der er meget få bivirkninger ved behandlingen, og der kendes aktuelt ikke til nogle langtidsvirkninger. Man ved desværre ikke om behandlingen påvirker risikoen for senere udvikling af sygdom, fordi der er endnu ikke lavet tilstrækkelig store videnskabelige undersøgelser af langtidseffekterne.

Særlige forhold for de adopterede

Adopterede har ifølge Rigets undersøgelse en 20 gange større risiko end normalt for at komme i for tidlig pubertet. Der er en tendens til, at jo ældre en pige er ved adoptionen, des større er risikoen for for tidlig pubertet. Undersøgelsen baserer sig på analyser af alle de patienter, der har været behandlet på Riget. Således er der ikke tale om en landsdækkende undersøgelse. Forskerne ønsker at lave en landsdækkende undersøgelse.

For adopterede vanskeliggøres vurderingen af, om en pige er i for tidlig pubertet. Dette skyldes flere forhold bl.a., at man ikke altid kender den nøjagtige fødselsdato og dermed biologiske alder, at man ikke ved noget om forældrenes vækst og højde og dermed er afskåret viden om eventuelle arvelige anlæg for tidlig pubertet samt den forventede slut-højde. Man ved endnu ikke, hvorfor adopterede børn har en øget risiko for at udvikle tidlig pubertet. Flere forhold tænkes at have betydning:

- Rigets undersøgelse viser, at der er større hyppighed af tidlig pubertet hos henholdsvis indvandrere og adopterede, når disse sammenlignes med danskfødte og efterkommere af indvandrere. Dette peger på, at selve flytningen/miljøskiftet kan have en indflydelse på pubertetsudviklingen.

- Racemæssige og geografiske forhold.

- Genetiske forhold hos det enkelte barn såvel som befolkningsgrupper.

- Socioøkonomiske forhold, dvs. om man bor i byen eller på landet, samt hvor velhavende familien er. Bl.a. viser en undersøgelse, at piger fra den indiske overklasse kommer tidligere i puberteten end de fra den lave socialklasse.

- Underernæring forud for adoptionen og efterfølgende adgang til mad i rigelige mængder kan få kroppen til at sætte ind med en vækstspurt, der kan føre til for tidlig igangsættelse af puberteten. Dette skyldes kroppens tidligere mangeltilstand, som den prøver at råde bod på (catch-up effekt).

- Udsættelse for hormonforstyrrende stoffer i enten afgiver- eller modtagerlandet. Kontakt til disse hormonpåvirkende stoffer eller stoffer med hormonlignende virkning kan forstyrre den naturlige hormonbalance, som jo bl.a. er styrende for puberteten.

- Ændringer i hvor meget den enkelte er udsat for lys.

- Lav fødselsvægt kan medføre tidlig pubertet.

- Psykologiske stressfaktorer.